Hvad er slimsækbetændelse i skulderen?
Det er en tilstand, hvor slimsækken og/eller senerne i skulderen klemmes, når armen belastes mod eller over skulderhøjde. Senerne løber under det knoglede tag i skulderleddet, beskyttet af slimsækken. Når sener eller slimsæk bliver irriteret, kan pladsen blive for trang, og det giver smerter.
Selvom tilstanden kaldes betændelse, er der ifølge Patienthåndbogen ikke tale om en rigtig betændelse med bakterier eller virus. Irritationen øger blodgennemstrømningen i sene og slimsæk, så vævet hæver op og forværrer afklemningen og dermed smerterne. Nogle gange er det mindre blødninger i sene eller slimsæk, der skaber irritationen.

Symptomer i skulderen
- smerter og udtrætning af skulderen, særligt når armen belastes over skulderhøjde,
- smerter, når armen føres ud til siden og op,
- ofte smerter om natten, særligt når du ligger på den ramte skulder,
- tidvis nedsat kraft og funktion i skulderen.
Smerterne kan optræde akut eller kronisk. Hos nogle opstår de efter uvant arbejde eller aktivitet. Smerter ved løft ud til siden, smerter ved aktivitet og senere smerter i hvile tyder på, at irritationen tiltager.
Hvorfor får man det?
Overbelastning samtidig med slidforandringer i skulderen er den hyppigste årsag. En skulderskade kan også føre til smertefuld afklemning bagefter. Faktorer, der øger risikoen:
- uheldige arbejdsfunktioner,
- tungt og ensidigt arbejde med mange løft,
- fritidsaktiviteter, der belaster skulderen,
- tidligere skulderskade,
- slidforandringer, fx forkalkninger under skulderens knoglede tag eller ved leddet mellem kravebenet og skulderen, eller slidgigt i skulderleddet.
Tilstanden er meget almindelig og rammer især ældre og midaldrende af begge køn. Når yngre rammes, skyldes smerterne ofte andre lidelser, fx ustabilitet i skulderleddet. Er senerne påvirket, er det hyppigst i supraspinatus-senen.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen spørger, hvor smerterne sidder, hvor stærke de er, hvilke bevægelser og funktioner der udløser dem, om kraften er påvirket, og om du har nogle af risikofaktorerne.
Derefter undersøger lægen skulderens bevægelighed og kraft og laver ofte særlige tests. Nogle gange gives en indsprøjtning med lokalbedøvelse, evt. med kortison, for at stille diagnosen. Røntgen, ultralyd eller magnetscanning er der sjældent behov for.
Træning: den vigtigste behandling
Ifølge Patienthåndbogen er træning den vigtigste behandling. Du kan træne selv, evt. efter instruktion, eller blive henvist til en fysioterapeut af din læge. Skulderøvelser med særligt fokus på at stabilisere skulderbladet beskrives som den bedste og eneste nogenlunde sikkert dokumenterede behandling.
- undgå de bevægelser og belastninger, der udløser smerter,
- hold armen i gang og undgå at holde den helt i ro,
- undgå monotone, gentagne belastninger med armen over skulderhøjde,
- få råd om rigtige arbejdsstillinger og om øvelser, der retter op på nedsat funktion.
I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper en første vurdering dig med at forstå problemet og beslutte næste skridt (konsultationerne foregår på spansk).

Medicin, blokade og operation
- Gigtmedicin (NSAID) kan overvejes, hvis tilstanden er meget smertende. Du får den kun i en kortere periode på grund af bivirkningerne.
- Blokade med kortison og lokalbedøvelse under skulderens knoglede tag gives ofte, når smerterne er meget intense eller har varet i uger eller måneder. Den kan bryde smerten, så træningen kommer i gang. Effekten varer ofte fra kort tid til få måneder, og den bør ikke gives uden samtidig træning. Den kan gentages få gange.
- Operation kan foretages i svære kroniske tilfælde for at give mere plads i skulderleddet, men dokumentationen for effekten er ikke entydigt god.
Tværfriktionsmassage, elektroterapi, ultralydsbehandling, shockwave og visse indsprøjtninger har ifølge Patienthåndbogen ingen veldokumenteret effekt.
Hvordan er udsigterne?
Prognosen er overordnet god, særligt hvis rådene følges. Effekten af træning, omlægning af arbejds- eller fritidsaktiviteter og evt. medicin eller blokade er ofte god, og du kan genoptage dine normale aktiviteter efter nogen tid.
Bliver tilstanden ikke behandlet, kan den vare i årevis og ofte forværres efter en uvant belastning. Den kan komme igen, især hvis du genoptager de aktiviteter, der udløste smerterne, før skulderen er trænet nok op. Ved vedvarende smerter, nedsat kraft og påvirket bevægelighed bør lægen undersøge skulderen.
Hvad viser forskningen?
Et Cochrane-review (Page m.fl., 2016) samlede 60 forsøg med 3.620 personer med problemer i rotatormanchetten, men kun 10 undersøgte de vigtigste sammenligninger:
- det eneste forsøg af høj kvalitet, der sammenlignede manuel terapi og øvelser med placebo, fandt ingen klinisk vigtige forskelle,
- fem forsøg af lav kvalitet fandt ingen vigtige forskelle mellem manuel terapi og øvelser og kortisonindsprøjtning i smerter og funktion, men samlet behandlingssucces var hyppigere med indsprøjtning i op til 11 uger,
- ét forsøg fandt ingen vigtige forskelle mellem manuel terapi og øvelser og en kikkertoperation, der giver mere plads under skulderens tag,
- øvelser alene gav stort set samme resultat som placebo, shockwave og kortisonindsprøjtning.
Evidensen var for det meste af lav eller meget lav kvalitet.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne er ikke enige på alle punkter:
- Hvor godt træning er dokumenteret: Patienthåndbogen skriver, at skulderøvelser i flere store undersøgelser er vist at være den bedste og eneste nogenlunde sikkert dokumenterede behandling, mens Cochrane-reviewet fandt, at øvelser alene gav stort set samme resultat som placebo.
- Kortison eller træning: Patienthåndbogen beskriver blokaden som et middel til at bryde smerten, så træningen kan komme i gang, mens Cochrane-reviewet fandt samlet behandlingssucces hyppigere med indsprøjtning i op til 11 uger, men ingen vigtige forskelle i smerter og funktion.
Det vigtigste om slimsækbetændelse i skulderen
- Slimsæk og sener i skulderen klemmes, når armen løftes over skulderhøjde.
- Det er ikke en betændelse med bakterier, men en irritation efter overbelastning.
- Natlige smerter, når du ligger på skulderen, er almindelige.
- Hold armen i gang, men undgå det, der udløser smerter.
- Træning er den vigtigste behandling, evt. med NSAID eller blokade.
- Prognosen er overordnet god.
Spørgsmål om slimsækbetændelse i skulderen
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvorfor gør skulderen ondt om natten?
Natlige smerter er almindelige, særligt når du ligger på den ramte skulder.
Skal jeg holde skulderen i ro?
Nej. Undgå de bevægelser, der udløser smerter, men hold armen i gang og undgå at holde den helt i ro.
Hvilke øvelser hjælper?
Patienthåndbogen fremhæver skulderøvelser med særligt fokus på at stabilisere skulderbladet, gerne efter instruktion fra en fysioterapeut.
Hjælper en blokade?
Blokaden kan bryde smerten, så træningen kommer i gang. Effekten varer ofte kort tid til få måneder, og den bør gives sammen med træning.
Kan det komme igen?
Ja, især hvis du genoptager de aktiviteter, der udløste smerterne, før skulderen er trænet nok op.
Hvornår skal jeg til lægen?
Ved vedvarende smerter, hvilesmerter, nedsat kraft eller påvirket bevægelighed i skulderen.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Smertende skulder, med afklemning, slimsæk betændelse eller sene irritation
- Page MJ, et al. Manual therapy and exercise for rotator cuff disease. Cochrane Database Syst Rev. 2016
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.

