Hvad er et hekseskud?
Hekseskud, også kaldet lumbago, er den almindelige form for akutte rygsmerter i lænden. I de fleste tilfælde er det svært at fastslå nøjagtigt, hvor smerterne kommer fra, og som oftest drejer det sig om en helt ukompliceret tilstand. Den kan dog gøre meget ondt.
Nyopståede rygsmerter betyder, at smerterne har varet under 12 uger. Patienthåndbogen inddeler årsagerne til rygsmerter sådan:
- almindelige rygsmerter eller lumbago: 80-90 %,
- nerverodssmerter med udstråling til benet, oftest på grund af diskusprolaps eller snæver nerverodskanal: 5-10 %,
- sjælden sygdom, fx svulst, brud eller gigtsygdom: mindre end 1-5 %.
Hvordan opstår smerterne i ryggen?
Ifølge Patienthåndbogen kan flere ting give smerter i lænden:
- rifter eller sprækker i bruskskiverne kan irritere små nerveender i bruskskivernes yderkant,
- musklerne trækker sig ofte sammen og bliver hårde, og det kan give smerter,
- slidgigt i de små led mellem hvirvlerne kan formentlig også give smerter i en del tilfælde, men sammenhængen med forandringer på røntgenbilleder er usikker.
Med årene bliver bruskskiverne fladere og kan få revner. Det er normale forandringer. Op til 35 % af alle raske mennesker har faktisk en diskusprolaps uden at have smerter.
Hvorfor får man et hekseskud?
Ofte ved man ikke med sikkerhed, hvorfor den enkelte får ondt i ryggen. Disse ting kan have betydning, men sammenhængen er ofte svag:
- tunge løft og kropsvrid eller ensidigt kropsligt arbejde,
- dårlig fysisk form og inaktivitet over en periode,
- problemer på arbejdet eller hjemme.
Rygsmerter skyldes ofte en kombination af flere årsager. De er meget almindelige: 60-80 % af befolkningen får ondt i ryggen en eller flere gange i livet, og over 12 måneder har cirka halvdelen af befolkningen haft rygsmerter.
Hvad kan du selv gøre ved et hekseskud?
Patienthåndbogen giver disse råd:
- Vær mest muligt i normal aktivitet. Det stimulerer bedst ryggens heling. Genoptag dine daglige aktiviteter og dit job så hurtigt som muligt; måske kan en delvis sygemelding være en løsning.
- Lig mindst muligt. Smerterne kan indimellem være så stærke, at det er nødvendigt at ligge ned, men pas på, at sengelejet ikke bliver langvarigt. At ligge i sengen er ikke i sig selv behandling.
- Hav en positiv tilgang. Tænk på, at det vil gå godt, og at det ikke er farligt. Sammen med fysisk aktivitet stimulerer det kroppens evne til at læge sig selv.
- Receptfri smertestillende medicin kan måske lindre smerterne.
Behandling hos læge og fysioterapeut
Lægen kan ofte udrede rygproblemet ud fra sygehistorien og en almindelig undersøgelse og lægger derefter en plan. Behandlingen tilpasses den enkelte:
- lægen undersøger, om det er almindelige rygsmerter eller nerverodssmerter, og udelukker alvorlig sygdom,
- røntgen er ikke rutinemæssigt nødvendigt, kun hvis smerterne er næsten uforandrede efter 12 uger,
- lægen forklarer tilstanden, giver råd og overvejer nøje, om der er behov for anden smertestillende medicin,
- får du det ikke bedre efter cirka 1-2 uger, kan manipulationsbehandling hos en kiropraktor eller fysioterapeut med specialuddannelse i manuel terapi lindre smerten og hjælpe dig til at fungere bedre,
- efter cirka 4-6 uger kan det blive nødvendigt med et øvelses- eller aktivitetsprogram hos en fysioterapeut.
I vores klinik for fysioterapi i Bilbao behandler vi akutte og langvarige rygsmerter (konsultationerne foregår på spansk).

Hvornår skal du søge hjælp?
Selv om smerterne er stærke, er de sjældent udtryk for noget alvorligt. Du bør dog søge hjælp, hvis:
- du føler dig utryg ved, hvad det kan være,
- smerterne er stærke, og smertestillende tabletter og aflastning af ryggen ikke hjælper nok,
- du har nedsat eller ændret følesans i arme eller ben,
- du har nedsat muskelkraft i arme eller ben,
- du får problemer med vandladningen, svært ved at holde på afføringen eller bliver følelsesløs i skridtet; det kan skyldes en stor diskusprolaps, som skal opereres inden for 24 timer,
- du har haft ufrivilligt vægttab eller føler dig generelt syg.
Hvor længe varer et hekseskud?
De allerfleste med akutte rygsmerter er raske eller har det betydeligt bedre efter få uger, med eller uden behandling. Har du nerverodssmerter, tager det ofte længere tid, måske flere måneder.
- En del får tilbagefald i løbet af 1-2 år, og mange har flere episoder i løbet af livet.
- Mange har lidt ondt indimellem, uden at det betyder noget farligt; kunsten er at lære at mestre smerterne.
- Har du betydelige smerter i mere end 12 uger, kan det være nødvendigt at blive henvist til en rygklinik eller anden specialist.
For at undgå nye hekseskud anbefaler Patienthåndbogen at holde sig i form med lystbetonet motion og varieret aktivitet, fx 20-30 minutters gang, cykling eller svømning om dagen, at undgå at sidde længe, især når det gør ondt, og kun at løfte det, du ved, du kan klare, tæt ind til kroppen. Mange har glæde af et øvelsesprogram med udspændinger og varieret muskelaktivitet.

Hvad viser forskningen om sengeleje?
Et Cochrane-review fra 2010 (Dahm m.fl.) samlede 10 lodtrækningsforsøg, der sammenlignede råd om at holde sengen med råd om at holde sig aktiv ved akutte lændesmerter og iskias. Forfatterne fandt:
- at personer med akutte lændesmerter fik lidt mindre smerter og fungerede lidt bedre, når de blev rådet til at holde sig aktive frem for at holde sengen,
- at der hos personer med iskias var lille eller ingen forskel mellem de to råd,
- at der ud fra evidens af lav kvalitet var lille eller ingen forskel mellem råd om at holde sig aktiv, øvelser og fysioterapi.
Forfatterne vurderer, at ny forskning sandsynligvis vil ændre resultaterne.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne er enige om at undgå sengeleje, men der er forskelle:
- Hvor stor er gevinsten? Patienthåndbogen kalder aktivitet den vigtigste behandling. Cochrane-reviewet fandt kun en lille gevinst ved råd om at holde sig aktiv frem for sengeleje.
- Nerverodssmerter: Patienthåndbogen skriver, at det især ved smerter fra nerveroden kan være nødvendigt at ligge ned. Reviewet fandt lille eller ingen forskel mellem sengeleje og aktivitet ved iskias.
- Øvelser og fysioterapi: Patienthåndbogen anbefaler et øvelsesprogram efter 4-6 uger, mens reviewet ud fra få forsøg ikke fandt forskel mellem øvelser, fysioterapi og råd om aktivitet i den akutte fase.
Det vigtigste om hekseskud
- Hekseskud eller lumbago er den almindelige, ukomplicerede form for akutte lændesmerter.
- Det kan gøre meget ondt, men er sjældent tegn på noget alvorligt.
- Hold dig i normal aktivitet, og lig mindst muligt.
- De fleste har det betydeligt bedre efter få uger.
- Røntgen er kun nødvendigt, hvis smerterne er uændrede efter 12 uger.
- Søg straks hjælp ved problemer med vandladning eller afføring eller følelsesløshed i skridtet.
Spørgsmål om hekseskud
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvad er et hekseskud?
Hekseskud eller lumbago er almindelige, akutte smerter i lænden. Man kan sjældent fastslå præcis, hvor smerterne kommer fra, og tilstanden er som oftest ukompliceret.
Hvor lang tid tager et hekseskud om at gå over?
De allerfleste er raske eller har det betydeligt bedre efter få uger. Ved nerverodssmerter tager det ofte længere tid.
Skal man ligge ned med et hekseskud?
Nej, lig mindst muligt. Det kan være nødvendigt at ligge ned, når smerterne er værst, men sengeleje helbreder ikke ryggen, og normal aktivitet fremmer helingen.
Hvad hjælper på et hekseskud?
At holde sig i gang med de daglige aktiviteter, en positiv tilgang og eventuelt receptfri smertestillende medicin. Bliver det ikke bedre, kan manuel behandling og senere et øvelsesprogram hjælpe.
Skal jeg have taget et røntgenbillede?
Som regel ikke. Røntgen er kun nødvendigt, hvis smerterne er næsten uforandrede efter 12 uger.
Hvornår skal jeg søge læge med ondt i ryggen?
Hvis smertestillende ikke hjælper nok, ved nedsat følesans eller kraft i arme eller ben, ved vægttab eller hvis du føler dig syg. Ved problemer med vandladning eller afføring skal du straks søge hjælp.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Rygsmerter, akutte
- Dahm KT, et al. Advice to rest in bed versus advice to stay active for acute low-back pain and sciatica. Cochrane Database Syst Rev. 2010
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.

