Gå til indholdet

Nakke og ryg MediBilbao Salud

Diskusprolaps i nakken: smerter, der stråler ud i armen

En diskusprolaps i nakken kan give smerter i nakken og udstrålende smerter, snurren og nedsat kraft i skulder og arm. De fleste bliver bedre uden operation i løbet af nogle måneder. Denne guide forklarer, hvorfor prolapsen giver gener i armen, hvilke faresignaler der kræver lægehjælp med det samme, hvordan diagnosen stilles, hvad du selv kan gøre, og hvad forskningen siger om operation.

Emne
Fysioterapi
Opdateret
Læsetid
5 min.
Gennemgået af
Dr. Itziar Gotxi Erezuma · Speciallæge i øre-næse-halssygdomme · Lægeforeningen i Bizkaia nr. 484809757
Person med smerter i nakken
Smerterne kan stråle ud i skulder og arm. Illustration lavet med AI.

Hvad er en diskusprolaps i nakken?

Mellem nakkehvirvlerne ligger bruskskiver, diskus. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk opstår en diskusprolaps i nakken oftest som følge af aldersforandringer i hvirvlerne og diskus. Forandringerne kan irritere de nerver, der går ud til armene.

Diskusprolaps i nakken er meget almindelig og kan påvises hos omkring 20 % af voksne, men de fleste har få eller ingen symptomer. Alle kan få det, men det rammer især personer over 40 år. Nakkesmerter er meget almindelige og kommer oftest uden diskusprolaps.

Symptomer på diskusprolaps i nakken

Patienthåndbogen nævner disse symptomer:

  • smerter i nakken,
  • udstrålende smerter og eventuelt snurrende fornemmelser i skulder og arm,
  • nedsat følesans i armen,
  • nedsat kraft i armen.

Oftest er der tryk på nerverødderne nederst i nakken, og det giver smerter, føleforstyrrelser og eventuelt nedsat kraft i hånd og fingre. I sjældne tilfælde kan en stor prolaps trykke på rygmarven og give gangbesvær og påvirket kontrol af vandladning, afføring og seksuel funktion.

Hvornår skal du kontakte lægen med det samme?

Patienthåndbogen beskriver disse faresignaler, hvor du omgående skal kontakte læge:

  • tydeligt nedsat kraft i skulder eller arm,
  • vanskeligheder med at gå,
  • påvirket kontrol af vandladning, afføring eller seksuel funktion.

Det er almindeligt, at symptomerne svinger, men får du det markant værre, skal du henvende dig til din behandler eller læge.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen undersøger nakkens bevægelighed samt kraft, følesans og reflekser i armene, og diagnosen stilles ud fra symptomerne og fundene. Ifølge Patienthåndbogen er det ikke nødvendigt at blive skannet eller røntgenfotograferet for at stille diagnosen eller vælge behandling.

En skanning, oftest MR, kan komme på tale, hvis der er tvivl om diagnosen, eller hvis der ikke er tilstrækkelig fremgang efter et stykke tid.

Undersøgelse af nakken
Diagnosen stilles ud fra symptomer og undersøgelse. Illustration lavet med AI.

Hvordan behandles diskusprolaps i nakken?

En diskusprolaps heler ligesom et sår, så tid til naturlig heling er nødvendig. Patienthåndbogen beskriver behandlingen sådan:

  • først rådgivning om, hvad du kan gøre for at holde smerterne nede: aflastende stillinger, lindrende bevægelser og smertestillende medicin,
  • nogle har gavn af øvelser eller manuel behandling af led og muskler hos fysioterapeut, kiropraktor eller læge,
  • når den værste irritation af nerven er ovre, kan du få brug for hjælp til gradvist at genoptræne nakken.

Behandlingen fjerner ikke prolapsen, men kan lindre symptomerne og hjælpe dig til at bevæge dig bedre, mens helingen foregår. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper vi med øvelser og en gradvis genoptræning af nakken (konsultationerne foregår på spansk).

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen giver disse råd:

  • hold dig så aktiv, som smerterne tillader, og undgå så vidt muligt at ligge i sengen; lig kun i korte perioder,
  • bevæg dig ofte; bevægelser må gerne gøre ondt i nakken,
  • undgå aktiviteter, der gør smerterne i armen værre eller giver sovende fornemmelser,
  • gå på arbejde, så snart du kan uden at gøre armsmerterne unødigt værre, eventuelt kun nogle få timer i starten.

Det er ikke farligt at provokere smerterne i armen, men det kan holde irritationen af nerven ved lige, ligesom når man bliver ved med at kradse i et sår.

Rolige bevægelser af nakken
Hold dig så aktiv, som smerterne tillader. Illustration lavet med AI.

Hvornår er operation en mulighed?

Har du betydeligt nedsat kraft, eller fortsætter smerterne med at være intense, kan lægen henvise til vurdering for operation. Ifølge Patienthåndbogen er man tilbageholdende med operation de første 3–4 måneder, medmindre der er faresignaler, fordi generne oftest forsvinder inden for den tid. I Danmark opereres omkring 600 personer om året.

Et Cochrane-review fra 2010 (Nikolaidis m.fl.) fandt kun to små studier med 149 deltagere og betydelig risiko for bias:

  • ved tryk på en nerverod gav operation hurtigere lindring af smerter, svækkelse og føleforstyrrelser end fysioterapi eller halskrave på kort sigt, men efter et år var der ingen væsentlig forskel,
  • ved let tryk på rygmarven var der ingen væsentlig forskel mellem operation og ikke-kirurgisk behandling over tre år,
  • det er uklart, om operationens kortsigtede risici opvejes af langsigtede fordele.

Hvor lang tid tager det?

Forløbet varierer meget. Nogle kan bevare en normal hverdag, mens andre i begyndelsen er meget begrænsede af smerter. Ifølge Patienthåndbogen:

  • bliver smerterne typisk bedre i løbet af nogle uger,
  • oplever de fleste markant bedring i løbet af de første 4 måneder,
  • er det ikke ualmindeligt, at smerterne ikke er helt væk efter 4 måneder, og nogle har gener i mere end et år,
  • er de langvarige gener for langt de fleste milde og forhindrer ikke arbejde og almindelige aktiviteter.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne giver ikke helt samme billede:

  • Skanning: samme artikel i Patienthåndbogen skriver både, at diagnosen kan bekræftes med CT eller helst MR, og at skanning ikke er nødvendig for diagnosen eller valget af behandling.
  • Operation: Patienthåndbogen nævner, at nogle kan have gavn af operation, mens Cochrane-reviewet konkluderer, at studierne ikke giver pålidelig evidens, og at forskellen efter et år er lille eller ingen.

Det vigtigste om diskusprolaps i nakken

  • En diskusprolaps i nakken kan give udstrålende smerter, snurren og nedsat kraft i armen.
  • Den skyldes oftest aldersforandringer og rammer især personer over 40.
  • Nedsat kraft, gangbesvær eller påvirket vandladning kræver lægehjælp med det samme.
  • Hold dig aktiv, og undgå det, der forværrer armsmerterne.
  • De fleste får det markant bedre inden for 4 måneder uden operation.
  • Operation kan give hurtigere lindring, men ifølge et Cochrane-review er forskellen efter et år lille eller ingen.

Spørgsmål om diskusprolaps i nakken

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvordan føles en diskusprolaps i nakken?

Som smerter i nakken og udstrålende smerter, snurren, nedsat følesans eller nedsat kraft i skulder, arm, hånd og fingre.

Hvor lang tid tager en diskusprolaps i nakken om at hele?

Smerterne bliver typisk bedre i løbet af nogle uger, og de fleste oplever markant bedring inden for 4 måneder. Nogle har gener i mere end et år.

Skal jeg have en MR-skanning?

Ikke nødvendigvis. Ifølge Patienthåndbogen stilles diagnosen ud fra symptomer og undersøgelse; skanning kan komme på tale ved tvivl eller manglende fremgang.

Må jeg bevæge nakken?

Ja. Hold dig så aktiv, som smerterne tillader. Bevægelser må gerne gøre ondt i nakken, men undgå det, der forværrer smerterne i armen.

Hjælper fysioterapi?

Nogle har gavn af øvelser eller manuel behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller læge. Behandlingen lindrer symptomerne, mens prolapsen heler.

Hvornår skal man opereres?

Ved faresignaler eller betydeligt nedsat kraft og vedvarende intense smerter. Ellers er man tilbageholdende de første 3–4 måneder.

Kilder

  1. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Diskusprolaps i nakken
  2. Nikolaidis I, et al. Surgery for cervical radiculopathy or myelopathy. Cochrane Database Syst Rev. 2010

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.