Hvad er social angst?
Social angst er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en vedvarende angst for dagligdags situationer, hvor man møder andre mennesker. Angsten skyldes frygt for at blive kritisk iagttaget og fører oftest til, at man undgår de belastende situationer.
Social angst minder om generthed og præstationsangst, men er mere alvorlig: den præger dagligdagen og giver så stort ubehag, at man kan have svært ved at passe sit arbejde eller studie. Man ved godt, at angsten er overdreven, men kan ikke slippe den.
Typiske situationer
Angsten opstår typisk, når man tænker, at andre kigger kritisk eller kommenterer. Man retter hele sin opmærksomhed mod sine egne kropslige fornemmelser, bevægelser eller tale. Eksempler:
- at tage ordet i en gruppe,
- at spise eller drikke på et offentligt sted,
- at gøre noget, mens andre ser eller hører på,
- at henvende sig til fremmede eller tale i telefon.
Oftest er angsten begrænset til en eller nogle få situationer.
Symptomer på social angst
- man rødmer, sveder eller ryster,
- tør mund og hjertebanken,
- en følelse af at skulle besvime,
- frygt for, at andre bemærker symptomerne,
- overdreven bekymring for, hvad andre tænker,
- meget angst op til sociale begivenheder og kritisk gennemgang af, hvordan det gik, bagefter.
Mange fortæller ikke andre om deres angst, fordi de skammer sig og frygter ikke at blive taget alvorligt. De undgår situationer og isolerer sig.

Hvorfor får man social angst?
Både arv og miljø bidrager. Små børn, der er sky og har et hæmmet temperament, har øget risiko for social angst i teenageårene, men de færreste sky børn udvikler det. Overbeskyttende og stærkt kritiske forældre forbindes med social angst, men i hvilken grad de er skyld, er uklart.
Social angst opstår ofte i en ung alder, hyppigst i 14–16-årsalderen. Kvinder rammes oftere end mænd, men lige så mange mænd som kvinder søger hjælp.
Kognitiv adfærdsterapi
Terapien retter sig mod den onde cirkel af negative forventninger, fx «min stemme vil skælve, og de andre vil tro, jeg mister kontrollen», og den undgåelse, der øger angsten. Den arbejder også med den kritiske gennemgang efter sociale situationer.
- du lærer, hvilke kropslige reaktioner der kan opstå, og hvorfor,
- du udsættes gradvist for sværere situationer, så angsten aftager (habituering),
- typisk 12–16 ugentlige sessioner, individuelt eller i gruppe, med hjemmeøvelser,
- bedringen kommer i løbet af 6–12 uger og kan blive større over flere måneder.
I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med at forstå, hvad der udløser angsten, og med gradvist at vende tilbage til det, du er holdt op med at gøre (konsultationerne foregår på spansk).

Medicin mod social angst
- SSRI og venlafaxin er de mest brugte midler. Behandlingen bør vare mindst 12 uger, før man vurderer effekten, og stoppes den efter 3–5 måneder, får 20–60 % tilbagefald.
- Betablokkere kan tages ca. 1 time før ved angst i få bestemte situationer, især præstationsangst, og dæmper rysten og hjertebanken.
- Benzodiazepiner giver risiko for afhængighed og bør generelt ikke bruges. Skal man stoppe, skal det ske langsomt.
Kan man selv komme af med social angst?
Det er godt at udfordre sig selv med fx en fremlæggelse eller en tale og opleve, at man kan mestre det. Men ifølge Patienthåndbogen er social angst meget vanskelig at behandle alene ved at opsøge de angstfyldte situationer, fordi den urealistiske selvkritik bagefter holder angsten ved lige. Når angsten har bidt sig fast, kan egne forsøg endda forstærke den.
Gå til lægen, som kan vurdere, om det er social angst, og henvise dig til psykologisk behandling.
Hvad viser forskningen?
En netværksmetaanalyse (Mayo-Wilson m.fl., 2014) samlede 101 forsøg med 13.164 voksne med social angst:
- individuel kognitiv adfærdsterapi havde den største effekt og var bedre end psykologisk placebo,
- SSRI og SNRI var bedre end placebopiller,
- gruppeterapi, eksponering og selvhjælp med og uden støtte var også bedre end venteliste,
- forfatterne anbefaler individuel kognitiv adfærdsterapi som førstevalg.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne er ikke enige på alle punkter:
- Selvhjælp: Patienthåndbogen skriver, at social angst er meget vanskelig at behandle selv og kræver en terapeut, mens metaanalysen fandt, at selvhjælp, også uden støtte, var bedre end venteliste.
- Benzodiazepiner: Patienthåndbogen fraråder dem på grund af afhængighed, mens metaanalysen fandt effekt sammenlignet med venteliste.
- Hvor mange får det bedre: Patienthåndbogen nævner både, at 50–80 % får det bedre efter 8–12 ugers medicin, og at ca. 50 % får det væsentligt bedre efter 6–12 ugers behandling.
Det vigtigste om social angst
- Social angst er en stærk frygt for at blive kritisk iagttaget.
- Den er mere alvorlig end generthed og præger hverdagen.
- Typiske symptomer er rødmen, sveden, rysten og hjertebanken.
- Kognitiv adfærdsterapi og medicin virker.
- 2–5 % har social angst, og 10–15 % får perioder med det i løbet af livet.
- Uden behandling bliver forløbet ofte kronisk.
Spørgsmål om social angst
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvad er forskellen på generthed og social angst?
Social angst er mere alvorlig: den giver stort ubehag, præger dagligdagen og kan gøre det svært at passe arbejde eller studie.
Hvad er tegn på social angst?
Rødmen, sveden, rysten, tør mund og hjertebanken i sociale situationer, frygt for at andre bemærker det, og undgåelse af situationer.
Går social angst over af sig selv?
Sjældent. Uden behandling er forløbet ofte kronisk, og få får det bedre uden behandling.
Hvilken behandling virker bedst?
Kognitiv adfærdsterapi og medicin som SSRI virker. En metaanalyse anbefaler individuel kognitiv adfærdsterapi som førstevalg.
Hvor lang tid tager behandlingen?
Typisk 12–16 ugentlige sessioner, og bedringen kommer i løbet af 6–12 uger.
Hvornår opstår social angst?
Ofte i en ung alder, hyppigst i 14–16-årsalderen.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Social fobi
- Mayo-Wilson E, et al. Psychological and pharmacological interventions for social anxiety disorder in adults: a systematic review and network meta-analysis. Lancet Psychiatry. 2014
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.

