Helbredsangst: når tankerne om sygdom tager over

01Hvad er det

Hvad er helbredsangst?

Helbredsangst er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en sygdom, hvor man i sygelig grad bekymrer sig om at fejle noget eller om risikoen for at få en alvorlig sygdom. Modsat almindelig bekymring kan man ikke stoppe eller kontrollere tankerne, og de kan tage helt overhånd.

Helbredsangst spænder fra lette gener til svært invaliderende sygdom. Den kan opstå i alle aldre, men viser sig oftest tidligt i livet.

02Symptomer

Symptomer på helbredsangst

Hovedsymptomet er tanker, der kører i ring (rumination), om at have eller få en sygdom. Man kan ikke, eller kun med stort besvær, slippe tanken igen og finder flere og flere «beviser» på sygdom.

• øget opmærksomhed på kroppen, fx at måle pulsen hele tiden,
• almindelige fornemmelser som hjertebanken eller en plet på huden tolkes som alvorlig sygdom,
• meget tid på at læse om sygdom og google symptomer, eller omvendt at undgå alt om sygdom,
• man frygter at have samme sygdom som andre, man hører om,
• urealistisk frygt for smitte eller forgiftning,
• frygt for at tage medicin på grund af bivirkninger,
• katastrofetanker om at miste arbejdet eller dø.

03Læge

Når lægens beroligelse ikke hjælper

Mange med helbredsangst ved godt, at problemet er angsten for sygdom. Men når frygten har grebet en, kan man være helt overbevist om at fejle noget og insistere på at blive undersøgt. Man kan afvise lægens gentagne forsikringer om, at intet alvorligt er fundet, og kontakte lægen igen og igen.

Nogle er bange for, at deres barn eller partner fejler noget, og bliver ved med at gå til læge med dem.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Der findes ingen blodprøver eller andre undersøgelser, der kan påvise helbredsangst. Et kort spørgeskema med 6 spørgsmål (Whiteley-indekset) kan hjælpe. Diagnosen stilles, når symptomerne påvirker evnen til at fungere og velbefindendet betydeligt, og rumination skal være til stede.

Har man en alvorlig fysisk sygdom, er det normalt at bekymre sig, men de fleste kan skubbe bekymringerne i baggrunden. Sygdomsangst ses også ved fx depression, generaliseret angst, panikangst og tvangslidelse (OCD).

05Årsager

Hvad skyldes helbredsangst?

Helbredsangst hører til angstspektret, og den præcise årsag kendes ikke. Den er hyppigere i nogle familier og formodes at kunne være arvelig.

• belastninger, stress eller konflikter med andre,
• de vilkår, man er vokset op under, og erfaringer med sygdom i familien,
• personlighedstrækket neuroticisme, en tendens til at reagere med bekymring og ængstelse,
• begivenheder, fx en kendt sportsudøvers hjertestop, eller en alvorlig sygdom som kræft, der udløser frygt for tilbagefald.

06Behandling

Behandling af helbredsangst

Det er vigtigt, at diagnosen stilles og tages alvorligt, både for at komme i gang med behandlingen og for at undgå unødvendige undersøgelser, der kan være ubehagelige og nogle gange farlige. Målet er at blive rask eller at lære teknikker til at stoppe angstspiralen.

• Psykoterapi: kognitiv adfærdsterapi og lignende metoder er effektive, individuelt eller i grupper.
• Medicin: der er vist god effekt af SSRI, som også bruges mod depression og angst.

I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med at forstå, hvad der udløser angsten, og hvad der holder den ved lige (konsultationerne foregår på spansk).

07Forløb

Hvordan forløber helbredsangst?

Helbredsangst har ofte et svingende forløb med perioder, hvor den er helt væk, og perioder, hvor den vender tilbage. Hovedparten er i arbejde på trods af sygdommen, men i dårlige perioder kan sygemelding være nødvendig.

Du kan lære at genkende faresignalerne, så et tilbagefald kan stoppes tidligt, og se på, om du kan ændre det, der tidligere har udløst angsten, fx stress på arbejdet. Tilbagefald er som regel lettere at behandle ved at genopfriske de teknikker, du har lært. Hos de fleste er der en livslang øget sårbarhed.

08Forskning

Hvad viser forskningen?

En Cochrane-gennemgang (Thomson og Page, 2007) samlede seks studier med 440 deltagere:

• kognitiv terapi, adfærdsterapi, kognitiv adfærdsterapi og adfærdsbaseret stresshåndtering mindskede symptomerne sammenlignet med venteliste,
• psykoedukation alene gav ikke en sikker bedring af symptomerne,
• studierne var små og gjorde det ikke muligt at sammenligne terapiformerne eller vurdere, om deltagerne blev raske,
• de fleste langtidsdata var uden kontrolgruppe.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Hvor mange har det: Patienthåndbogen nævner 3,1 % af den danske befolkning, 3–6 % blandt patienter hos praktiserende læger i udenlandske studier og 9,5 % af de 18–65-årige i en dansk undersøgelse.
• Hvor godt virker behandlingen: Patienthåndbogen skriver, at langt de fleste får udbytte af behandling, mens Cochrane-gennemgangen fandt, at studierne var for små til at vurdere, hvor mange der bliver raske.

10Kort fortalt

Det vigtigste om helbredsangst

• Helbredsangst er en sygelig bekymring for at fejle noget, som ikke kan stoppes.
• Hovedsymptomet er tanker om sygdom, der kører i ring.
• Der findes ingen blodprøve; diagnosen stilles ud fra symptomerne.
• Kognitiv adfærdsterapi og SSRI-medicin virker.
• Forløbet svinger ofte, og tilbagefald kan stoppes tidligt.
• Mange klarer sig med samtaler hos egen læge.