Angst: når frygten bliver for stor

01Hvad er det

Hvad er angst?

Frygt, rædsel og angst er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk normale reaktioner på oplevelser, der er truende eller farlige. At være bange, når en fare truer, kan være en livsnødvendig reaktion, fordi det kan forhindre, at du udsætter dig for yderligere fare.

Ud over den psykiske oplevelse kan angst give stressreaktioner fra kroppen. Angst er et af de mest almindelige symptomer, som mennesker søger læge for: over en tredjedel af dem, der går til lægen med et psykisk problem, klager over angst, og mindst hver tiende bliver ramt af angst én gang i livet.

02Symptomer

Symptomer på angst i kroppen

Mange af de fysiske symptomer skyldes ifølge Patienthåndbogen større aktivitet i den del af nervesystemet, vi ikke styrer med viljen (det autonome nervesystem). Tegn på angst kan være:

• hjertebanken og høj puls,
• åndenød,
• svimmelhed,
• sveden og en følelse af varme eller kulde,
• kolde hænder og fødder,
• spændinger i musklerne.

Akutte angstanfald kan føre til åndenød, at man hyperventilerer og bliver svimmel, eller i meget sjældne tilfælde besvimer. Mange med angst går til lægen for fysiske gener som svimmelhed, åndenød, sveden, smerter, søvnproblemer, stive muskler og andre symptomer, der kan være svære at sætte ord på.

03Sygelig angst

Hvornår er angst sygelig?

Ved sygelig angst bliver symptomerne ifølge Patienthåndbogen udløst lettere end normalt eller er mere vedvarende, gennemgribende, unuancerede eller ude af proportioner. Det kan vise sig ved, at:

• man er bange for ufarlige situationer,
• man oplever lammende angst i situationer, som andre oplever som ufarlige,
• angsten er gennemgribende, unuanceret og ude af proportioner.

Har man lette eller moderate angstsymptomer, skal man normalt ikke behandles.

04Typer

De mest almindelige angstlidelser

Panikangst er ifølge Patienthåndbogen den hyppigste form for angst, folk går til lægen med; derefter kommer fobier og generaliseret angst:

• Panikangst: tilbagevendende anfald af alvorlig angst, der ikke er knyttet til bestemte situationer og derfor ikke kan forudsiges. Typisk er pludselig hjertebanken, brystsmerter, en følelse af at blive kvalt, svimmelhed og en oplevelse af uvirkelighed.
• Fobisk angst: angsten opstår altid i bestemte situationer uden reel fare, fx på åbne pladser eller i lukkede rum, og man undgår dem eller oplever dem med frygt.
• Generaliseret angst: vedvarende, «frit flydende» angst med fx nervøsitet, tendens til at bekymre sig, skælven, muskelspændinger, sveden, træthed og ubehag i maven.
• PTSD: en forsinket eller langvarig reaktion på en katastrofeagtig oplevelse med flashbacks, mareridt, undgåelse og forhøjet alarmberedskab.

Angst for at blive centrum for opmærksomhed beskriver vi i guiden om social angst, og vedvarende angst for sygdom i guiden om helbredsangst.

05Andre årsager

Angst ved depression og misbrug

Angst kan ifølge Patienthåndbogen også ses ved andre tilstande:

• Depression: vedvarende sænket humør, nedsat energi, nedsat evne til at glæde sig og koncentrere sig, søvnforstyrrelser og svækket selvtillid. Læs mere i guiden om symptomer på depression.
• Rusmiddelmisbrug: overdreven brug af alkohol og medicin, som kan være startet som et forsøg på at dæmpe angst for samvær med andre.
• Skizofreni: en sjælden årsag, der kræver snarlig behandling, med fx hallucinationer og vrangforestillinger.

06Selv

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen foreslår, at du undersøger, om der er et mønster i angsten: Kommer anfaldene i bestemte situationer? Får du angst ved tanken om en bestemt person eller ved synet af et sted, en genstand eller et dyr?

• ved lette eller moderate gener kan du træne din evne til at tåle situationer, der udløser angst: start forsigtigt, eventuelt sammen med nogen, og øg belastningen lidt efter lidt, til du føler, at du behersker situationen,
• prøv at berolige dig selv: man kan ikke dø af angst,
• undgå misbrug af alkohol og piller.

08Forskning

Hvad viser forskningen om behandling?

En metaanalyse fra 2015 (Bandelow m.fl.) samlede 234 randomiserede studier med 37.333 patienter med panikangst, generaliseret angst og social fobi:

• individuel kognitiv adfærdsterapi og eksponeringsterapi virkede bedre end venteliste og placebo,
• medicin gav i gennemsnit større forbedring fra start til slut end psykoterapi,
• kombinationen af kognitiv adfærdsterapi og medicin gav også en stor forbedring,
• forfatterne mente, at valget mellem psykoterapi, medicin eller begge dele bør overlades til patienten, fordi medicin kan have bivirkninger, interaktioner og kontraindikationer.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne vægter behandlingen forskelligt:

• Medicin eller samtale: Patienthåndbogen beskriver samtalebehandling og medicin, ofte kun i en kortere periode, mens metaanalysen fandt, at medicin i gennemsnit gav større forbedring end psykoterapi.
• Vanedannende medicin: Patienthåndbogen skriver, at lægen vil forsøge at undgå medicin, man kan blive afhængig af; metaanalysen fandt, at også den type medicin virkede, men lægger valget hos patienten.

10Kort fortalt

Det vigtigste om angst

• Angst er en normal reaktion på fare, men kan blive sygelig, når den er ude af proportioner.
• Typiske tegn er hjertebanken, åndenød, svimmelhed, sveden og spændte muskler.
• Panikangst, fobier og generaliseret angst er de hyppigste angstlidelser.
• Man kan træne sig op til at tåle angst bedre, lidt efter lidt.
• Ved udtalte gener kan en læge eller psykolog hjælpe.
• Ved udtalte selvmordstanker: kontakt egen læge eller psykiatrisk akutmodtagelse.