Højdeskræk: når højder udløser angst

01Hvad er det

Hvad er højdeskræk?

Har man fobisk angst, bliver man meget bange eller utilpas i bestemte situationer eller ved bestemte ting, og angsten kan komme bare ved tanken om det, man frygter. Fobier deles ofte ind i agorafobi, social fobi og specifikke fobier.

Specifikke fobier kan ifølge Patienthåndbogen fx være angst for bestemte dyr, højder, torden, mørke, trange rum, tandlæger eller blod. Højdeskræk er altså en specifik fobi. Læs også om andre specifikke fobier som klaustrofobi og flyskræk.

02Symptomer

Symptomer ved en specifik fobi

Mennesker med fobisk angst kan få anfald af angst, når de udsættes for det, de frygter, eller noget, der minder om det. Patienthåndbogen beskriver disse symptomer:

• hjertebanken,
• besvær med at trække vejret,
• svimmelhed eller besvimelse,
• sved og stivhed i kroppen,
• ondt i maven, opkastning eller løs afføring.

De fleste ved nøjagtigt, hvad der udløste angsten, og er derfor meget påpasselige med ikke at blive udsat for det igen.

03Undgåelse

Når man undgår det, man frygter

Mange med fobisk angst prøver at undgå det, der udløser angsten. Kan det ikke undgås, kan situationen føles meget ubehagelig.

Patienthåndbogen understreger, at det ofte er vigtigt ikke at indrette livet for meget efter fobien. Undgåelse giver lettelse på kort sigt, men kan på længere sigt gøre angsten stærkere. Man kan godt leve med nogle fobier, hvis de sjældent påvirker hverdagen, men går fobien ud over arbejde, uddannelse, transport, relationer eller vigtige aktiviteter, bør man tale med sin læge.

04Årsager

Hvorfor får man en fobi?

Man kan sjældent pege på én bestemt årsag. Fobisk angst opstår ofte i et samspil mellem:

• sårbarhed og temperament,
• erfaringer og læring,
• belastninger.

Nogle udvikler en fobi efter en ubehagelig eller skræmmende oplevelse, mens andre udvikler den uden en tydelig udløsende hændelse. Børn kan også lære at blive bange for bestemte ting eller situationer, hvis de ser voksne reagere meget stærkt på dem.

05Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen kan som regel stille diagnosen ved en grundig samtale. Her afdækker lægen den situation, der udløser angsten, og hvordan du oplever den. Det kan være nyttigt for lægen at se angsten, mens den står på, men det er sjældent nødvendigt.

Det er vigtigt at udelukke, at angsten kun er en del af en anden psykisk tilstand, fx depression.

06Behandling

Behandling af højdeskræk: gradvis eksponering

Målet med behandlingen er at mindske angsten og hjælpe dig til igen at kunne gøre det, som fobien begrænser. Ved specifikke fobier er eksponering normalt den vigtigste behandling:

• du øver dig gradvist og planlagt i at nærme dig det, du frygter,
• du starter som regel med små skridt og øger sværhedsgraden, efterhånden som du oplever, at angsten kan falde igen, og at situationen kan gennemføres,
• eksponering virker bedst, når den gentages flere gange og sker på en tryg og planlagt måde.

I vores klinik for psykologi i Bilbao behandler vi fobier med kognitiv adfærdsterapi og gradvis eksponering (konsultationerne foregår på spansk).

07Forløb

Går højdeskræk over?

Ifølge Patienthåndbogen kan fobier være forbigående hos børn og unge, mens de hos voksne kan vare længe, hvis de ikke behandles. Specifikke fobier kan vare i mange år, men behandling kan hjælpe selv efter lang tid.

• mange får det bedre med eksponeringsterapi eller kognitiv adfærdsterapi,
• det kan hjælpe at søge hjælp tidligt, hvis fobien begynder at begrænse hverdagen,
• fobisk angst er som regel ikke farlig i sig selv, men kan være meget ubehagelig og begrænse hverdagen.

08Forskning

Hvad viser forskningen om behandling af højdeskræk?

En systematisk oversigt med metaanalyse fra 2017 (Arroll m.fl.) samlede 16 studier af behandling af højdeskræk. Forfatterne fandt:

• at gradvis tilvænning og eksponering i virkeligheden for det, man frygter, var effektive på kort sigt sammenlignet med kontrolgrupper,
• at eksponering i virkeligheden ikke havde sikker effekt på lang sigt, og at der ikke var opfølgningsdata for gradvis tilvænning,
• at eksponering i virtual reality var effektiv målt med ét spørgeskema, men ikke med et andet,
• at mange sammenligninger viste, at behandlingerne var lige gode, og at kvaliteten af rapporteringen var dårlig i de fleste studier.

Forfatterne konkluderer, at flere behandlinger virker mod højdeskræk på kort sigt, men ikke på lang sigt.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om, at eksponering virker, men der er forskelle:

• Varig effekt: Patienthåndbogen skriver, at behandling kan hjælpe selv efter lang tid. Oversigten fandt effekt på kort sigt, men ingen sikker effekt på lang sigt af eksponering i virkeligheden.
• Hvilken metode? Patienthåndbogen beskriver gradvis og planlagt eksponering. Oversigten fandt, at mange forskellige behandlinger var lige gode, også virtual reality målt med ét spørgeskema.
• Hvor sikker er viden? Patienthåndbogen giver klare råd, mens oversigten påpeger, at det ofte var uklart, om studierne var skævvredne.

10Kort fortalt

Det vigtigste om højdeskræk

• Højdeskræk er en specifik fobi, ligesom angst for dyr, torden eller trange rum.
• Fobien kan udløse hjertebanken, svimmelhed, sved og åndenød.
• Undgåelse letter på kort sigt, men kan gøre angsten stærkere.
• Gradvis, planlagt eksponering er den vigtigste behandling.
• Forskningen viser effekt på kort sigt, men usikker effekt på lang sigt.
• Tal med lægen, hvis fobien begrænser arbejde, transport eller relationer.