Gå til indholdet

Angst MediBilbao Salud

Fobi: typer, symptomer og behandling

Mellem 20 og 30 % af befolkningen udvikler på et tidspunkt i livet en fobi. Nogle fobier fylder lidt, andre begrænser hverdagen meget. Denne guide forklarer ud fra Patienthåndbogen på sundhed.dk, hvad fobisk angst er, hvilke typer fobier der findes, hvilke symptomer de giver, hvorfor man udvikler dem, hvordan de behandles, og hvad forskningen viser om behandling af specifikke fobier.

Emne
Psykologi
Opdateret
Læsetid
6 min.
Gennemgået af
Dr. Itziar Gotxi Erezuma · Speciallæge i øre-næse-halssygdomme · Lægeforeningen i Bizkaia nr. 484809757
Kvinde går forbi en række elevatorer i en kontorbygning
Specifikke fobier kan fx være angst for trange rum. Illustration lavet med AI.

Hvad er en fobi?

Har man fobisk angst, bliver man meget bange eller utilpas i bestemte situationer eller ved bestemte ting. Angsten kan også komme bare ved tanken om det, man frygter.

Mange prøver derfor at undgå det, der udløser angsten. Kan det ikke undgås, kan situationen føles meget ubehagelig. Fobier deles ofte ind i tre grupper: agorafobi, social fobi og specifikke fobier.

Agorafobi

Agorafobi er angst for at gå ud eller være steder, hvor det kan være svært at komme hurtigt væk, fx i fly, biografen, bussen, i folkemængder eller på åbne pladser.

  • man kan også reagere på at være væk hjemmefra eller borte fra dem, man føler sig tryg sammen med,
  • måske kan man ikke lide at køre bil eller gå til fester,
  • baggrunden er ofte angst for angsten, fx for at få et panikanfald, når man er ude at handle,
  • angsten for angsten kan føre til, at man isolerer sig i hjemmet, hvilket kan være langt mere invaliderende end selve angstanfaldene.

Mange skærer så meget ned på deres aktiviteter, at angsten ikke altid er det mest fremtrædende symptom.

Social fobi

Ved social fobi er man bange for at blive centrum for opmærksomhed eller blive kritiseret af andre. Man frygter at blive ydmyget, latterliggjort eller dumme sig, fx når man skal holde en tale, spise sammen med andre i en kantine eller tage ordet på et møde.

Det er forpintheden og graden af funktionsnedsættelse, der adskiller social fobi fra almindelig generthed. Rødmen, rysten på hænderne, kvalme eller tissetrang ses ofte. Læs mere om social angst.

Specifikke fobier og symptomer

Specifikke fobier kan fx være angst for bestemte dyr, højder, torden, mørke, trange rum, tandlæger eller blod. Hos børn er de ofte midlertidige. Læs mere om klaustrofobi og flyskræk.

Mennesker med fobisk angst kan få anfald af angst, når de udsættes for det, de frygter, eller noget, der minder om det:

  • hjertebanken og besvær med at trække vejret,
  • svimmelhed eller besvimelse,
  • sved og stivhed i kroppen,
  • ondt i maven, opkastning eller løs afføring.

Ved social fobi kan symptomerne gøre det hele værre, fordi man tænker, at alle kan se, hvor nervøs man er. Fobisk angst er som regel ikke farlig i sig selv, men den kan være meget ubehagelig og begrænse hverdagen.

Hvorfor får man en fobi?

Man kan sjældent pege på én bestemt årsag. Fobisk angst opstår ofte i et samspil mellem sårbarhed, temperament, erfaringer, læring og belastninger.

  • nogle udvikler en fobi efter en ubehagelig eller skræmmende oplevelse,
  • andre udvikler en fobi uden en tydelig udløsende hændelse,
  • børn kan lære at blive bange for bestemte ting, hvis de ser voksne reagere meget stærkt på dem.

12-15 % af voksne danskere har fobier, men tallene varierer meget mellem undersøgelser. Fobier er hyppigere hos kvinder og opstår ofte i alderen 12-16 år. Lægen stiller som regel diagnosen ved en grundig samtale og udelukker, at angsten kun er en del af en anden psykisk tilstand, fx depression.

Behandling af fobier

Målet er at mindske angsten og hjælpe dig til igen at kunne gøre det, fobien begrænser. Patienthåndbogen beskriver:

  • Eksponeringsterapi: du øver dig gradvist og planlagt i at nærme dig det, du frygter, med små skridt og stigende sværhedsgrad. Den virker bedst, når den gentages flere gange og sker trygt og planlagt.
  • Antidepressiv medicin bruges til svære tilfælde af social fobi og agorafobi.
  • Hjertemedicin af typen betablokkere i en lille dosis kan hjælpe ved lampefeber, fx hos talere, musikere, lærere og eksaminander.
  • Beroligende medicin af typen benzodiazepiner bør ikke bruges, selv om den virker, på grund af risikoen for afhængighed.

I vores klinik for psykologi i Bilbao behandler vi fobier med kognitiv adfærdsterapi og gradvis eksponering (konsultationerne foregår på spansk).

Hvordan udvikler en fobi sig?

Hos børn og unge kan fobier være forbigående. Hos voksne kan de vare længe, hvis de ikke behandles. Patienthåndbogen skriver:

  • mange får det bedre med eksponeringsterapi eller kognitiv adfærdsterapi,
  • ubehandlet agorafobi kan føre til, at man undgår flere og flere situationer og bliver mere isoleret,
  • social angst og specifikke fobier kan vare i mange år, men behandling kan hjælpe selv efter lang tid,
  • undgåelse giver lettelse på kort sigt, men kan på længere sigt gøre angsten stærkere.

Det kan hjælpe at søge hjælp tidligt, hvis fobien begynder at begrænse hverdagen. Går fobien ud over arbejde, uddannelse, transport, relationer eller vigtige aktiviteter, bør du tale med din læge.

Hvad viser forskningen om behandling af specifikke fobier?

En metaanalyse fra 2008 (Wolitzky-Taylor m.fl.) samlede 33 lodtrækningsforsøg om psykologisk behandling af specifikke fobier. Forfatterne fandt:

  • at eksponeringsbehandling havde stor effekt sammenlignet med ingen behandling og var bedre end placebo og andre typer psykoterapi,
  • at eksponering for det, man frygter, i virkeligheden var bedre end fx eksponering i fantasien eller i virtual reality lige efter behandlingen, men ikke ved opfølgning,
  • at behandling over flere sessioner var lidt bedre end én enkelt session, og at flere sessioner gav bedre resultater,
  • at effekten ikke afhang af, hvilken specifik fobi der var tale om.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om, at eksponering er kernen i behandlingen, men der er forskelle:

  • Hvilke fobier? Metaanalysen så kun på specifikke fobier. Patienthåndbogen nævner også medicin ved social fobi og agorafobi, som metaanalysen ikke undersøgte.
  • Hvor meget behandling? Patienthåndbogen skriver, at eksponering virker bedst, når den gentages flere gange. Metaanalysen fandt, at flere sessioner kun var lidt bedre end én.
  • Placebo: Metaanalysen fandt, at også placebobehandling hjalp en del mennesker med specifikke fobier, hvilket Patienthåndbogen ikke omtaler.

Det vigtigste om fobier

  • En fobi er stærk angst for bestemte ting, situationer eller aktiviteter.
  • Fobier deles i agorafobi, social fobi og specifikke fobier som højdeskræk eller angst for dyr.
  • 20-30 % udvikler en fobi i løbet af livet, oftest i alderen 12-16 år.
  • Gradvis, planlagt eksponering er den vigtigste behandling.
  • Ved svær social fobi eller agorafobi kan antidepressiv medicin være relevant.
  • Undgåelse kan gøre angsten stærkere; søg hjælp, hvis fobien begrænser hverdagen.

Spørgsmål om fobier

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvad er en fobi?

En fobi er, når man bliver meget bange eller utilpas i bestemte situationer eller ved bestemte ting, ofte så meget, at man prøver at undgå dem.

Hvilke typer fobier findes der?

Fobier deles ofte i agorafobi, social fobi og specifikke fobier, fx angst for dyr, højder, torden, mørke, trange rum, tandlæger eller blod.

Hvor mange har en fobi?

12-15 % af voksne danskere har fobier, og 20-30 % udvikler en fobi i løbet af livet. Tallene varierer dog meget mellem undersøgelser.

Hvordan behandler man en fobi?

Med kognitiv adfærdsterapi og gradvis, planlagt eksponering. Ved svær social fobi eller agorafobi kan antidepressiv medicin være relevant.

Går fobier over af sig selv?

Hos børn kan fobier være forbigående. Hos voksne kan de vare længe uden behandling, men behandling kan hjælpe selv efter lang tid.

Hvornår skal jeg søge hjælp for en fobi?

Hvis fobien går ud over arbejde, uddannelse, transport, relationer eller vigtige aktiviteter, eller hvis den fører til isolation, depression eller misbrug.

Kilder

  1. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Fobisk angst
  2. Wolitzky-Taylor KB, et al. Psychological approaches in the treatment of specific phobias: a meta-analysis. Clin Psychol Rev. 2008

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.