Hvad er klaustrofobi?
Ved fobisk angst bliver man ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk meget bange eller utilpas i bestemte situationer eller ved bestemte ting, og angsten kan komme bare ved tanken om det. Fobier deles ofte i agorafobi, social fobi og specifikke fobier.
Angst for trange rum er en af de specifikke fobier. Andre eksempler er angst for bestemte dyr, højder, torden, mørke, tandlæger eller blod.
Mange prøver at undgå det, der udløser angsten. Kan det ikke undgås, kan situationen føles meget ubehagelig. Fobisk angst er som regel ikke farlig i sig selv, men den kan være meget ubehagelig og begrænse hverdagen.
Klaustrofobi eller agorafobi?
Agorafobi er angst for at være steder, hvor det kan være svært at komme hurtigt væk, fx i fly, biografen, bussen, folkemængder eller på åbne pladser. Baggrunden er ofte angst for angsten, fx for at få et panikanfald, og det kan føre til, at man isolerer sig i hjemmet.
Ved en specifik fobi som klaustrofobi er angsten derimod knyttet til den bestemte situation, og de fleste ved præcis, hvad der udløser den.
Symptomer ved fobisk angst
Når man udsættes for det, man frygter, eller noget, der minder om det, kan der komme et angstanfald:
- hjertebanken,
- besvær med at trække vejret,
- svimmelhed eller besvimelse,
- sveden og stivhed i kroppen,
- ondt i maven, opkastning eller løs afføring.
Mange bliver derfor meget påpasselige med ikke at blive udsat for situationerne igen.
Hvorfor får man en fobi?
Man kan sjældent pege på én bestemt årsag. Fobier opstår ofte i et samspil mellem sårbarhed, temperament, erfaringer, læring og belastninger.
- nogle udvikler fobien efter en ubehagelig eller skræmmende oplevelse,
- andre udvikler den uden en tydelig udløsende hændelse,
- børn kan lære at blive bange, hvis de ser voksne reagere stærkt.
Fobier er hyppigere hos kvinder og opstår ofte i alderen 12–16 år. I løbet af livet vil 20–30 % af befolkningen, både børn og voksne, udvikle en eller anden fobi.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen kan som regel stille diagnosen ved en grundig samtale om, hvilke situationer der udløser angsten, og hvordan den opleves. Det er vigtigt at udelukke, at angsten kun er en del af en anden tilstand som fx depression.
Det kan være nyttigt for lægen at se angsten, mens den står på, men det er sjældent nødvendigt. Det kan hjælpe at søge hjælp tidligt, hvis fobien begynder at begrænse hverdagen, og det er ofte vigtigt ikke at indrette livet for meget efter fobien.
Eksponeringsterapi
Målet er at mindske angsten og igen kunne gøre de ting, som fobien begrænser. Ved eksponeringsterapi øver man sig gradvist og planlagt i at nærme sig det, man frygter:
- man starter med små skridt,
- sværhedsgraden øges, efterhånden som man oplever, at angsten falder igen,
- eksponering virker bedst, når den gentages flere gange,
- den skal ske på en tryg og planlagt måde.
I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med at forstå, hvad der udløser angsten, og med gradvist at vende tilbage til det, du er holdt op med at gøre (konsultationerne foregår på spansk).
Medicin og forløb
Ved specifikke fobier er eksponering normalt den vigtigste behandling. Antidepressiv medicin (SSRI) bruges ved svære tilfælde af social fobi og agorafobi. Benzodiazepiner bør ikke bruges, selv om de virker, fordi de giver risiko for afhængighed.
Hos børn og unge kan fobier være forbigående, men hos voksne kan de vare længe uden behandling. Behandling kan hjælpe selv efter lang tid. Du kan godt leve med en fobi, der sjældent påvirker hverdagen, men går den ud over arbejde, uddannelse, transport eller relationer, bør du tale med din læge.
Hvad viser forskningen?
En oversigt over behandling af specifikke fobier hos voksne (Choy m.fl., 2007) gennemgik studier fra 1960 til 2005:
- de fleste fobier reagerer godt på eksponering i virkeligheden, men mange falder fra eller takker nej til den,
- behandlingerne virker ikke lige godt på alle typer fobier,
- kognitiv terapi hjalp mest ved klaustrofobi,
- effekten holdt generelt i et år, men der mangler længere opfølgning.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne er ikke enige på alle punkter:
- Eksponering eller kognitiv terapi: Patienthåndbogen kalder eksponering den vigtigste behandling ved specifikke fobier, mens oversigten fandt, at kognitiv terapi hjalp mest netop ved klaustrofobi.
- Hvor mange har fobier: Patienthåndbogen nævner 12–15 % af voksne danskere og 5 % med specifikke fobier i én undersøgelse, men skriver selv, at tallene varierer meget mellem undersøgelser.
Det vigtigste om klaustrofobi
- Klaustrofobi er en specifik fobi for trange rum.
- Angsten kan give hjertebanken, åndenød og svimmelhed.
- Undgåelse af trange rum letter på kort sigt, men styrker angsten på lang sigt.
- Gradvis eksponering og kognitiv terapi kan hjælpe.
- Benzodiazepiner frarådes på grund af risiko for afhængighed.
- Søg hjælp, hvis fobien begrænser din hverdag.
Spørgsmål om klaustrofobi
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvad er klaustrofobi?
Angst for trange rum. Det er en af de specifikke fobier.
Kan klaustrofobi gå over?
Hos børn og unge kan fobier være forbigående. Hos voksne kan de vare længe uden behandling, men mange får det bedre med eksponering eller kognitiv adfærdsterapi.
Hvordan behandles klaustrofobi?
Med gradvis eksponering, hvor man øver sig i at nærme sig det, man frygter, og med kognitiv terapi.
Hjælper medicin mod klaustrofobi?
Ved specifikke fobier er eksponering normalt den vigtigste behandling. Benzodiazepiner frarådes på grund af afhængighed.
Hvorfor får man klaustrofobi?
Ofte et samspil mellem sårbarhed, temperament, erfaringer og belastninger. Nogle får fobien efter en skræmmende oplevelse, andre uden.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis fobien går ud over arbejde, uddannelse, transport, relationer eller vigtige aktiviteter.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Fobisk angst
- Choy Y, et al. Treatment of specific phobia in adults. Clin Psychol Rev. 2007
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.