Halsbrand og sure opstød: når mavesyren løber op i spiserøret

01Hvad er det

Hvad er halsbrand og sure opstød?

Halsbrand og sure opstød kaldes reflukssymptomer på fagsprog. Nogle generes også af sviende smerter i den øverste del af maven. Refluks (på engelsk reflux) betyder tilbageløb: maveindhold med syre fra mavesækken løber baglæns op i spiserøret.

Slimhinden i mavesækken kan tåle mavesyren, mens slimhinden i spiserøret er anderledes og mindre modstandsdygtig. Når der kommer mavesyre i spiserøret, irriteres slimhinden, og det giver en brændende og sviende fornemmelse. Hvis refluks forekommer ofte, kan det føre til betændelse i slimhinden i spiserøret.

Den medicinske betegnelse er gastroøsofageal reflukssygdom. Næsten alle har oplevet symptomer på refluks, så ifølge Patienthåndbogen betegnes refluks først som en sygdom, hvis symptomerne er så generende, at de giver nedsat livskvalitet, og der er behov for behandling. Man regner med, at cirka 5-10 % af den voksne befolkning har daglige reflukssymptomer.

02Symptomer

Symptomer på refluks: halsbrand, sure opstød og smerter

Patienthåndbogen beskriver disse symptomer på refluks:

• Halsbrand er det vigtigste symptom. Det kommer ofte 30-60 minutter efter et måltid.
• Sure opstød er næsten lige så hyppige, og det samme gælder sviende smerter i den øvre del af maven.
• Mange får flere gener, når de bøjer sig forover, ved tunge løft, eller når de lægger sig ned.
• Nogle få har problemer med generende hoste. Man kan også få smerter i brystet, som kan forveksles med symptomer på åreforkalkning i hjertet.
• Refluks, der giver betændelse i spiserøret, kan give besvær med at synke.

Store måltider, kaffe, te, alkohol, sure drikke, sure bær eller frugter kan forværre symptomerne hos nogle. Får du sure opstød, halsbrand eller sviende smerter i den øvre del af maven, anbefaler Patienthåndbogen, at du taler med din læge om, hvorvidt der er grund til at blive undersøgt eller behandlet.

03Årsager

Halsbrand årsag: hvorfor løber mavesyren op?

Refluks skyldes ifølge Patienthåndbogen først og fremmest en slap lukkemuskel i overgangen mellem mavesæk og spiserør. Det giver et unormalt tilbageløb af syre fra mavesækken til spiserøret. Når man taler om »for meget mavesyre«, er forklaringen altså oftest, at syren løber den forkerte vej. Sene og store måltider om aftenen øger dog blandt andet den natlige produktion af syre.

Du er særligt udsat for at få refluks, hvis du har:

• Mellemgulvsbrok, hvor mavesækken buler op gennem musklen i mellemgulvet. Musklen hjælper normalt lukkemusklen nederst i spiserøret med at lukke ned til mavesækken. Mellemgulvsbrok findes hos 50-70 % af dem med refluks, men man kan godt have mellemgulvsbrok uden at have refluks.
• Øget tryk i maven, fx hvis du er forstoppet, gravid eller overvægtig.

Reflukssygdom er også arvelig, og det er formentlig en medvirkende årsag i op mod en tredjedel af tilfældene.

04Andre årsager

Andre årsager til halsbrand og syregener

Halsbrand og sure opstød skyldes oftest reflukssygdom, men Patienthåndbogen nævner også andre årsager:

• Mavesår forekommer typisk hos personer over 45 år og kan sidde i mavesækken eller tolvfingertarmen. Typisk er perioder med ubehag i den øvre del af maven, som lindres af mad og af syreneutraliserende medicin. Reflukssymptomer er mere sjældne. Mavesår skyldes ofte gigtmedicin af typen NSAID eller infektion med bakterien Helicobacter pylori.
• Mavekatar (funktionel dyspepsi) giver ofte ubehag i den øvre del af maven, en følelse af at være fyldt op efter måltider, kvalme og luftgener og i nogle tilfælde også halsbrand og sure opstød. Læs mere om luftgener i guiden om oppustet mave.
• Spiserørskræft er en sjælden årsag, som først og fremmest rammer personer over 70 år. Den giver tiltagende problemer med at synke, i nogle tilfælde efter længerevarende syregener, og efterhånden en svækket almentilstand.

05Kost og vaner

Hvad kan du selv gøre ved halsbrand? Kost og vaner

Patienthåndbogen giver disse råd, som kan hjælpe nogen med at undgå syregener:

• Undgå at spise sene og store måltider om aftenen.
• Undgå mad og drikke, der forværrer generne eller irriterer slimhinden direkte, fx citrusfrugter, tomater, sure bær, sure drikke og sodavand, fed mad, chokolade, kaffe og koncentreret alkohol.
• Forsøg at tabe dig, hvis du er overvægtig.
• Stop med at ryge. Nikotin ser ud til at svække den nedre lukkemuskel i spiserøret.
• Hæv hovedenden af sengen, hvis du har mange gener om natten.
• Få behandlet forstoppelse.
• Undgå arbejdsstillinger, hvor du skal være bøjet forover i lang tid.

Medicin, der neutraliserer syren, kan fås i håndkøb og kan hjælpe, hvis du har syregener i perioder. I vores klinik for ernæring i Bilbao kan vi hjælpe dig med at lægge kosten og måltiderne om, når du har halsbrand (konsultationerne foregår på spansk).

07Diagnose og behandling

Hvordan stilles diagnosen, og hvordan behandles refluks?

I de fleste tilfælde stiller lægen diagnosen ud fra de typiske symptomer. Lægens undersøgelse viser sjældent noget unormalt, men risikofaktorer som overvægt, forstoppelse eller graviditet kan blive afdækket. Blodprøver er ikke nødvendige. Er symptomerne ikke typiske, er generne langvarige eller moderate til stærke, hjælper medicinen ikke nok, eller er der mistanke om komplikationer, kan det være nødvendigt med en gastroskopi, hvor lægen ser ned i spiserøret og mavesækken med en kikkert. Omkring halvdelen af dem, der har refluks, har forandringer i slimhinden i spiserøret.

Ifølge Patienthåndbogen findes der tre typer medicin mod refluks:

• Syreneutraliserende medicin, som fås i håndkøb og giver hurtig, men kortvarig lindring ved milde symptomer.
• Barrieredannende medicin, som danner et beskyttende skumlag øverst i maven og er lige så god som syreneutraliserende medicin.
• Syrepumpehæmmere (PPI), som mindsker eller stopper produktionen af syre. Lægen kan fx give dem i cirka 4 uger ved typiske symptomer.

Medicinen virker kun, så længe den tages, og kan ikke kurere refluks. Hvis behandlingen ikke er tilfredsstillende, kan en kikkertoperation, hvor man laver en ny lukkemekanisme nederst i spiserøret, være aktuel. Tilstanden forløber med gode og dårlige perioder. Sjældne komplikationer er betændelse og forsnævring i spiserøret, astmatiske gener og Barretts øsofagus, hvor der kan opstå forstadier til kræft efter langvarig og ubehandlet refluks.

08Forskning

Hvad viser forskningen om livsstil og refluks?

En systematisk oversigt fra 2016 (Ness-Jensen m.fl.) gennemgik forskningen i ændringer i livsstilen ved refluks. Forfatterne skriver, at refluks rammer op til 30 % af de voksne i vestlige befolkninger og hænger sammen med livsstil, især overvægt og rygning. De fandt:

• at vægttab i to lodtrækningsforsøg mindskede den tid, spiserøret var udsat for syre (fra 5,6 % til 3,7 % og fra 8,0 % til 5,5 % af tiden), og at symptomerne blev mindre i observationsstudier,
• at rygestop mindskede reflukssymptomerne hos normalvægtige i et stort studie, der fulgte deltagerne over tid,
• at sene aftenmåltider gav mere syre i spiserøret om natten end tidlige måltider,
• at en hævet hovedende af sengen mindskede syrepåvirkningen i liggende stilling sammenlignet med en flad seng (fra 21 % til 15 % af tiden).

Forfatterne konkluderer, at vægttab og rygestop bør anbefales til dem med refluks, som er overvægtige eller ryger, og at det virker mod natlige gener at undgå sene aftenmåltider og at hæve hovedenden af sengen.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om de vigtigste råd, men der er forskelle:

• Hvor mange har refluks? Patienthåndbogens side om halsbrand anslår, at 5-10 % af de voksne har daglige symptomer, siden om refluks skriver, at refluks forekommer hos omkring 20 % af befolkningen, og oversigten nævner op til 30 % af de voksne i vestlige befolkninger. Tallene måler ikke det samme, men viser, at det er meget almindeligt.
• Bestemte madvarer: Patienthåndbogen råder til at undgå fx citrusfrugter, tomater, kaffe og sodavand, hvis de forværrer generne. Oversigtens konklusion handler om vægttab, rygestop, sene måltider og hovedenden af sengen og giver ingen anbefaling om bestemte madvarer.
• Hævet hovedende: Patienthåndbogen skriver, at det i nogle tilfælde kan afhjælpe natlige gener, mens oversigten fandt, at det virker mod natlige gener i lodtrækningsforsøg.

10Kort fortalt

Det vigtigste om halsbrand

• Halsbrand og sure opstød skyldes mavesyre, der løber baglæns op i spiserøret.
• Den vigtigste årsag er en slap lukkemuskel mellem mavesæk og spiserør.
• Undgå sene og store måltider, tab dig ved overvægt, og stop med at ryge.
• Hæv hovedenden af sengen, hvis du har gener om natten.
• Kontakt lægen, hvis rådene og håndkøbsmedicin ikke hjælper.
• Søg læge med det samme ved voldsomme smerter eller blodige opkastninger.