Panikangst: når angsten kommer som et lyn

01Hvad er det

Hvad er panikangst?

Panikangst er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en tilstand, hvor man pludselig og uventet får anfald af intens angst eller ubehag, der kommer «som et lyn fra en klar himmel». Under anfaldene er man typisk meget bange for at dø, blive sindssyg eller miste kontrollen.

Anfaldet kommer hurtigt, er ofte på sit højeste efter få minutter og varer typisk kun få minutter, selv om det føles meget længere. Et af hovedtrækkene er, at anfaldene kommer igen og igen.

02Symptomer

Symptomer på et panikanfald

• hjertebanken, sveden, rysten og tørhed i munden,
• åndenød og en fornemmelse af at blive kvalt,
• smerter i brystet, kvalme eller ubehag i maven,
• svimmelhed og kulde- eller varmefølelse,
• prikken og stikken omkring munden og i fingre og tæer,
• uvirkelighedsfølelse, som om man ser sig selv udefra,
• frygt for at miste kontrollen, blive sindssyg eller dø, fx af et hjerteanfald.

Man behøver ikke at få alle symptomer ved hvert anfald, og de kan skifte fra gang til gang.

03Angsten for angsten

Angsten for angsten og agorafobi

Efter nogle anfald opstår ofte forventningsangst: angsten for, hvornår næste anfald kommer. Man begynder at undgå steder, hvor anfald er kommet, eller hvor man frygter ikke at kunne få hjælp eller slippe væk, fx butikker, offentlig transport og biografer.

Det kaldes agorafobi og kan indskrænke livet alvorligt. Undgåelsen forværrer ofte sygdommen, fordi der bliver mindre og mindre, man kan.

04Årsager

Hvorfor får man panikangst?

• Alarmreaktion: den del af nervesystemet, der styrer puls, sved og åndedræt, kan være ustabil og frigive adrenalin og noradrenalin.
• Hyperventilation: hurtig vejrtrækning kan udløse anfald og kan også være en følge af dem og giver prikken i hænder, fødder og omkring munden.
• Fejltolkning af kroppens signaler: harmløse ekstraslag af hjertet tolkes som sygdom, og nervøsiteten forstærker signalerne i en ond cirkel.
• Arv: der er en betydelig arvelig komponent, men miljøet spiller også en stor rolle.
• Stress: panikangst opstår ofte efter en stressende periode.
• Kemiske stoffer: koffein fra kaffe og cola og visse ulovlige stoffer kan udløse anfald hos særligt følsomme.

05Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Mange med et panikanfald havner på skadestuen, fordi de tror, det er et hjerteanfald eller astmaanfald. Ofte er sygehistorien så typisk, at lægen kan stille diagnosen, men lægen kan måle blodtryk, undersøge hjerte, lunger og mave, tage blodprøver og EKG for at udelukke anden sygdom, fx stofskiftesygdom.

Lægen spørger også, om du er bekymret for nye anfald. Viser undersøgelserne sig at være normale, skal man ifølge Patienthåndbogen ikke fortsætte med at lede efter en kropslig årsag.

06Behandling

Kognitiv terapi og medicin

Målet er at få kontrol over anfaldene, færre anfald og mindre angst for nye. Det hjælper at få en forklaring på, hvordan symptomerne opstår, og at føre dagbog over anfaldene.

• Kognitiv terapi er førstevalg og har oftest glimrende effekt. Effekten holder længere end selve terapien, men nogle har brug for «brush-up»-samtaler.
• Antidepressiv medicin af SSRI-typen kan kombineres, hvis terapi ikke er en mulighed eller ikke er nok. Mange behøver dog ikke medicin, og anfaldene kan komme tilbage, når medicinen stoppes.
• Benzodiazepiner fraråder lægerne som regel i dag på grund af sløvhed og en betydelig risiko for afhængighed.

I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med angst og kognitiv adfærdsterapi (konsultationerne foregår på spansk).

07Forskning

Hvad viser forskningen om terapi?

En Cochrane-netværksmetaanalyse (Pompoli m.fl., 2016) samlede 60 studier om psykologisk behandling af panikangst med eller uden agorafobi hos voksne:

• psykologisk behandling var bedre end at stå på venteliste,
• kognitiv adfærdsterapi var den mest undersøgte og ofte bedre end andre terapier, men forskellene var små eller usikre,
• der er ikke evidens af høj kvalitet for, at én terapiform er bedre end de andre,
• kvaliteten af evidensen var samlet set lav.

08Forløb

Hvordan forløber panikangst?

Ubehandlet er forløbet ofte langvarigt eller kronisk, selv om intensiteten kan variere. Med psykologisk behandling er prognosen relativt god med få tilbagefald; med medicin er resultatet godt, så længe man tager den, men mange får tilbagefald efter stop.

I en undersøgelse af ret syge personer behandlet af en specialist var 30 % raske efter 6–10 år, cirka 50 % havde det bedre med milde symptomer, og cirka 20 % var dårligt stillet. Nogle begynder at drikke for at dulme angsten, hvilket gør situationen værre, og ved langvarig sygdom kan depression følge.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Er panikangst farligt? Patienthåndbogens oversigt skriver, at panikangst er helt ufarligt, medmindre man i forvejen har fx hjertesygdom, mens artiklen om prognose skriver, at sygdommen kan medføre misbrug og selvmord, og at levealderen er noget reduceret.
• Diagnosen: oversigten beskriver, at lægen måler blodtryk og undersøger hjerte, lunger og mave, mens symptomartiklen skriver, at sygehistorien ofte er så typisk, at lægen umiddelbart kan stille diagnosen.
• Hvor godt det går: 9 ud af 10 får det bedre med behandling, men i undersøgelsen af svært syge var kun 30 % raske efter 6–10 år.
• Kognitiv terapi: Patienthåndbogen kalder effekten glimrende, mens Cochrane-analysen vurderer evidensen som lav og forskellene mellem terapiformer som små.

10Kort fortalt

Det vigtigste om panikangst

• Panikangst giver pludselige anfald af intens angst med stærke kropslige symptomer.
• Anfaldene topper efter få minutter og går over igen.
• Angsten for angsten kan føre til undgåelse og agorafobi.
• Kognitiv terapi er førstevalg; SSRI kan supplere.
• Med behandling får 9 ud af 10 det bedre.
• Ubehandlet kan panikangst indskrænke hverdagen alvorligt.