Flyskræk: når angsten for at flyve begrænser dig

01Hvad er det

Hvad er flyskræk?

Flyskræk er en stærk angst for at flyve. Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver fobisk angst som det at blive meget bange eller utilpas i bestemte situationer eller ved bestemte ting. Angsten kan også komme bare ved tanken om det, man frygter.

Mange prøver derfor at undgå det, der udløser angsten. Kan det ikke undgås, kan situationen føles meget ubehagelig. Fobisk angst er som regel ikke farlig i sig selv, men den kan være meget ubehagelig og begrænse hverdagen.

02Typer

Agorafobi eller specifik fobi?

Fobier deles ifølge Patienthåndbogen ofte ind i agorafobi, social fobi og specifikke fobier:

• Agorafobi er angst for at være steder, som det kan være vanskeligt at komme hurtigt væk fra. Patienthåndbogen nævner netop fly sammen med biografen, bussen, folkemængder og åbne pladser. Baggrunden er ofte angst for angsten, fx for at få et panikanfald.
• Specifikke fobier er angst for bestemte ting eller situationer, fx højder, trange rum, torden, mørke, dyr, tandlæger eller blod.
• Social fobi er angst for at blive centrum for opmærksomhed eller blive kritiseret af andre.

03Symptomer

Hvordan føles angsten?

Når man udsættes for sin fobi eller noget, der minder om den, kan man ifølge Patienthåndbogen få et angstanfald med:

• hjertebanken,
• besvær med at trække vejret,
• svimmelhed eller besvimelse,
• sveden og stivhed i kroppen,
• ondt i maven, opkastning eller løs afføring.

De fleste ved nøjagtigt, hvad der udløste angsten, og bliver derfor meget påpasselige med ikke at blive udsat for det igen. Lægen kan som regel stille diagnosen ved en grundig samtale og vil også sikre sig, at angsten ikke kun er en del af en anden psykisk tilstand, fx depression.

04Årsager

Hvorfor får man fobisk angst?

Man kan sjældent pege på én bestemt årsag. Ifølge Patienthåndbogen opstår fobisk angst ofte i et samspil mellem sårbarhed, temperament, erfaringer, læring og belastninger.

• nogle udvikler fobi efter en ubehagelig eller skræmmende oplevelse,
• andre udvikler fobi uden en tydelig udløsende hændelse,
• børn kan lære at blive bange for bestemte ting, hvis de ser voksne reagere meget stærkt på dem.

Fobier er hyppigere hos kvinder og opstår ofte i alderen 12–16 år. Hos børn og unge kan fobier være forbigående, mens de hos voksne kan vare længe, hvis de ikke behandles.

05Undgåelse

Hvorfor undgåelse gør angsten stærkere

Det er ifølge Patienthåndbogen ofte vigtigt ikke at indrette livet for meget efter fobien. Undgåelse giver lettelse på kort sigt, men kan på længere sigt gøre angsten stærkere.

Ved agorafobi kan angsten for at få angst føre til, at man undgår flere og flere situationer og bliver mere isoleret, hvilket kan være langt mere invaliderende end selve angstanfaldene. Man kan godt leve med nogle fobier, hvis de sjældent påvirker hverdagen. Men hvis fobien går ud over arbejde, uddannelse, transport, relationer eller vigtige aktiviteter, bør man tale med sin læge. Det kan hjælpe at søge hjælp tidligt.

06Behandling

Eksponeringsterapi: et skridt ad gangen

Målet med behandlingen er at mindske angsten og hjælpe personen til igen at kunne gøre de ting, fobien begrænser. Patienthåndbogen beskriver eksponeringsterapi som en vigtig behandling:

• man øver sig gradvist og planlagt i at nærme sig det, man frygter,
• man starter som regel med små skridt og øger sværhedsgraden,
• undervejs får man erfaring med, at angsten kan falde igen, og at situationen kan gennemføres,
• eksponering virker bedst, når den gentages flere gange og sker på en tryg og planlagt måde.

Ved specifikke fobier er eksponering normalt den vigtigste behandling, og mange får det bedre med eksponeringsterapi eller kognitiv adfærdsterapi. I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med angst og fobier (konsultationerne foregår på spansk).

07Forskning

Hvad viser forskningen?

En metaanalyse fra 2008 (Wolitzky-Taylor m.fl.) samlede 33 randomiserede studier af psykologisk behandling af specifikke fobier. Resultaterne var:

• eksponeringsbaseret behandling gav store effekter sammenlignet med ingen behandling,
• eksponering virkede også bedre end placebo og end andre aktive psykoterapeutiske metoder,
• eksponering for det, man frygter, i virkeligheden virkede bedre end eksponering i fantasien eller med virtual reality lige efter behandlingen, men ikke ved opfølgning,
• flere sessioner virkede en smule bedre end én enkelt session,
• effekten afhang ikke af, hvilken type specifik fobi det drejede sig om.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Hvilken slags fobi: Patienthåndbogen nævner fly under agorafobi, mens højder og trange rum står blandt de specifikke fobier. Patienthåndbogen har ingen egen beskrivelse af flyskræk.
• Virkelighed eller virtual reality: Patienthåndbogen skelner ikke mellem måder at eksponere på, mens metaanalysen fandt en fordel ved eksponering i virkeligheden lige efter behandlingen, men ikke ved opfølgning.
• Hvor mange har fobier: Patienthåndbogen angiver, at 12–15 % af voksne danskere har fobier, og at 20–30 % udvikler en fobi i løbet af livet, men understreger, at tallene varierer meget mellem undersøgelser.

10Kort fortalt

Det vigtigste om flyskræk

• Flyskræk er en stærk angst for at flyve, som kan få en til at undgå rejser.
• Patienthåndbogen nævner fly under agorafobi; højder og trange rum står blandt de specifikke fobier.
• Undgåelse giver lettelse på kort sigt, men kan gøre angsten stærkere.
• Gradvis, planlagt eksponering er en vigtig behandling.
• Forskningen viser, at eksponering virker bedre end andre psykologiske metoder ved specifikke fobier.
• Søg hjælp, hvis angsten begrænser arbejde, transport eller relationer.