Hvad er en diskusprolaps i lænden?
Nerverødderne fra rygmarven kommer ud på begge sider mellem ryghvirvlerne, og i lænden og korsbenet er der 5 par af hver. En diskusprolaps i lænden trykker oftest på en enkelt nerverod, hyppigst den 5. nerverod i lænden eller den 1. i korsbenet. Fordi disse nerverødder går ned i benene, giver trykket smerter, føleforstyrrelser og nedsat kraft i benet og foden.
Smerter fra en af lændens nerverødder kaldes også iskias. Læs mere om iskias og om diskusprolaps i nakken.
Diskusprolaps symptomer
En diskusprolaps i lænden opstår ofte ved et tungt løft eller en pludselig uhensigtsmæssig bevægelse, men kan også opstå spontant. Typiske symptomer er:
- smerter i lænden og udstrålende smerter til det ene ben, sjældnere til begge ben,
- smerterne lindres som regel, når trykket på nerveroden mindskes, fx når du ligger ned,
- foroverbøjning og sidebøjning mod den side, hvor du har bensmerter, gør dem ofte værre,
- ændret følesans i et område af benet,
- nedsat kraft i benet, ofte så du ikke kan stå på tæer eller hæle.
Lændesmerter er dog så almindelige, at de sagtens kan forekomme, uden at det er en diskusprolaps.
Faresignaler og diagnose
Rygmarven strækker sig ned til mellem 1. og 2. lændehvirvel, og nedenfor går alle nerverødderne til lænden og korsbenet. En stor diskusprolaps kan derfor trykke på mange nerverødder på én gang (cauda equina) og give symptomer i begge ben. Du skal være særligt opmærksom på:
- tydeligt nedsat styrke i benet, ofte så du ikke kan stå på hæl eller tæer,
- nedsat styrke i begge ben,
- manglende eller nedsat kontrol over vandladning, afføring eller seksualfunktion; det kræver omgående kontakt til læge.
For at stille diagnosen undersøger lægen lænderyggen og følesans, muskelkraft og reflekser i benene. En MR-skanning er ikke nødvendig for diagnosen, men kan være relevant ved længerevarende symptomer, og især når operation overvejes.
Hvem får diskusprolaps i lænden?
Diskusprolaps i lænden er almindeligt og rammer som regel 25-45-årige, men alle kan få det. Disse forhold øger risikoen:
- medfødte forandringer i rygsøjlen,
- tungt arbejde, der belaster ryggen,
- rygning.
Rygsmerter forekommer hos 45 % af befolkningen, og langt de fleste har smerter i lænden. De fleste, der får en diskusprolaps i lænden, har tidligere haft smerter i den nederste del af ryggen.
Behandling og træning
De fleste får det bedre af sig selv. Generne kan komme og gå, men mange har kun symptomer i en kortere periode. Patienthåndbogen beskriver:
- mange klarer sig godt med smertestillende håndkøbsmedicin og aflastning af lænden i de første uger, hvor smerterne er størst,
- kiropraktorer tilbyder også behandling i den akutte fase,
- når generne er mindsket, kan du forsigtigt begynde at træne ryggens muskler vejledt af en kiropraktor, fysioterapeut eller din læge,
- på arbejdet bør du undgå meget ensartet og tung belastning af ryggen.
Omkring 90 % behandles uden operation, med smertelindring og nedsat belastning af lænden. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper vi med genoptræning af ryggen (konsultationerne foregår på spansk).
Hvornår skal en diskusprolaps opereres?
Lægen vil ofte anbefale operation, hvis:
- smerten er intens og fortsætter i længere tid,
- du får betydeligt nedsat kraft,
- kontrollen over vandladning, afføring eller seksualfunktion er påvirket.
Omkring 10 % af alle med akut diskusprolaps i lænden bliver opereret. Efter operationen kan optræning med vejledning fra en kiropraktor eller fysioterapeut være nyttig for mange, og de samme råd om arbejde og belastning gælder som ellers: hold dig i aktivitet, og styrk ryggens muskler for at forebygge en ny prolaps.
Forløb og forebyggelse
Mange har gener fra tid til anden, efter at perioden med smerter er overstået. De fleste, der var i arbejde, kommer tilbage til deres tidligere job, men har du meget tungt og rygbelastende arbejde, kan det blive aktuelt at blive omskolet.
Selv om den videnskabelige dokumentation ikke er solid, mener man ifølge Patienthåndbogen, at disse ting kan forebygge en diskusprolaps:
- motion,
- ingen rygning,
- korrekt rygtræning og styrkelse af ryg- og mavemuskler.
Hvad viser forskningen om operation?
Et Cochrane-review fra 2007 (Gibson og Waddell) samlede 40 lodtrækningsforsøg og 2 andre kontrollerede forsøg om operation for diskusprolaps i lænden. Forfatterne fandt:
- at kun fire forsøg direkte sammenlignede operation med behandling uden operation, og at de gav antydninger snarere end sikre svar,
- at operation hos nøje udvalgte patienter med iskias fra en diskusprolaps giver hurtigere lindring af det akutte anfald end behandling uden operation,
- at det stadig er uklart, om operation påvirker det videre forløb af sygdommen i ryggen på lang sigt,
- at mikrokirurgisk operation giver nogenlunde de samme resultater som almindelig åben operation.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne er enige om, at kun få har brug for operation, men vægter det forskelligt:
- Hvornår operation? Patienthåndbogen anbefaler ofte operation ved intens, langvarig smerte, betydeligt nedsat kraft eller påvirket kontrol over blære og tarm. Reviewet fandt, at operation giver hurtigere lindring hos nøje udvalgte patienter, men på et spinkelt grundlag.
- Langtidseffekt: Patienthåndbogen beskriver, at de fleste får det bedre af sig selv. Reviewet fandt, at det er uklart, om operation ændrer det lange forløb.
- Forebyggelse: Patienthåndbogen nævner selv, at dokumentationen for forebyggelse ikke er solid; reviewet undersøgte ikke forebyggelse.
Det vigtigste om diskusprolaps i lænden
- En diskusprolaps i lænden trykker på en nerverod og giver smerter, der stråler ned i benet.
- Den opstår ofte ved et tungt løft og rammer mest 25-45-årige.
- De fleste får det bedre med smertestillende og aflastning de første uger.
- Træning af ryggens muskler kan begynde forsigtigt, når generne er mindsket.
- Omkring 10 % bliver opereret.
- Søg straks læge ved nedsat kraft i begge ben eller påvirket kontrol over blære, tarm eller seksualfunktion.
Spørgsmål om diskusprolaps i lænden
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvordan føles en diskusprolaps i lænden?
Typisk som smerter i lænden med udstråling til det ene ben, ofte med ændret følesans og nedsat kraft i benet. Smerterne lindres ofte, når du ligger ned.
Hvor lang tid tager en diskusprolaps om at gå over?
De fleste får det bedre af sig selv, og mange har kun symptomer i en kortere periode. Smerterne er størst de første uger.
Skal man have en MR-skanning?
Det er ikke nødvendigt for at stille diagnosen. Ved længerevarende symptomer, og især hvis operation overvejes, kan en MR-skanning være relevant.
Hvornår skal en diskusprolaps opereres?
Ved intens og langvarig smerte, betydeligt nedsat kraft eller påvirket kontrol over vandladning, afføring eller seksualfunktion. Omkring 10 % bliver opereret.
Må man træne med en diskusprolaps?
Når generne er mindsket, kan du forsigtigt begynde at træne ryggens muskler med vejledning fra en fysioterapeut, kiropraktor eller din læge.
Hvornår skal jeg straks til læge?
Hvis du får meget nedsat kraft, svært ved at gå, nedsat kraft i begge ben eller mister kontrollen over vandladning, afføring eller seksualfunktion.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Diskusprolaps i lænderyggen
- Gibson JN, Waddell G. Surgical interventions for lumbar disc prolapse. Cochrane Database Syst Rev. 2007
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.