Hvad er iskias?
Nerverødderne fra rygmarven kommer ud på begge sider mellem ryghvirvlerne. I lænden og korsbenet er der 5 par nerverødder hvert sted, og de går ned i benene. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk kaldes smerte fra en af lændens nerverødder også iskias.
Når en nerverod kommer i klemme, fx ved en diskusprolaps, giver det smerter, føleforstyrrelser og nedsat kraft i benet og foden. Oftest er der tryk på den 5. nerverod i lænden eller den 1. nerverod i korsbenet.
Symptomer på iskias
- smerter i lænden og udstrålende smerte til det ene ben, sjældnere begge ben,
- ændret følesans i et område på benet,
- ofte nedsat kraft i benet, så du ikke kan stå på tæer eller hæle,
- smerter, der lindres, når trykket på nerveroden mindskes, fx når du ligger ned,
- smerter, der forværres ved foroverbøjning og sidebøjning mod den side, hvor du har bensmerter.
Lændesmerter er dog så almindelige, at de sagtens kan forekomme, uden at der er tale om en diskusprolaps.

Hvornår skal du kontakte læge med det samme?
Rygmarven går ned til diskus mellem 1. og 2. lændehvirvel. Nedenfor den udgår alle nerverødderne til lænden og korsbenet, og derfor kan en stor diskusprolaps trykke på mange nerverødder på én gang (cauda equina).
- tydeligt nedsat styrke i benet, så du ikke kan stå på hæl eller tæer,
- nedsat styrke i begge ben,
- manglende eller nedsat kontrol over vandladning, afføring og/eller seksualfunktion.
De to sidste kræver omgående kontakt til læge.
Hvorfor kommer nerven i klemme?
En diskusprolaps i lænden opstår ofte ved et tungt løft eller en pludselig uhensigtsmæssig bevægelse, men kan også opstå spontant. Den er almindelig og rammer som regel 25–45-årige.
Alle kan få det, men disse forhold øger risikoen:
- medfødte forandringer i rygsøjlen,
- tungt arbejde, der belaster ryggen,
- rygning.
De fleste, der får en diskusprolaps i lænden, har tidligere haft smerter i den nederste del af ryggen.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen undersøger lænderyggen samt følesans, muskelkraft og reflekser i benene. Ifølge Patienthåndbogen er det ikke nødvendigt med en MR-scanning for at stille diagnosen.
Ved længerevarende symptomer, og især når operation overvejes, kan en MR-scanning dog være relevant.
Behandling af iskias
Generne og smerterne kan komme og gå, men hos mange varer symptomerne kun en kortere periode. Patienthåndbogen beskriver behandlingen sådan:
- smertestillende håndkøbsmedicin og aflastning af lænden i de første uger, hvor smerterne er størst,
- kiropraktorer tilbyder også behandling i den akutte fase,
- når generne er mindsket, kan du forsigtigt begynde at træne ryggens muskler, vejledt af kiropraktor, fysioterapeut eller egen læge,
- undgå meget ensartet og tung belastning af ryggen på arbejdet.
I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper en første vurdering dig med at forstå problemet og beslutte næste skridt (konsultationerne foregår på spansk).

Hvornår bliver man opereret?
Er smerten intens og fortsætter i længere tid, får du betydeligt nedsat kraft eller påvirket kontrol over vandladning, afføring eller seksualfunktion, vil lægen ofte anbefale operation. Omkring 10 % af alle med akut diskusprolaps i lænden bliver opereret, mens omkring 90 % behandles med smertelindrende medicin og mindre belastning af lænden.
Efter en operation kan optræning med tilsyn og rådgivning fra kiropraktor eller fysioterapeut være nyttig. Også her handler det om at holde sig i aktivitet og styrke musklerne i ryggen for at forebygge en ny prolaps.
Hvad viser forskningen?
- Træning eller råd om at holde sig aktiv: en metaanalyse af 5 forsøg (Fernandez m.fl., 2015) fandt, at struktureret træning gav en lille ekstra effekt på bensmerterne på kort sigt sammenlignet med råd om at holde sig aktiv, men ingen forskel i funktionsevne. På mellemlang og lang sigt var der ingen forskel.
- Operation eller fysisk aktivitet: en metaanalyse af 12 forsøg (Fernandez m.fl., 2016) fandt, at operation ved diskusprolaps gav mindre smerter og bedre funktion end fysisk aktivitet på kort sigt, men ingen sikker forskel i ben- og rygsmerter på lang sigt. Evidens af høj kvalitet manglede.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne er ikke enige på alle punkter:
- Operation: Patienthåndbogen skriver, at lægen ofte anbefaler operation, hvis smerten er intens og fortsætter i længere tid, mens metaanalysen kun fandt en fordel ved operation på kort sigt og ingen sikker forskel i smerterne på lang sigt.
- Hvornår du skal træne: Patienthåndbogen råder til aflastning i de første uger og forsigtig træning, når generne er mindsket, mens den anden metaanalyse fandt, at træning kun gav en lille fordel på kort sigt i forhold til råd om at holde sig aktiv.
Det vigtigste om iskias
- Iskias er smerte fra en nerverod i lænden, oftest pga. diskusprolaps.
- Smerterne stråler typisk ned i det ene ben.
- De fleste får det bedre af sig selv.
- Smertestillende medicin, aflastning og senere træning hjælper mange.
- Omkring 10 % bliver opereret.
- Søg straks læge ved nedsat kraft eller problemer med vandladning eller afføring.
Spørgsmål om iskias
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvad er iskias?
Smerte fra en af lændens nerverødder, typisk med smerter, der stråler ned i det ene ben.
Hvad lindrer iskiassmerter?
Smerterne lindres normalt, når trykket på nerveroden mindskes, fx når du ligger ned. Smertestillende håndkøbsmedicin og aflastning hjælper mange.
Skal jeg have en MR-scanning?
Det er ikke nødvendigt for at stille diagnosen, men kan være relevant ved længerevarende symptomer, og når operation overvejes.
Hvor lang tid varer iskias?
Hos mange varer symptomerne en kortere periode, men generne kan komme og gå.
Hvornår skal man opereres?
Ved intens og vedvarende smerte, betydeligt nedsat kraft eller påvirket kontrol over vandladning eller afføring.
Kan man forebygge iskias?
Man mener, at motion, ingen rygning og træning af ryg- og mavemuskler kan forebygge diskusprolaps, men dokumentationen er ikke solid.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Diskusprolaps i lænderyggen
- Fernandez M, et al. Advice to stay active or structured exercise in the management of sciatica: a systematic review and meta-analysis. Spine. 2015
- Fernandez M, et al. Surgery or physical activity in the management of sciatica: a systematic review and meta-analysis. Eur Spine J. 2016
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.

