Slidgigt i knæet (knæartrose): symptomer og behandling

01Hvad er det

Hvad er slidgigt i knæet?

Knæleddet består af lårbenets, skinnebenets og knæskallens ledflader. Knoglerne er beklædt med brusk, så ledfladerne glider mod hinanden med mindst mulig modstand, og to bruskskiver, meniskerne, beskytter brusken. Ved slidgigt (artrose) sker der slidforandringer i ledbrusken, knoglerne og leddets øvrige dele som menisker og korsbånd.

Slidgigt er en naturlig aldersforandring og ikke en sygdom, man rammes af uheldigt. Leddene begynder at få slidforandringer fra 35-40-årsalderen, og 50 % af alle 70-årige har slidgigt. Skader og overbelastning kan dog fremme slidgigten og forværre generne. Læs også om slidgigt i hoften.

02Symptomer

Symptomer på slidgigt i knæet

Det vigtigste symptom er smerter i knæet, som bliver værre, når du bevæger det. Ifølge Patienthåndbogen udvikler symptomerne sig sådan:

• i starten varierer smerterne med gode og dårlige perioder,
• efterhånden får du smerter i hvile, og i værste fald om natten, så du har svært ved at sove,
• der kommer stivhed, især efter du har siddet længe eller efter langvarigt gående eller stående arbejde,
• senere bliver det svært at strække knæet, og der kommer hævelse og ændring af knæets form.

Den såkaldte smertetriade er typisk: smerterne er værst lige efter, du begynder at være aktiv, bliver mindre efter et stykke tid og værre igen ved langvarig eller kraftig aktivitet. Generne kan pludselig blive værre, hvis et bruskstykke løsner sig og kommer i klemme i leddet.

03Årsager

Hvorfor får man slidgigt i knæet?

Ved slidgigt bliver især ledbrusken ødelagt. Ledfladerne bliver ujævne, og det giver smerter og efterhånden stivhed. Den stadige irritation kan give forkalkninger i leddet. Disse faktorer øger risikoen:

• overvægt, som øger risikoen 2-3 gange sammenlignet med normalvægt,
• tidligere brud, der har gjort ledfladerne ujævne,
• sygdom, der påvirker ledbrusken, fx leddegigt,
• tidligere knæskader, fx skader på menisken eller korsbåndet,
• hvis du er meget kalveknæet eller hjulbenet,
• arbejde med mange dybe knæbøjninger.

Slidgigt, der opstår i ung alder, kan være arveligt. Læs mere om meniskskader.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Smerter og stivhed i knæet, smertetriaden og hvilesmerter er typiske for slidgigt. Når lægen undersøger knæet, er det ofte mere hævet end normalt, bevægeligheden bliver efterhånden nedsat, og der kan høres knirken eller skurren, når leddet bevæges.

Røntgen af knæet viser typiske slidforandringer og bekræfter diagnosen. Men røntgenbillederne fortæller ikke hele sandheden: nogle med kun lette gener har udtalte forandringer, og selv personer med stærke smerter har ikke altid de tydeligste forandringer.

05Selv

Træning og hvad du selv kan gøre

Patienthåndbogen giver disse råd, som også kan forebygge forværring:

• Tab dig, hvis du vejer for meget. Det er det vigtigste, du selv kan gøre; tab dig mindst 5 %, hvis dit BMI er over 25.
• Træn med det formål at styrke de forreste lårmuskler.
• Brug stok eller krykke for at mindske belastningen. Stokken skal bruges i hånden på den raske side.
• Vælg aktiviteter, der ikke belaster knæet for meget, fx cykling, svømning eller aerobic med lav intensitet.
• Brug støddæmpende fodtøj.

Træning og behandling hos en fysioterapeut kan være nyttig. Den består blandt andet af fysisk aktivitet og styrkeøvelser, og formålet er at styrke musklerne og øge bevægeligheden i leddet. Har du fået en knæprotese, er det vigtigt at fortsætte med at træne bevægelighed og styrke efter operationen. Du skal være særligt opmærksom på smerter og tendens til hævelse efter aktivitet.

I vores klinik for fysioterapi i Bilbao laver vi træningsforløb ved slidgigt i knæet (konsultationerne foregår på spansk).

06Medicin

Medicin og indsprøjtninger

Medicin kan kun lindre symptomerne og påvirker ikke sygdommens forløb. Patienthåndbogen beskriver:

• Receptfri smertestillende medicin er lægens første valg og kan have meget god effekt.
• Gigtmedicin på recept dæmper betændelse og smerter. Den er kun lidt bedre som smertestillende, men hjælper bedre, hvis knæet er hævet. Har den ikke virket efter en uge, bør du stoppe, og behandling i over 6 uger frarådes på grund af bivirkninger. Den må ikke bruges, hvis du har haft mavesår.
• Indsprøjtning med binyrebarkhormon i knæet kan hos nogle give en midlertidig bedring ved at dæmpe irritation og hævelse.
• Kosttilskud: Ingen kosttilskud har vist effekt mod symptomerne, og et middel, man tidligere troede kunne genopbygge brusk, har i et stigende antal studier vist ingen eller begrænset effekt.

07Protese

Knæprotese: kunstigt knæ

Det kan blive nødvendigt at operere. Hvilket indgreb der passer til dig, afhænger af, hvor meget og hvor sliddet sidder, og af din alder:

• i de tidlige faser kan en rettelse af fejlstilling i benet bedre symptomerne og aflaste brusken, uden at knæleddet fjernes,
• ved meget slid indsætter lægen som regel en knæprotese, et kunstigt knæled, enten en delvis protese eller en totalprotese,
• erfaringen med totalproteser er god: 15 år efter indgrebet fungerer protesen godt hos cirka 90 %,
• proteser slides hurtigere, jo yngre og mere aktiv du er, så kirurger venter ofte helst, til du er over 60 år,
• ryger du, mindsker rygestop en tid før operationen risikoen for komplikationer.

Proteseoperation har god effekt hos de fleste, men tilbydes først, når vægttab, træning og medicin ikke længere giver det ønskede resultat.

08Forskning

Hvad viser forskningen om træning?

Et Cochrane-review fra 2024 (Lawford m.fl.) samlede 139 lodtrækningsforsøg med 12.468 personer med slidgigt i knæet. Forfatterne fandt:

• at træning sandsynligvis giver mindre smerter, bedre fysisk funktion og lidt bedre livskvalitet på kort sigt,
• at der ikke var forskel på effekten mellem forskellige typer træning,
• at træning muligvis giver lidt flere bivirkninger end ingen behandling,
• at det er usikkert, om forbedringerne er store nok til at gøre en mærkbar forskel i hverdagen, og at deltagerne vidste, hvilken behandling de fik.

Evidensen blev vurderet som lav til moderat sikker.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om, at træning hører med i behandlingen, men vægter den forskelligt:

• Hvor meget hjælper træning? Patienthåndbogen kalder fysisk træning vigtig for at styrke knæet. Cochrane-reviewet fandt en sandsynlig gavn på kort sigt, men usikker klinisk betydning.
• Hvilken træning? Patienthåndbogen anbefaler især at styrke de forreste lårmuskler og vælge skånsomme aktiviteter. Reviewet fandt ingen forskel mellem forskellige typer træning.
• Bivirkninger: Patienthåndbogen nævner ikke bivirkninger ved træning, mens reviewet fandt, at træning muligvis giver lidt flere bivirkninger, typisk mere ondt.

10Kort fortalt

Det vigtigste om slidgigt i knæet

• Slidgigt i knæet er en naturlig aldersforandring, der rammer halvdelen af alle 70-årige.
• Det giver smerter, stivhed og senere hævelse og hvilesmerter.
• Vægttab er det vigtigste, du selv kan gøre, og træning styrker knæet.
• Medicin lindrer kun symptomerne; kosttilskud har ikke vist effekt.
• En knæprotese fungerer godt hos cirka 90 % efter 15 år.
• Protese tilbydes først, når vægttab, træning og medicin ikke længere er nok.