Hvad er skuldersmerter?
Med skuldersmerter menes ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk smerter, der udgår fra strukturer i og omkring selve skulderleddet eller leddet mellem kraveben og skulder (AC-leddet).
Skuldersmerter forekommer hyppigt. I en almindelig lægepraksis kommer der cirka 40-50 patienter om året med skulderlidelser, og en fjerdedel af ældre mennesker har mere eller mindre hele tiden ondt i skulderen. Smerterne kan skyldes overbelastning i forbindelse med arbejdet eller mere akutte skader, fx under sport.
Hvorfor gør skulderen ondt?
Skulderleddet er et kompliceret led, hvor bevægelser kan foregå i alle retninger. Leddet er omgivet af en ledkapsel, ledbånd og mange sener, som tilsammen udgør en kappe rundt om skulderen. Kappen er vigtig både som støtte for leddet og for normal funktion og bevægelighed.
Derudover findes en række slimsække, som skal sikre, at senerne glider smidigt i forhold til hinanden. Ved skuldersmerter kan der være sygdom i selve leddet, betændelse i sener eller ledkapsel eller en betændelsesreaktion i slimsækkene.
De allerfleste tilfælde skyldes ifølge Patienthåndbogen overbelastning eller fejlbelastning. Mest almindelige er senebetændelsesreaktioner (tendinitis), som anslås at stå for 75 % af alle tilfælde af skuldersmerter.
Hyppige årsager til ondt i skulderen
- Senebetændelse (tendinitis): udgør størstedelen af alle skulderlidelser og skyldes langt hyppigst forandringer i supraspinatussenen. Smerterne forværres, når du udfører bevægelser, der belaster senen.
- Slimsækbetændelse (bursitis): udgør kun en lille del og kan forekomme sammen med senebetændelse. Akut bursitis starter ofte med akutte smerter, som kan forstyrre nattesøvnen, og de fleste bevægelser gør ondt. Kronisk bursitis starter mere gradvist og har ofte et langvarigt forløb. Læs mere i guiden om slimsækbetændelse i skulderen.
- Ledkapselbetændelse: udgør cirka 10 % af alle skulderlidelser, og halvdelen skyldes en tidligere skade. Den giver smerter, nedsat bevægelighed og stivhed. Læs mere i guiden om frossen skulder.
- Skader ved sport eller fald: kan give blødninger i og omkring senerne. Det er vigtigt at udelukke knoglebrud.
- Skulderen ude af led flere gange: smerterne skyldes skader på ledlæbe og ledbånd.
Sjældnere årsager til skuldersmerter
- Overbelastning af AC-leddet, leddet mellem kravebenet og den øvre del af skulderbladet: skyldes ofte en skade og giver smerter over leddet og smerter, der går om i nakken.
- Seneoverrivning: efter gentagne skader på supraspinatussenen kan der opstå små rifter, slidforandringer og til sidst en komplet overrivning. Patienten er ofte over 40 år. Tilstanden behandles som en senebetændelse, og hvis der ikke sker forbedring, kan man overveje operation.
- Nerveafklemning: en nerve kan komme i klemme ved skulderleddet, fx hos volleyballspillere, svømmere, kastere og tennisspillere. Det giver nedsat kraft ved visse bevægelser og smerter bagtil i skulderen. Behandlingen er aflastning og optræning med øvelser.
- Gigtsygdom, fx leddegigt eller polymyalgia reumatika.
- Andre sjældne årsager, fx infektion, svulst eller blodkræft.
Hvad kan du selv gøre ved ondt i skulderen?
De fleste skulderlidelser går over af sig selv med tiden, men det kan tage både måneder og år. Generes du af den ene eller begge skuldre, kan du ifølge Patienthåndbogen begrænse generne ved at:
- undgå ensformigt arbejde og se, om du kan forbedre din arbejdsstilling,
- holde pauser,
- udføre øvelser efter instruktion af læge eller fysioterapeut.
Sundhed.dk har træningsfilm og et øvelsesprogram med tre øvelser for skulderen. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao kan vi instruere dig i øvelser til skulderen (konsultationerne foregår på spansk).
Hvornår skal du til læge med skuldersmerter?
Patienthåndbogen anbefaler, at du kontakter egen læge:
- ved stærke smerter,
- ved vedvarende gener,
- ved skader mod skulderen og efterfølgende smerter.
De fleste med skuldersmerter behandles af egen læge og eventuelt en fysioterapeut. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at blive henvist til en specialist.
Hvad gør lægen?
Lægen vil gerne vide, hvor længe du har haft smerterne, hvordan det startede, og om du har været udsat for en skade. Lægen kan også spørge:
- om et arbejde eller aktiviteter især belaster skulderen,
- om smerten stråler ud i armen, og hvor,
- om smerterne er der i hvile og om natten,
- hvilke bevægelser og belastninger der udløser smerterne,
- om skulderen tidligere har været ude af led,
- hvilke konsekvenser generne har for dit arbejde og dine daglige aktiviteter.
Ved undersøgelsen ser lægen efter skævheder, føler på skulderen og laver tests med passive og aktive bevægelser for at se, om bestemte belastninger udløser smerte, eller om musklerne er svækkede. Lægen kan give en blokade med lokalbedøvelse for at bekræfte årsagen. Blodprøver og røntgen giver ofte ringe information om skuldersmerter; i nogle tilfælde kan MR-skanning eller ultralydsskanning være nyttig, og ved mistanke om gigtsygdom tages en blodprøve.
Hvad viser forskningen om øvelser og manuel behandling?
Et Cochrane-review fra 2016 (Page m.fl.) samlede 60 forsøg med 3.620 voksne med sygdom i skulderens rotatormanchet, som omfatter senerne omkring skulderleddet. Kun 10 forsøg belyste de vigtigste spørgsmål, og risikoen for bias var høj i 43 af dem:
- i det eneste forsøg af høj kvalitet, der sammenlignede manuel behandling og øvelser med placebo hos 120 personer med langvarige gener, fandt forfatterne ingen klinisk vigtig forskel efter 22 uger,
- virkningen af manuel behandling og øvelser kan ligne virkningen af en indsprøjtning af binyrebarkhormon og af en kikkertoperation, men det bygger på evidens af lav kvalitet,
- bivirkninger var hyppigere end ved placebo (31 % mod 8 %), men de var milde: kortvarige smerter efter behandlingen,
- manuel behandling eller øvelser gav kun lidt eller ingen ekstra gavn, når de blev lagt oven i andre fysioterapeutiske behandlinger.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne vægter øvelserne forskelligt:
- Værdien af øvelser: Patienthåndbogen anbefaler øvelser efter instruktion af læge eller fysioterapeut, mens Cochrane-reviewet i det eneste forsøg af høj kvalitet ikke fandt en klinisk vigtig forskel mellem manuel behandling plus øvelser og placebo.
- Operation: Patienthåndbogen skriver, at man ved seneoverrivning kan overveje operation, hvis der ikke sker forbedring. Reviewet fandt i ét forsøg af lav kvalitet ingen vigtig forskel mellem manuel behandling plus øvelser og en kikkertoperation efter 6 og 12 måneder, men øvelser alene gav mindre smertelindring end en operation, hvor en overrevet sene sys, ud fra evidens af overvejende meget lav kvalitet.
Det vigtigste om skuldersmerter
- Skuldersmerter er hyppige og skyldes oftest overbelastning eller fejlbelastning.
- Senebetændelse står for omkring tre fjerdedele af tilfældene.
- De fleste skulderlidelser går over af sig selv, men det kan tage måneder eller år.
- Undgå ensformigt arbejde, hold pauser, og lav øvelser efter instruktion.
- Kontakt egen læge ved stærke eller vedvarende smerter og efter skader.
- Forskningen i øvelser og manuel behandling er usikker.
Spørgsmål om skuldersmerter
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvorfor har jeg ondt i skulderen?
De allerfleste tilfælde skyldes overbelastning eller fejlbelastning. Den hyppigste årsag er senebetændelse; andre årsager er slimsækbetændelse, frossen skulder og skader ved sport eller fald.
Går skuldersmerter over af sig selv?
Ifølge Patienthåndbogen går de fleste skulderlidelser over af sig selv med tiden, men det kan tage både måneder og år.
Hvilke øvelser hjælper mod skuldersmerter?
Patienthåndbogen anbefaler øvelser efter instruktion af læge eller fysioterapeut, og sundhed.dk har et øvelsesprogram med tre øvelser for skulderen. Forskningen i øvelser er dog usikker.
Hvornår skal jeg til læge med ondt i skulderen?
Ved stærke smerter, ved vedvarende gener og ved skader mod skulderen med efterfølgende smerter.
Skal skulderen røntgenfotograferes?
Ikke nødvendigvis. Blodprøver og røntgen giver ofte ringe information om skuldersmerter, men i nogle tilfælde kan MR-skanning eller ultralydsskanning være nyttig.
Skal skuldersmerter opereres?
Sjældent. De fleste tilfælde kan behandles, uden at der er behov for operation. Ved seneoverrivning kan man overveje operation, hvis der ikke sker forbedring.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Skuldersmerter
- Page MJ, et al. Manual therapy and exercise for rotator cuff disease. Cochrane Database Syst Rev. 2016
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.