Meniskskade: når knæet gør ondt, klikker eller låser

01Menisker

Hvad er meniskerne?

I hvert knæ er der to menisker: elastiske og faste bruskskiver mellem lårbensknoerne og skinnebenets ledflade. De to ledflader har ikke samme krumning, og meniskerne udfylder mellemrummet, så belastningen fordeles over et større areal.

• de fordeler vægten, så brusken slides mindre, når du går og løber,
• de stabiliserer knæleddet sammen med knæets ledbånd,
• de har nerver, som bidrager til knæets stillingssans.

Mangler meniskerne, slides ledfladerne hurtigere, med risiko for slidgigt.

02Skaden

Hvad er en meniskskade?

Der kan opstå revner på tværs eller langs af menisken, oftest i den tynde kant mod knæets midte. Et lille stykke kan så komme i klemme mellem ledfladerne, når knæet bevæges. Ved skader i den tykkere del kan en større del komme i klemme, så knæet ikke kan bevæges normalt (aflåsning).

Mange skader er små og kan hele af sig selv.

03Symptomer

Symptomer på meniskskade

Det mest almindelige symptom er stærke, oftest stikkende smerter i den side af knæet, hvor skaden sidder. Smerten kommer og går, kan blive værre ved belastning og udløses især ved vrid i knæet, så det kan være svært at vende sig i sengen eller gå på trapper.

• aflåsninger,
• klik,
• knæsvigt, hvor knæet pludselig giver efter,
• knæet hæver gentagne gange, efter en akut skade som regel inden for det første døgn.

04Årsager

Hvorfor opstår meniskskader?

Skader ses ofte hos idrætsfolk, især i kontaktidræt som håndbold og fodbold. De kan opstå akut eller udvikle sig gradvist:

• en akut skade skyldes som regel et kraftigt vrid med bøjet knæ,
• slidforandringer kan gøre menisken skrøbelig, så den kan skades ved almindelige hverdagsaktiviteter,
• slid ses naturligt hos ældre, hos overvægtige og hos personer med mange års job eller idræt med stor belastning af knæene.

Du har selv indflydelse på belastningen gennem valg af job og idræt, og overvægt øger belastningen og dermed risikoen. Meniskskader øger risikoen for slidforandringer senere i livet, dels fordi ledfladen ofte rammes ved samme skade, dels fordi den skadede menisk ikke længere beskytter ledfladen så godt.

05Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Ud fra sygehistorien og en almindelig knæundersøgelse kan lægen stille en relativt sikker diagnose. Er smerterne meget kraftige, gentages undersøgelsen ofte efter nogle dage eller uger, når de akutte smerter har lagt sig.

En endelig diagnose kræver MR-skanning eller en kikkertundersøgelse (artroskopi). Overvejes der ikke operation, er disse undersøgelser ikke nødvendige.

06Første hjælp

Behandling lige efter skaden

Akutte skader behandles efter RICE-princippet: aflast, afkøl, bandager og hold knæet højt. Stop med sport og aktiviteter, der giver smerter.

Hos lægen kan du få medicin, der dæmper irritationen (NSAID). Sammen med RICE-princippet giver det mindre hævelse og færre smerter, så knæet kan komme sig hurtigere.

07Genoptræning

Genoptræning og operation

Mindre skader og skader på grund af slid behandles med optræning, hvor bevæge- og styrketræning med gradvist øget belastning vænner knæet til belastning igen. Du kan blive henvist til fysioterapi med optræning over 3–4 måneder; er du vant til at træne, kan du selv styre genoptræningen.

I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper en første vurdering dig med at forstå problemet og beslutte næste skridt (konsultationerne foregår på spansk).

Ved låst knæ og ved vedvarende gener, især aflåsninger trods relevant fysioterapi, kan operation være nødvendig. Menisken repareres eller dele af den fjernes, og man fjerner så lidt som nødvendigt. Efter fjernelse af en mindre del kan du forvente næsten normal funktion efter 4–6 uger; efter reparation er forløbet ofte længere. Tidligere fjernede man hele menisken, men det gav slidgigt efter nogle år.

08Forskning

Hvad viser forskningen om kikkertoperation?

En Cochrane-gennemgang (O’Connor m.fl., 2022) samlede 16 forsøg med 2.105 deltagere med slidforandringer i knæet (slidgigt, slidbetingede meniskrifter eller begge), i gennemsnit 46–65 år:

• sammenlignet med en skinoperation gav kikkertoperation lille eller ingen forskel i smerter og funktion efter 3 måneder (høj sikkerhed),
• der var sandsynligvis lille eller ingen bedring i knæspecifik livskvalitet (moderat sikkerhed),
• det er usikkert, om risikoen for alvorlige bivirkninger stiger med operation.

Gennemgangen omfatter ikke akutte skader eller et låst knæ.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Operation ved vedvarende gener: Patienthåndbogen nævner operation ved vedvarende gener trods fysioterapi, mens Cochrane-gennemgangen fandt, at kikkertoperation ved slidforandringer gav lille eller ingen forskel sammenlignet med skinoperation.
• Hvem kilderne handler om: Patienthåndbogen beskriver både akutte skader og slidskader, mens Cochrane-gennemgangen kun omfatter slidforandringer, så resultatet kan ikke overføres til et akut låst knæ.

10Kort fortalt

Det vigtigste om meniskskader

• Meniskerne fordeler vægten og stabiliserer knæet.
• En skade giver stikkende smerter, især ved vrid, og kan give klik og aflåsning.
• Akutte skader behandles efter RICE-princippet.
• Små skader og slidskader heler ofte med optræning over uger til måneder.
• Et låst knæ med stærke smerter skal hurtigt undersøges.
• Meniskskader øger risikoen for slidgigt senere i livet.