Gå til indholdet

Angst MediBilbao Salud

Generaliseret angst: når bekymringerne tager over

Alle kender til at være bange eller bekymrede ind imellem. Ved generaliseret angst er bekymringerne så udtalte og vedvarende, at de påvirker hverdagen og livskvaliteten og giver fysiske gener. Denne guide forklarer ud fra Patienthåndbogen på sundhed.dk, hvad generaliseret angst er, hvilke symptomer der er typiske, hvordan diagnosen stilles, hvilken behandling der findes, og hvad forskningen viser om samtaleterapi.

Emne
Psykologi
Opdateret
Læsetid
8 min.
Gennemgået af
Dr. Itziar Gotxi Erezuma · Speciallæge i øre-næse-halssygdomme · Lægeforeningen i Bizkaia nr. 484809757
Kvinde fortæller en terapeut om sine bekymringer
Kognitiv terapi er første valg ved generaliseret angst. Illustration lavet med AI.

Hvad er generaliseret angst?

Ved generaliseret angst er man i en tilstand præget af bekymringer, som giver konstant nervøsitet, anspændthed og ængstelse. Tilstanden defineres som udtalt bekymring, angst, nervøsitet og anspændthed de fleste dage i mindst 6 måneder.

Det er en såkaldt »fritflydende« angst. Det vil sige en angst, som ikke er forbundet med bestemte situationer eller ting, som fx edderkopper eller flyrejser, sådan som det er ved en fobi. Har du generaliseret angst, kan du ikke lade være med at bekymre dig, selv om du prøver. Bekymringerne kan handle om mange forskellige ting, fx økonomi, arbejde eller skole, familien eller helbredet.

Det er almindeligt at have pinagtige tanker om, at man selv eller ens pårørende skal rammes af sygdom eller ulykke. Sådanne tanker kaldes katastrofetanker. Lidelsen begynder ofte gradvist i ungdommen og er hyppigst hos kvinder. Man anslår, at cirka 1-2 % af befolkningen har generaliseret angst.

Symptomer på generaliseret angst

Mennesker med generaliseret angst virker ofte anspændte, bekymrede og triste. Ifølge Patienthåndbogen er disse symptomer typiske:

  • nervøsitet og bekymringer for fremtiden,
  • frygt for sygdom, ulykker eller egen økonomi,
  • besvær med at koncentrere sig og problemer med hukommelsen,
  • rastløshed, træthed og søvnbesvær,
  • rysten og spændinger i musklerne,
  • sveden, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed og ubehag i maven.

Symptomerne er til stede de fleste dage i mange måneder, og de vender hele tiden tilbage. De kan være næsten væk i perioder, men kan komme tilbage senere i livet med fornyet kraft. Kernen i lidelsen er en langvarig, udtalt tendens til at bekymre sig, som er så stærk, at den giver symptomer fra kroppen.

Bekymret kvinde sidder ved et bord med en kop i hænderne
Bekymringerne er til stede de fleste dage i mange måneder. Illustration lavet med AI.

Angst og fysiske gener

Vedvarende angst betyder, at kroppen hele tiden er i alarmberedskab og ikke slapper af. Man føler sig stresset. Det giver spændinger i musklerne, øget træthed, rysten og uro og ofte også sved, kortåndethed, hjertebanken, tør mund, kolde hænder, svimmelhed og ubehag i maven, men ikke egentlige panikanfald. Læs om anfaldene i guiden om panikangst.

Spændingerne i musklerne kan give brystsmerter. Angsten gør også, at du hele tiden overvåger omgivelserne og føler, at du skal være ekstra opmærksom. Det gør det svært at koncentrere sig om det væsentlige, og koncentrationsbesværet betyder typisk, at man ikke kan huske så godt og glemmer aftaler.

Mange søger læge på grund af de fysiske symptomer. Mange, der har en angstlidelse, ved det ikke selv: de frygter, at de har forskellige fysiske sygdomme, eller tror, at de er født bekymrede.

Hvorfor får man generaliseret angst?

Ifølge Patienthåndbogen kan flere forskellige årsager sammen føre til generaliseret angst:

  • Arv og miljø spiller begge ind. Generaliseret angst har en vis arvelighed og ses hyppigere i nogle familier.
  • Fysisk sygdom, især forhøjet stofskifte, kan medvirke.
  • Alvorlige eller kroniske belastninger kan medvirke, og symptomerne bliver ofte udløst af stressende hændelser.

Stress og fysiske eller følelsesmæssige traumer øger risikoen for generaliseret angst og kan forværre en angst, man allerede har. Har du en angstlidelse, har du også en øget risiko for at få depression eller andre psykiske problemer: omtrent 9 ud af 10 personer med angst har eller får andre psykiske lidelser i løbet af livet.

Nogle begynder at drikke alkohol eller tage sovemedicin for at dulme angsten. Alkohol dæmper angst effektivt, men det giver et væld af andre problemer, ikke mindst afhængighed. Så tidlig og reel behandling som muligt kan forhindre, at angsten bliver værre.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis du er konstant ængstelig, føler, at angsten har taget kontrol over dit liv, og angsten forhindrer dig i at udføre de daglige gøremål, kan det ifølge Patienthåndbogen være generaliseret angst.

Det kan være svært at bede om hjælp. Du kan føle, at du ikke er syg, eller være bange for at få at vide, at du har en psykisk lidelse. Det er vigtigt at huske, at en angsttilstand kan behandles, og at der findes gode behandlinger. Du vil altid have bekymringer, også efter behandling, men du kan lære at kontrollere dem, så de ikke styrer livet.

Diagnosen kan være vanskelig at stille, fordi mange andre tilstande giver lignende symptomer. Mennesker med angst opsøger ofte mange forskellige læger og får udført mange undersøgelser og blodprøver, før den rigtige diagnose bliver stillet. Derfor er det vigtigt at fortælle lægen om bekymringerne og ikke kun om de fysiske symptomer.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen må først udelukke depression, paniklidelse og social fobi. Læs mere i guiden om social angst. De karakteristiske symptomer skal være til stede, og tilstanden skal have stået på i mere end 6 måneder, før lægen kan stille diagnosen.

Lægen bør også kortlægge dine livsstilsvaner, fordi de kan have betydning både for diagnosen og for behandlingen:

  • rygning,
  • forbrug af alkohol,
  • brug af vanedannende medicin,
  • søvn og døgnrytme,
  • situationen i familien og på arbejdet.

Lægen bør lave en fysisk undersøgelse tidligt i forløbet for at udelukke, at symptomerne skyldes en fysisk sygdom, og kan tage bestemte blodprøver alt efter dine symptomer. Ændrer symptomerne sig ikke markant, er der ingen grund til at gentage undersøgelserne, når angsten blusser op igen.

Generaliseret angst behandling: terapi, træning og medicin

Formålet med behandlingen er at mindske angsten, så du kan bevare dine funktioner i hverdagen og få bedre livskvalitet. Alle behandlinger tager tid: der går mindst nogle uger, før du begynder at få det bedre, og ofte kommer den fulde effekt først efter nogle måneder. Valget afhænger blandt andet af, hvor slem angsten er, om du har andre psykiske tilstande, hvordan tidligere sygdom blev behandlet, hvad du foretrækker, og hvad der er tilgængeligt.

  • Kognitiv terapi er ifølge Patienthåndbogen første valg. Den fokuserer på, hvad du tænker om dig selv og dine vanskeligheder her og nu. Sammen med terapeuten finder du de tanker og forestillinger, der udløser angsten, og andre tanker, der kan erstatte dem. Kognitiv terapi hjælper ofte efter nogle uger.
  • Fysisk træning har en positiv effekt på angstsymptomer, især konditionstræning som gang, løb, cykling eller svømning. Start med 10-20 minutter ved lav intensitet, og øg gradvist til 30 minutter ved moderat til hård intensitet. Hver træning hjælper, så det er en god idé at træne hver dag.
  • Afspændingsøvelser og fysioterapi kan hjælpe nogle med at blive klar over, hvor de spænder i musklerne.
  • Medicin: antidepressiva er førstevalget og er ikke vanedannende; de virker efter 2-4 uger og har fuld effekt efter 8-12 uger. Andre lægemidler kan forsøges, hvis de ikke hjælper. Benzodiazepiner virker, men giver stor risiko for afhængighed og bruges kun i særlige tilfælde ved specialist. Betablokkere kan lindre fysiske gener som hjertebanken.

Ifølge Patienthåndbogen bør man ikke starte medicin, før man mindst har overvejet og forsøgt behandling uden medicin, men det kan være nødvendigt at kombinere samtaleterapi og medicin. I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med angst og kognitiv adfærdsterapi (konsultationerne foregår på spansk).

Kvinde slapper af i en lænestol med en kop te
Afspænding og træning kan lindre angstsymptomerne. Illustration lavet med AI.

Hvad viser forskningen om samtaleterapi?

Et Cochrane-review fra 2007 (Hunot m.fl.) samlede 25 forsøg med 1.305 voksne med generaliseret angst, der fik samtaleterapi uden at være indlagt. Forfatterne fandt:

  • at samtaleterapi baseret på kognitiv adfærdsterapi i 13 forsøg gav flere et klinisk svar efter behandlingen end sædvanlig behandling eller venteliste,
  • at terapien også mindskede angst, bekymringer og depressive symptomer,
  • at ingen forsøg målte effekten på længere sigt i forhold til sædvanlig behandling eller venteliste,
  • at seks forsøg ikke viste nogen sikker forskel mellem kognitiv adfærdsterapi og støttende terapi, men at resultaterne varierede meget, delvis efter antallet af samtaler.

Forfatterne konkluderer, at samtaleterapi efter kognitive adfærdsterapeutiske principper virker mod angstsymptomer ved kortvarig behandling af generaliseret angst. Forskningen, der sammenligner kognitiv adfærdsterapi med andre former for samtaleterapi, er dog for lille og for uensartet til at sige, hvilken terapi der virker bedst.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om, at kognitiv terapi hjælper, men vægter det forskelligt:

  • Den bedste terapiform: Patienthåndbogen kalder kognitiv terapi den bedste form for samtaleterapi ved generaliseret angst, mens Cochrane-reviewet ikke kunne afgøre, om den virker bedre end andre terapiformer, og ikke fandt nogen sikker forskel i forhold til støttende terapi.
  • Virkningen på lang sigt: Patienthåndbogen beskriver generaliseret angst som en ofte kronisk tilstand, der kræver lang opfølgning, mens reviewet ikke fandt forsøg, som målte virkningen af terapien på længere sigt.
  • Medicin eller terapi først: Patienthåndbogen anbefaler at forsøge behandling uden medicin først, men skriver også, at lægen ofte anbefaler en kombination af medicin og samtaleterapi.

Det vigtigste om generaliseret angst

  • Generaliseret angst er udtalte bekymringer de fleste dage i mindst 6 måneder.
  • Angsten giver ofte fysiske gener som muskelspændinger, hjertebanken og søvnbesvær.
  • Lægen skal udelukke depression, panikangst, social fobi og fysisk sygdom.
  • Kognitiv terapi og fysisk træning er centrale i behandlingen.
  • Medicin kan være nødvendig, gerne sammen med samtaleterapi.
  • Brug ikke alkohol til at dæmpe angsten.

Spørgsmål om generaliseret angst

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvordan føles generaliseret angst?

Man bekymrer sig konstant og kan ikke lade være, selv om man prøver. Mange føler sig belastede, anspændte og trætte, sover dårligt og har fysiske gener som hovedpine, hjertebanken og tør mund.

Hvor længe skal symptomerne have varet?

Tilstanden skal have stået på i mere end 6 måneder, før lægen kan stille diagnosen generaliseret angst.

Hvad er forskellen på generaliseret angst og panikangst?

Ved generaliseret angst er bekymringerne og anspændtheden til stede de fleste dage, men der er ikke egentlige panikanfald. Angsten er heller ikke knyttet til bestemte situationer som ved en fobi.

Kan generaliseret angst gå over?

Generaliseret angst er ofte en kronisk tilstand, som sjældent helbredes helt. Med behandling kan man dog lære at kontrollere bekymringerne, så de ikke styrer livet.

Hvilken behandling virker mod generaliseret angst?

Kognitiv terapi er første valg, og fysisk træning har en positiv effekt. Medicin som antidepressiva kan også hjælpe, og ofte kombineres samtaleterapi og medicin.

Hvad kan jeg selv gøre ved generaliseret angst?

Søg viden om angst, vær åben for tilbud om behandling, også selv om det betyder at udfordre angsten, og dyrk gerne konditionstræning hver dag. Undgå at dæmpe angsten med alkohol.

Kilder

  1. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Generaliseret angst, oversigt
  2. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Generaliseret angst, symptomer og tegn
  3. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Generaliseret angst, behandling
  4. Hunot V, et al. Psychological therapies for generalised anxiety disorder. Cochrane Database Syst Rev. 2007

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.