Frossen skulder: når skulderen gør ondt og låser

01Hvad er det

Hvad er en frossen skulder?

Frossen skulder, på fagsprog kapsulit, er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en ekstremt smertefuld tilstand med inflammation, hævelse og fortykkelse af ledkapslen, som omgiver skulderleddet.

Tilstanden starter oftest uden nogen udløsende årsag, men et mindre traume kan udløse den. Forekomsten er cirka 2 %, og den ses typisk i alderen 40–60 år og hyppigst hos kvinder.

02Symptomer

Symptomer på frossen skulder

Patienthåndbogen beskriver disse symptomer:

• smerter, der gradvist forværres, både i hvile, om natten og ved belastning,
• natlige smerter, som ofte forstyrrer søvnen,
• smerter, når skulderen kommer i yderstillinger eller ved pludselige bevægelser,
• udstråling til hele armen og til tider føleforstyrrelser helt ned i fingrene,
• senere indskrænket bevægelighed og problemer med almindelig daglig brug af skulderen.

I starten forveksles frossen skulder ofte med overbelastningssmerter. Efter nogle måneder nedsættes bevægeligheden, og så er diagnosen let at stille.

03Stadier

De tre stadier

Patienthåndbogen opdeler sygdommen i tre stadier:

• indfrysningsstadiet (2–9 måneder): tiltagende smerter og tiltagende nedsat bevægelighed,
• frossen-stadiet (4–12 måneder): smerterne er aftaget, men bevægeligheden er stadig meget nedsat,
• optøningsstadiet (måneder til år): bevægeligheden vender gradvist tilbage.

Sygdommen går som regel over af sig selv efter 1–3 år, men i nogle tilfælde tager det længere tid.

04Årsager

Hvem får frossen skulder?

Det er ukendt, hvorfor man får frossen skulder. Ifølge Patienthåndbogen er der en vis arvelig komponent, så risikoen er større, hvis en af dine forældre har haft sygdommen. Kendte risikofaktorer er:

• diabetes,
• stofskiftesygdom,
• kuskefingre,
• specifikke vævstyper,
• forhøjet kolesterol.

Du kan ikke selv gøre noget for at undgå at få sygdommen, men du kan undgå at forværre den ved at undlade belastninger, der udløser smerter.

05Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved at sammenholde sygehistorien med en undersøgelse af skulderen. Typisk kan hverken du eller lægen bevæge skulderen frit.

Ifølge Patienthåndbogen kan en MR-skanning bruges til at udelukke andre skulderlidelser og i tvivlstilfælde til at påvise tilstanden. Søg læge ved vedvarende skuldersmerter, der ikke forsvinder af sig selv.

06Første fase

Behandling i den smertefulde fase

I starten af forløbet er målet at lindre smerterne. Patienthåndbogen anbefaler:

• at undgå de belastninger, der forværrer smerterne,
• at holde armen i bevægelse inden for det smertefrie område,
• smertestillende medicin, typisk gigtmedicin (NSAID) som ibuprofen, eventuelt kombineret med paracetamol,
• en blokade efter behov: en indsprøjtning med binyrebarkhormon i skulderleddet, som virker i ca. 6–12 uger.

Blokaden lindrer ifølge Patienthåndbogen udelukkende smerterne og har ingen virkning på selve sygdommen eller dens varighed. Fysioterapi vil i denne fase ofte forværre tilstanden.

07Træning

Træning og fysioterapi i de senere faser

I frossen- og optøningsfasen må du begynde at udstrække og træne skulderen, eventuelt sammen med en fysioterapeut. Træningen starter først, når der ikke længere er smerter i skulderen.

Et Cochrane-review fra 2014 med 32 studier og 1.836 deltagere fandt evidens af moderat kvalitet for, at seks ugers manuel behandling og øvelser giver mindre forbedring efter syv uger end en indsprøjtning med binyrebarkhormon: 46 % mod 77 % oplevede, at behandlingen lykkedes. Efter seks og tolv måneder var forskellene ikke klinisk vigtige.

I vores klinik for fysioterapi i Bilbao vurderer vi skuldersmerter og vejleder i træning, når fasen tillader det (konsultationerne foregår på spansk).

08Operation

Hvornår kommer operation på tale?

Hvis smertestillende medicin og blokader ikke har haft tilstrækkelig effekt efter 6 måneder, kan man ifølge Patienthåndbogen overveje operation. Det kan også komme på tale, hvis sygdommen påvirker din livskvalitet eller erhvervsevne.

Med kikkertteknik løsnes den stramme, fortykkede ledkapsel, og bagefter skal du lave intensive træningsøvelser. Efter ca. 3 måneder går det bedre. Operationen forkorter sygdommens forløb, men langtidsresultatet er det samme, som hvis skulderen ikke opereres. De fleste får ingen varige mén, men nogle har en let nedsat bevægelighed bagefter.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Indsprøjtningens virkning: Patienthåndbogen skriver, at blokaden udelukkende lindrer smerterne og ikke påvirker sygdommen, mens Cochrane-reviewet fandt, at indsprøjtningen gav større forbedring af både smerter og funktion efter syv uger end manuel behandling og øvelser.
• Fysioterapi: Patienthåndbogen fraråder fysioterapi i den smertefulde fase, fordi den ofte forværrer tilstanden; i Cochrane-reviewet var andelen med bivirkninger den samme ved manuel behandling og øvelser som ved indsprøjtning (56 % mod 53 %).
• Varighed: Patienthåndbogen angiver 1–3 år, men nævner også, at det i nogle tilfælde tager flere år.

10Kort fortalt

Det vigtigste om frossen skulder

• Frossen skulder er en betændelse og fortykkelse af kapslen om skulderleddet.
• Den rammer typisk 40–60-årige, hyppigst kvinder; diabetes og stofskiftesygdom øger risikoen.
• Forløbet går gennem tre stadier: smerter, stivhed og gradvis optøning.
• I den smertefulde fase bruges smertestillende og eventuelt blokader; fysioterapi kan forværre.
• Udstrækning og træning begynder, når smerterne er aftaget.
• Sygdommen falder typisk til ro efter 1–3 år, og de fleste får ingen varige mén.