Hvad er lægkramper?
Lægkramper er smertefulde sammentrækninger af musklerne i læggen. Kramperne kommer som regel om natten, men de kan også komme, hvis man svømmer i koldt vand, og nogle får kramper i læggen, efter at de har været fysisk aktive.
Lægkramper er meget almindelige. Ifølge Patienthåndbogen har cirka 50 % af alle voksne oplevet lægkramper, og cirka 20 % af dem synes, at kramperne er så generende, at de søger læge. Tilstanden er lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd og bliver hyppigere med alderen.
Lægkramper kan være svære at skelne fra rastløse ben (restless legs). Diagnosen stilles ud fra symptomerne, og lægen kan tage nogle få blodprøver.
Symptomer: krampe i benene, læggen og foden
Patienthåndbogen beskriver disse symptomer på lægkramper:
- smertefulde sammentrækninger af musklerne i læggen; det kan samtidig gøre ondt, når man bevæger musklerne i foden,
- lårmusklen kan også være påvirket,
- kramperne varer fra 1 til 10 minutter og gentager sig ofte,
- de kommer hyppigst om natten i hvile, men kan også komme om dagen,
- sammentrækningerne kan lindres, når man afspænder musklen ved at strække den eller gå på foden.
Fordi kramperne oftest kommer om natten, kan de være årsag til, at man sover dårligt. Det er især det, der gør lægkramper generende, for selve tilstanden er ufarlig.
Hvorfor får man lægkramper?
Oftest kender man ikke årsagen til lægkramper, og de er sjældent tegn på alvorlig sygdom. Lægkramper er heller ikke arvelige. Patienthåndbogen nævner dog nogle tilstande, som øger risikoen:
- graviditet, formentlig på grund af øget pres på venerne,
- nervebetændelse,
- åreknuder og åreforkalkning,
- diabetes (type 1 eller type 2),
- stofskiftesygdom, især lavt stofskifte,
- svær leversygdom,
- dialyse på grund af nyresygdom,
- tidligere behandling med kemoterapi,
- enkelte typer medicin, som kan have lægkramper som bivirkning.
Har du en af disse tilstande, eller tager du medicin, der kan forværre kramperne, skriver Patienthåndbogen, at tilstanden bør behandles, eller at medicinen bør stoppes. Både for lidt og for meget aktivitet i musklen kan forværre lægkramper.
Hvad gør du, når krampen kommer?
Under et akut anfald kan du ifølge Patienthåndbogen strække eller massere musklerne i læggen. Krampen kan lindres, når du afspænder musklen ved at strække den eller ved at gå på foden.
Kramperne varer fra 1 til 10 minutter og gentager sig ofte. Der findes ingen sikkert effektiv behandling, men udstrækning af lægmusklen er det, Patienthåndbogen anbefaler at forsøge.
I vores klinik for fysioterapi i Bilbao kan vi vise dig, hvordan du strækker lægmusklen (konsultationerne foregår på spansk).
Kan man forebygge lægkramper?
Der er ifølge Patienthåndbogen ikke så meget, man kan gøre for at undgå lægkramper, men disse råd hjælper nogle:
- En lille pude eller kasse i enden af sengen, så anklen ikke bøjes nedad, mens du sover.
- Hævet fodende: hos nogle hjælper det at hæve fodenden af sengen.
- Daglig udstrækning og moderat aktivitet: enkelte undersøgelser tyder på, at daglig udspænding og moderat aktivitet af lægmusklerne kan være gavnlig.
- Behandling af årsagen: tilstande, der øger risikoen, bør behandles.
Der findes ikke sikkert bevis for, at medicin virker mod lægkramper, og der er ingen forebyggende medicin, som med sikkerhed virker.
Hvornår skal du til læge med lægkramper?
Patienthåndbogen anbefaler, at du søger hjælp, hvis du har gentagne episoder med lægkramper, som er generende, især hvis de forstyrrer nattesøvnen.
Lægen stiller diagnosen ud fra symptomerne. Det er ikke nødvendigt med andre undersøgelser end blodprøver for diabetes, stofskiftesygdom og jernmangel. Det er netop sygdomme som diabetes og lavt stofskifte, der kan øge risikoen for lægkramper, og som bør behandles, hvis de er til stede.
Enkelte typer medicin kan også give lægkramper som bivirkning, og graviditet øger risikoen. Oftest kender man dog ikke årsagen.
Er lægkramper farlige?
Nej. Ifølge Patienthåndbogen er lægkramper helt ufarlige, og prognosen er god. Tilstanden kan dog være generende, især hvis den forstyrrer nattesøvnen.
Generne kan vare i mange år, men vil oftest være væk i perioder. Lægkramper forsvinder som regel igen efter kortere eller længere tid, uanset om de bliver behandlet eller ej.
Lægkramper er sjældent tegn på alvorlig sygdom. I sjældne tilfælde kan de ses i forbindelse med sygdom i nervesystemet, stofskiftesygdomme eller svær sygdom i leveren.
Hvad viser forskningen om udstrækning?
Et Cochrane-review fra 2021 (Hawke m.fl.) undersøgte behandling uden medicin af kramper i benene. Reviewet fandt tre forsøg med i alt 201 deltagere, der alle var 50 år eller ældre og ikke havde sygdom i nervesystemet. Gravide var ikke med. Alle forsøg undersøgte en form for udstrækning:
- daglig udstrækning af læg og bagside af lår i seks uger mindskede muligvis, hvor ondt de natlige kramper gjorde, hos personer på 55 år og derover sammenlignet med ingen behandling; om kramperne blev færre, var meget usikkert,
- udstrækning af læggen alene i 12 uger gjorde muligvis lille eller ingen forskel på, hvor ofte natlige kramper kom, hos personer på 60 år og derover sammenlignet med falsk udstrækning,
- virkningen af daglig udstrækning af læg, forside og bagside af lår hos kvinder på 50-60 år med metabolisk syndrom var meget usikker,
- ingen deltagere fik bivirkninger.
Forfatterne skriver, at forsøgene brugte måleredskaber, der ikke var afprøvede, og at der er stort behov for bedre forsøg med de behandlinger, der ofte anbefales mod kramper i benene.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne peger i samme retning, men vægter udstrækning forskelligt:
- Forebyggende udstrækning: Patienthåndbogen skriver, at enkelte undersøgelser tyder på, at daglig udspænding af lægmusklerne kan være gavnlig. Cochrane-reviewet fandt, at udstrækning af læg og bagside af lår muligvis mindsker smerten ved kramperne, men at udstrækning af læggen alene muligvis ikke gør dem færre.
- Hvem gælder det for? Patienthåndbogens råd gælder alle, mens forsøgene i reviewet kun omfattede personer over 50 år og ikke gravide.
- Medicin: Patienthåndbogen skriver, at der ikke er sikkert bevis for, at medicin virker. Reviewet undersøgte kun behandling uden medicin og kan derfor ikke sige noget om medicin.
Det vigtigste om lægkramper
- Lægkramper er smertefulde, men helt ufarlige sammentrækninger af lægmusklen.
- De kommer oftest om natten og bliver hyppigere med alderen.
- Oftest kender man ikke årsagen, men graviditet, diabetes og lavt stofskifte øger risikoen.
- Under et anfald hjælper det at strække eller massere læggen eller gå på foden.
- En pude i enden af sengen og daglig udstrækning kan hjælpe nogle.
- Søg læge, hvis kramperne gentager sig og forstyrrer søvnen.
Spørgsmål om lægkramper
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvorfor får jeg krampe i læggen om natten?
Oftest kender man ikke årsagen. Kramperne kommer hyppigst om natten i hvile, og nogle tilstande som graviditet, diabetes, lavt stofskifte og åreknuder øger risikoen.
Hvad hjælper mod lægkramper med det samme?
Stræk eller masser lægmusklen, eller gå på foden. Det afspænder musklen og kan få krampen til at slippe.
Hvor længe varer en lægkrampe?
En krampe varer fra 1 til 10 minutter, og kramperne gentager sig ofte.
Hjælper medicin mod lægkramper?
Der findes ikke sikkert bevis for, at medicin virker mod lægkramper, og ingen forebyggende medicin virker med sikkerhed.
Er lægkramper farlige?
Nej, lægkramper er helt ufarlige, og prognosen er god. De kan vare i mange år, men forsvinder oftest i perioder.
Kan gravide få lægkramper?
Ja. Graviditet øger risikoen for lægkramper, formentlig på grund af øget pres på venerne.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Lægkramper
- Hawke F, et al. Non-drug therapies for the secondary prevention of lower limb muscle cramps. Cochrane Database Syst Rev. 2021
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.