Depression: symptomer og hvornår du skal søge hjælp

01Hvad er det

Hvad er depression?

Depression er en psykisk sygdom og skyldes ikke dovenskab, personlig svaghed eller manglende evne til at tage sig sammen. Ting, der før gjorde dig glad, føles ligegyldige og tomme. Symptomerne skal have stået på i mindst to uger, og man skelner mellem lette, moderate og svære depressioner.

Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk får omkring en tredjedel af alle med depression ikke stillet diagnosen, fordi depressionen ikke erkendes, eller fordi symptomerne ikke er typiske.

02Symptomer

Kernesymptomer og ledsagesymptomer

Kernesymptomerne er:

• nedtrykthed,
• nedsat lyst eller interesse,
• nedsat energi eller øget træthed.

Ledsagesymptomerne er:

• nedsat selvtillid eller selvfølelse,
• selvbebrejdelser eller skyldfølelse,
• tanker om død eller selvmord,
• besvær med at tænke eller koncentrere sig,
• indre uro, rastløshed eller hæmning,
• søvnforstyrrelser,
• ændret appetit eller vægt.

03Sværhedsgrad

Let, moderat eller svær depression

• Let depression: to kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer.
• Moderat depression: to kernesymptomer og mindst fire ledsagesymptomer.
• Svær depression: alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer.

Dystymi er en mildere form, der varer i mindst 2 år. Ved den melankoliforme depression vågner man tidligt, har nedsat appetit, vægttab og nedsat lyst til sex, og tilstanden er værst om morgenen.

04Forskellig

Depression kan vise sig forskelligt

Du kan føle dig irritabel, have svært ved at sove og spise, føle dig tappet for energi, mislykket, skyldig og håbløs. Ved depression hober følelserne sig op og forsvinder ikke; de kan vare uger eller måneder.

• hos mænd og børn kan depression vise sig som ængstelighed eller irritabilitet,
• hos ældre kan der opstå problemer med hukommelse eller koncentration,
• hos mænd kan depression oftere være maskeret af stort forbrug af alkohol eller rusmidler eller meget overarbejde.

05Årsager

Hvorfor får man depression?

Depression opstår i et samspil mellem en medfødt sårbarhed og ofte ydre belastninger:

• arvelige forhold,
• stressende, smertefulde eller skamfulde begivenheder, fx tab af en nær person eller fyring,
• utrygge forhold i opvæksten,
• en ængstelig og bekymret personlighed,
• lavt stofskifte, visse typer medicin og hormonforandringer, fx i forbindelse med graviditet, barselstid og overgangsalder,
• sociale og økonomiske forhold.

06Behandling

Hvordan behandles depression?

Antidepressiv medicin bruges ved moderate og svære depressioner. Den begynder at virke i løbet af 1–4 uger, men den fulde virkning kan tage 6–8 uger, så det er vigtigt ikke at stoppe for tidligt.

Samtalebehandling er en anden mulighed. I Danmark bruges mest kognitiv adfærdsterapi, hvor man arbejder med fx tendensen til at isolere sig og med automatiske negative tanker. Ved alvorlig depression kan elektrochok være en god behandling.

I vores klinik for psykologi i Bilbao vurderer vi sammen med dig, hvordan dit humør er, og hvor længe det har været sådan (konsultationerne foregår på spansk).

07Selvhjælp

Hvad kan du selv gøre?

• lev et regelmæssigt liv med motion og sund kost og uden overdreven brug af alkohol,
• vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, gerne så intenst, at det bliver svært at tale,
• vælg gerne motion sammen med andre,
• betro dig til mennesker, du stoler på, og deltag i aktiviteter i stedet for at trække dig,
• søg hjælp tidligt: jo før du kommer i behandling, jo større er chancen for hurtigt at komme dig.

Depression er ikke noget, du kan tænke væk. Den udmattelse og håbløshed, du kan føle, er en del af depressionen og forsvinder med behandlingen. Lysbehandling har vist sig særligt virksom ved vinterdepression.

08Forskning

Hvad viser forskningen om motion?

En Cochrane-gennemgang (Cooney m.fl., 2013) samlede 39 forsøg med 2.326 deltagere:

• motion gav en moderat effekt på depression sammenlignet med ingen behandling eller kontrolbehandling,
• i de seks forsøg af bedst kvalitet var effekten mindre og ikke statistisk sikker,
• motion var hverken bedre eller dårligere end psykologisk behandling eller medicin i de forsøg, der sammenlignede dem,
• mange forsøg havde flere kilder til bias.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Hvor mange får depression: den ene artikel i Patienthåndbogen skriver ca. 15 % af befolkningen, den anden 15–25 % af kvinder og 7–12 % af mænd i løbet af livet.
• Hvor meget betyder arv: Patienthåndbogen skriver både, at arvelige forhold forklarer cirka halvdelen, og at de forklarer ca. 40 %.
• Motion: Patienthåndbogen skriver, at effekten ikke er veldokumenteret, mens Cochrane-gennemgangen fandt en moderat effekt, men ingen sikker effekt i de bedste forsøg.

10Kort fortalt

Det vigtigste om depression

• Depression er mere end tristhed og varer mindst to uger.
• Kernesymptomerne er nedtrykthed, nedsat lyst og nedsat energi.
• Depression kan vise sig som irritabilitet, ængstelighed eller hukommelsesbesvær.
• Medicin og samtalebehandling virker.
• Langt de fleste kommer sig, men risikoen for nye depressioner er øget.
• Kontakt lægen efter 14 dage med vedvarende symptomer.