Skoliose (skæv ryg): symptomer og behandling

Hvad er skoliose?

En skæv ryg kaldes skoliose. Det er en skævhed i sideplanet, hvor ryggen set bagfra kan have en S-form eller en C-form. Små skævheder i rygsøjlen er meget almindelige og giver som regel ikke problemer.

De fleste skævheder er milde eller moderate og skal kun følges af lægen, så man kan holde øje med, at de ikke udvikler sig. I mere udtalte tilfælde roterer rygsøjlen samtidig, så brystvæggen danner en bule i det skæve område, når man bøjer sig forover. Store skævheder er sjældne og kan give rygproblemer.

Symptomer og tegn på skæv ryg

De fleste med skoliose har ingen symptomer, og skoliose gør som regel ikke ondt. Skævheden kan vise sig på flere måder:

ryggen har en skæv holdning, og kroppen læner sig til den ene side,
skuldrene er i forskellig højde, og det ene skulderblad stikker mere ud end det andet,
hoftekammene har forskellig højde,
ryggen buler frem på den ene side, når man bøjer sig forover.

En del er kede af rygskævheden, og det kan påvirke deres sociale liv. Man kan få rygsmerter ved skoliose, men i de fleste tilfælde har man ingen gener.

Hvornår skal du søge læge?

Skoliose udvikler sig over længere tid og gør sjældent ondt, så der kan være opstået en betydelig skævhed, før nogen opdager det. Det er vigtigt at opdage den tidligt, så skævheden kan følges, og man kan forsøge at undgå, at den bliver større.

skævheden udvikler sig typisk i 10-16-årsalderen, hvor den unge sjældent viser sin ryg til forældrene,
opdager du som forælder, at dit barn har en skæv ryg, er det vigtigt, at barnet kommer til undersøgelse hos lægen,
vær især opmærksom, hvis der er tilfælde af skoliose i familien.

Nogle opdager først skoliosen sent i livet, fordi den har været uopdaget siden ungdommen og først giver gener senere.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller normalt diagnosen ved en undersøgelse af kroppen. Den enkleste metode er at bede personen bøje sig forover: set bagfra kan man se skævheden og en frembuling på den ene side af ryggen. Er skævheden af en vis størrelse, tages et røntgenbillede, og barnet undersøges som regel også af en børnelæge, rygkirurg eller børneortopædkirurg.

Det afgørende spørgsmål er, om skævheden vil forværre sig. Patienthåndbogen nævner disse risikofaktorer:

at det er en dreng,
hos piger, at den første menstruation er kommet for kort tid siden,
at røntgen viser, at der er betydelig vækst tilbage,
at skævheden allerede er udtalt.

Læge med notesblok vurderer en kvindes ryg bagfra — Lægen ser på ryggen bagfra for at vurdere skævheden. Illustration lavet med AI.

Hvorfor får man skoliose?

Man skelner mellem to hovedtyper:

Strukturel skoliose kan skyldes medfødte misdannelser, skader og sygdomme i muskel- eller nervesystemet, fx cerebral parese. I cirka 80 % af tilfældene finder man ingen bestemt årsag og kalder det idiopatisk skoliose.
Ikke-strukturel (funktionel) skoliose: selve rygsøjlen er normal, og skævheden skyldes andre forhold, fx at benene er forskellige i længde. Den giver sjældent problemer.

Der er vist en vis arvelighed: nogle med idiopatisk skoliose har nære slægtninge med samme tilstand. Der er også en tendens til, at høje, slanke piger i vækst får skoliose. Piger er ti gange mere udsatte end drenge.

Behandling: kontrol, korset og operation

De fleste børn og unge med skoliose behøver ingen behandling. Normal fysisk aktivitet og jævnlige kontroller hos lægen er tilstrækkeligt. Ved udtalte skævheder kan behandling være nødvendig for at hindre smerter og ubehag og undgå forværring:

Korset skal begyndes, mens barnet stadig vokser, og fortsætter normalt i 2-3 år, til ryggen er færdig med at vokse. Dagkorsetter bør bruges mindst 23 timer i døgnet, natkorsetter om natten.
Operation kan være nødvendig ved de mest alvorlige former. Skævheden korrigeres, og rygsøjlen afstives i en oprettet stilling. De fleste opnår forholdsvis gode resultater.

Behandling af skoliose er en specialistopgave, og behandling uden operation kan sjældent rette en skævhed, der allerede er opstået. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper vi med træning af ryggen (konsultationerne foregår på spansk).

Øvelser ved skæv ryg

Mange søger efter øvelser mod skæv ryg. Patienthåndbogen er klar:

det er som regel ikke muligt at rette skoliosen med fysisk aktivitet og træningsøvelser,
hjemmetræning er alligevel fornuftigt for at modvirke gener,
det er ikke bevist, at fysioterapi, kiropraktik, biofeedback eller elektrisk stimulation hjælper mod skoliose,
behandling hos en fysioterapeut kan styrke ryggen.

Børn og unge med skoliose bør deltage i fysisk aktivitet sammen med jævnaldrende. Som voksen bør man undgå tungt arbejde, der belaster ryggen. Der findes ingen sikre metoder til at forebygge skoliose.

Kvinde laver en balanceøvelse på en måtte med en fysioterapeut — Hjemmetræning kan modvirke gener, men retter ikke skævheden. Illustration lavet med AI.

Hvad viser forskningen om korset?

Et Cochrane-review fra 2015 (Negrini m.fl.) samlede syv studier med 662 unge med idiopatisk skoliose om korsetbehandling. Forfatterne fandt:

at et stift korset i et forsøg øgede andelen, hvis skævhed på 20-40 grader ikke forværredes efter to år,
at et elastisk korset øgede andelen med succes ved skævheder på 15-30 grader efter tre år,
at livskvalitet, rygsmerter og psykiske og kosmetiske forhold ikke adskilte sig mellem korset og observation, heller ikke efter 16 år,
at kvaliteten af evidensen var lav til meget lav.

Forfatterne konkluderer, at alle studierne viste, at korset forhindrede forværring af skævheden, men at ny forskning sandsynligvis vil påvirke sikkerheden af resultaterne.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om, at korset kan bremse skævheden, men nuancerne er forskellige:

Hvor sikker er viden? Patienthåndbogen beskriver korset og operation som de mest brugte behandlinger. Reviewet fandt, at korset bremser forværring, men på evidens af lav til meget lav kvalitet.
Hvad opnår man? Patienthåndbogen nævner, at behandlingen skal hindre smerter og ubehag. Reviewet fandt ingen forskel i livskvalitet eller rygsmerter mellem korset og observation.
Øvelser: Patienthåndbogen kalder hjemmetræning fornuftigt, men ikke bevist mod skoliose. Reviewet efterlyser forskning i, om særlige skolioseøvelser oven i korset hjælper.

Det vigtigste om skoliose

Skoliose er en skævhed i rygsøjlen i sideplanet, set bagfra som et S eller C.
De fleste har ingen symptomer, og skoliose gør som regel ikke ondt.
Skævheden udvikler sig typisk i 10-16-årsalderen og er hyppigst hos piger.
De fleste behøver kun normal aktivitet og jævnlig kontrol hos lægen.
Ved udtalte skævheder bruges korset under væksten og i sjældne tilfælde operation.
Øvelser kan ikke rette skævheden, men hjemmetræning kan modvirke gener.

Spørgsmål om skoliose

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvordan ser man, om man har skoliose?

Tegnene er en skæv holdning, skuldre i forskellig højde, et skulderblad der stikker mere ud, og en ryg der buler frem på den ene side ved foroverbøjning.

Gør skoliose ondt?

Som regel ikke. De fleste har ingen symptomer, men man kan få rygsmerter, og store skævheder kan give rygproblemer.

Kan man rette en skæv ryg med øvelser?

Som regel ikke. Hjemmetræning er fornuftigt for at modvirke gener, men det er ikke bevist, at fysioterapi, kiropraktik eller elektrisk stimulation hjælper mod selve skoliosen.

Hvornår skal skoliose behandles med korset?

Ved udtalte skævheder, mens barnet stadig vokser. Behandlingen varer normalt 2-3 år, og dagkorsetter skal bruges mindst 23 timer i døgnet.

Er skoliose arveligt?

Der er vist en vis arvelighed, og nogle med skoliose har nære slægtninge med samme tilstand. Det er derfor vigtigt at være opmærksom, hvis der er skoliose i familien.

Bliver skoliose værre som voksen?

Efter at væksten er afsluttet, er det kun ved større skævheder på over 30 grader, at skoliosen øges yderligere.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.