Slidgigt i hoften: smerter i lysken, når du går

01Hvad er det

Hvad er slidgigt i hoften?

Hofteleddet består af hofteskålen i bækkenet og lårbenets hoftekugle, begge beklædt med brusk, så bevægelserne foregår med mindst mulig modstand. Ved slidgigt (artrose) er brusken ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk ødelagt, oftest på grund af høj alder.

Bruskoverfladen bliver lidt efter lidt ujævn, så der opstår gnidninger i leddet. Når brusken er slidt væk, gnider knoglerne mod hinanden, og det giver smerter. Senere dannes forkalkninger, og leddet bliver stivere. Hoften er det led, hvor slidgigt er mest almindeligt.

02Symptomer

Symptomer på slidgigt i hoften

Patienthåndbogen beskriver dette typiske forløb:

• gradvist smerter i lysken, fortil og på siden af låret, ofte med udstråling mod knæet,
• smerter, når du begynder at gå, som aftager efter nogle minutter og bliver værre igen efter længere tids gang,
• større belastning øger generne,
• med tiden smerter i hvile og om natten; smerter om natten er tegn på fremskreden slidgigt,
• nedsat gangdistance, halten og behov for stok,
• nedsat bevægelighed, så mange daglige aktiviteter bliver næsten umulige, og i svære tilfælde et kortere ben.

03Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen undersøger hoften, og bevægeligheden er typisk nedsat, især ved rotation indad og udad. Røntgen viser typiske forandringer og bekræfter diagnosen, men ifølge Patienthåndbogen er det ikke altid nødvendigt, hvis symptomerne er typiske. Blodprøver har ingen betydning for diagnosen, men kan bruges til at udelukke andre årsager.

Hos ældre ses slidforandringer ofte på røntgen, men kun en lille andel har symptomer. Slidgigt på røntgen er altså ikke ensbetydende med væsentlige gener. Til gengæld har ca. 90 % af personer over 65 år, der klager over hoftesmerter, slidgigt i hofteleddet.

04Årsager

Hvad øger risikoen?

Man skelner mellem primær, aldersbetinget slidgigt og sekundær slidgigt. Ifølge Patienthåndbogen er der ofte et arveligt moment. Risikoen for sekundær slidgigt øges af:

• overvægt,
• tidligere brud på hoftebenet eller lårbenet,
• medfødte misdannelser i hoften,
• betændelse i hofteleddet, fx ved leddegigt eller Bechterews sygdom,
• arbejde med meget stående arbejde, mange løft eller tunge genstande,
• vægtbærende idræt på konkurrenceniveau; mest udsatte er løbere på eliteniveau.

05Selvhjælp

Hvad kan du selv gøre?

Målet er at lindre smerter og bevare eller bedre hoftens funktion. Patienthåndbogen giver disse råd:

• tab dig, hvis du er overvægtig; det er særligt vigtigt op til en eventuel protese, og slanke personer har sjældnere brug for operation,
• undgå langvarigt stående arbejde, tunge løft, tunge kufferter og indkøbsposer,
• hold hofteleddet smidigt med ubelastede øvelser,
• vær fysisk aktiv, fx med cykling og svømning,
• brug eventuelt krykke eller stok i den modsatte side af den smertefulde hofte,
• lig på maven eller på siden med en pude mellem benene for at undgå, at musklerne omkring hoften skrumper.

06Træning

Hvad viser forskningen om træning?

Et Cochrane-review fra 2014 (Fransen m.fl.) samlede 10 randomiserede studier af træning ved slidgigt i hoften. Resultaterne var:

• træning reducerede smerterne og bedrede den fysiske funktion lige efter behandlingen (evidens af høj kvalitet),
• på en skala fra 0 til 100 svarede det til omkring 8 point mindre smerte og 7 point bedre funktion,
• effekten holdt mindst 3–6 måneder efter, at den superviserede træning var slut,
• der blev ikke påvist gavn på livskvaliteten, men kun tre små studier havde målt den.

Fysioterapi er ifølge Patienthåndbogen vigtig både før og efter en operation. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao lægger vi et gradvist træningsforløb ud fra, hvad hoften tåler (konsultationerne foregår på spansk).

07Medicin

Smertestillende medicin

Medicin lindrer kun symptomerne og ændrer ikke sygdommens forløb. Patienthåndbogen anbefaler:

• først milde smertestillende midler, oftest paracetamol,
• er det ikke nok, kan gigtmedicin (NSAID) suppleres i korte perioder,
• gigtmedicin kan give mavegener og nogle gange blødende mavesår; eventuelt kan man efter aftale med lægen bruge medicin, der beskytter maven,
• ved stærke natlige smerter kan stærkere smertestillende kombineret med paracetamol overvejes.

08Operation

Hofteprotese: hvornår og hvordan?

En hofteprotese er ifølge Patienthåndbogen den bedste behandling ved svære gener, når medicin og anden behandling ikke har kunnet mindske dem. Normalt udskiftes både hoftekuglen og hofteskålen (total hofteprotese). I Danmark opereres omkring 11.000 personer om året.

• over 90 % af hofteproteserne fungerer godt efter 10 år, og ca. 80 % af patienterne er tilfredse,
• efter 20 år fungerer 70 % af proteserne stadig,
• genoptræning planlagt af en fysioterapeut kan vare flere måneder, og fuld effekt kan tage op til 12 måneder,
• betændelse ses hos ca. 1 %, og hofteskred hos 2–5 %.

Der er ingen sikker viden om det bedste tidspunkt for operation. Effekten er muligvis bedre ved tidligere operation, men jo flere gener, desto større gevinst kan man forvente.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Hvilken træning: Patienthåndbogen anbefaler ubelastede øvelser og cykling og svømning, mens Cochrane-reviewet handler om træningsprogrammer på land.
• Tidspunkt for operation: Patienthåndbogen skriver, at tidlig operation muligvis giver bedre effekt, men også at gevinsten er størst, jo flere gener man har.
• Holdbarhed: over 90 % af proteserne fungerer efter 10 år, men samme artikel angiver, at 15 % af de opererede bliver opereret igen senere.

10Kort fortalt

Det vigtigste om slidgigt i hoften

• Slidgigt i hoften giver smerter i lysken og låret, især når du går.
• Smerter om natten er tegn på fremskreden slidgigt.
• Vægttab, aflastning og fysisk aktivitet er en vigtig del af behandlingen.
• Træning reducerer smerterne og bedrer funktionen ifølge forskningen.
• Paracetamol er første valg; gigtmedicin kun i korte perioder.
• Ved svære gener giver en hofteprotese gode resultater.