Knogleskørhed: risiko og forebyggelse

01Sygdommen

Hvad sker der med knoglerne?

NIAMS, NIH · Osteoporosis forklarer, at knoglestyrken afhænger af både knoglemængde og struktur. Ved osteoporose bliver knoglerne mere skrøbelige, og der kan opstå brud efter et lille fald eller en belastning, som en stærkere knogle normalt ville tåle.

Sygdommen kan ramme både kvinder og mænd. Risikoen stiger med alderen, men lav knoglestyrke er ikke kun et spørgsmål om alder. NIAMS beskriver også betydningen af familiehistorie, hormoner, kropsbygning og andre sygdomme. Nogle mennesker har flere tydelige risikofaktorer, mens andre får sygdommen uden et tilsvarende tydeligt risikobillede.

02Risiko

Hvilke forhold bør du nævne for lægen?

Patienthåndbogen, sundhed.dk · Knogleskørhed, oversigt skelner mellem primær knogleskørhed og knogleskørhed som følge af anden sygdom. Den danske kilde omtaler blandt andet hormonforstyrrelser, kronisk nyresvigt og bestemte knoglemarvssygdomme som mulige baggrunde. Længerevarende brug af visse lægemiddelgrupper kan også have betydning.

NIAMS nævner lavt østrogenniveau efter overgangsalderen, lavt testosteronniveau, lavt indtag af calcium og D-vitamin, inaktivitet, rygning og stort alkoholforbrug blandt risikofaktorerne. Både den medicin, du tager nu, og tidligere længerevarende behandling kan derfor være relevant at gennemgå. Medicinen bør vurderes af lægen i forhold til den sygdom, den behandler.

03Undersøgelse

Hvordan vurderes risikoen for knoglebrud?

NIAMS, NIH · Osteoporosis: diagnosis, treatment and steps to take beskriver en samtale om tidligere brud, sygdomme, medicin, mad, bevægelse og familiens sygdomshistorie. Undersøgelsen kan omfatte højde, vægt, holdning, muskelstyrke, balance og gang. Det er forskellige dele af vurderingen af knogler og risiko for fald.

En måling af knogletætheden kan bruges til diagnose, vurdering af fremtidige brud og kontrol af behandling. DXA er en hurtig og smertefri undersøgelse med en lav dosis røntgenstråler. Oftest undersøges hofte og ryg. Resultatet indgår sammen med oplysningerne fra samtalen og undersøgelsen.

04DXA

Hvad betyder en T-score?

NIAMS, NIH · Bone mineral density tests: what the numbers mean forklarer, at T-scoren sammenligner knogletætheden med tætheden hos en rask yngre voksen. Jo lavere T-score, desto højere brudrisiko. NIAMS beskriver en score mellem minus en og minus to og en halv som lav knogletæthed, osteopeni. Ved minus to og en halv eller lavere kan der være osteoporose.

T-score bruges blandt andet efter overgangsalderen og hos mænd fra halvtredsårsalderen. Til yngre personer bruges ofte Z-score, som sammenligner med personer med samme alder og andre sammenlignelige forhold. Få derfor lægen til at forklare, hvilket mål dit svar viser, og hvad det betyder i din situation.

05Behandling

Hvornår kan medicin være relevant?

NIAMS beskriver, at målet med behandling er at begrænse knogletab og forebygge brud. Ernæring, motion, forebyggelse af fald og medicin kan indgå. Hvis en anden sygdom eller en medicinsk behandling bidrager til knogletabet, skal denne årsag også vurderes. En ændring af medicinen kan i nogle tilfælde være relevant.

Patienthåndbogen beskriver bisfosfonater som førstevalg i den medicinske behandling og fremhæver, at behandlingen tilpasses den enkelte. Formålet er at sænke risikoen for brud, ikke kun at ændre et tal på en skanning. En behandlingsplan kan derfor indeholde flere forskellige indsatser samtidig.

06Bevægelse

Træning skal passe til dine knogler

NIAMS, NIH · Exercise for your bone health beskriver en kombination af vægtbærende aktivitet, styrke og balance som nyttig for knogler og forebyggelse af fald. Gang og trappegang er eksempler på vægtbærende aktiviteter. Modstandstræning styrker muskler og belaster knogler, mens balanceøvelser retter sig mod at mindske fald.

Ved osteoporose eller andre fysiske begrænsninger anbefaler NIAMS at aftale sikre aktiviteter med en sundhedsprofessionel før opstart. For ældre bør aktiviteten afpasses efter helbredet, hvis de almindelige aktivitetsmål ikke kan nås. Oversigten er ikke et individuelt øvelsesprogram, og aktiviteterne vælges efter knoglesundhed og funktion.

07Næringsstoffer

Kalk, D-vitamin og tilstrækkelig ernæring

NIAMS, NIH · Calcium and vitamin D: important for bone health beskriver calcium som en del af knoglernes mineralindhold. D-vitamin er nødvendigt for optagelsen af calcium fra tarmen. Kilder til calcium omfatter blandt andet mejeriprodukter, nogle grønne grøntsager og berigede fødevarer. Det samlede næringsindtag er også vigtigt for helbredet. Læs mere om D-vitaminmangel i den særskilte guide. Tal med lægen om eventuelle tilskud af calcium eller D-vitamin.

08Hverdagen

Forebyggelse af fald er en del af planen

NHS · Osteoporosis beskriver, at behandling afhænger af risikoen for fremtidige brud. Alder, køn og knogleskanning indgår i denne vurdering. Også personer med osteopeni kan i nogle situationer få tilbudt knoglestyrkende behandling ud fra deres risiko. Osteopeni udvikler sig ikke altid til osteoporose.

NHS anbefaler at mindske faldrisikoen, blandt andet ved at fjerne farer i hjemmet og få syn og hørelse undersøgt regelmæssigt. Ved bekymring om at leve med en kronisk sygdom kan lægen eller sygeplejersken hjælpe med spørgsmål og støtte. Målet er både at forebygge brud og at håndtere følgerne, hvis et brud allerede er opstået.

09Kilderne

Hvor kilderne er uenige

Patienthåndbogen beskriver hofte- eller ryghvirvelbrud efter fald fra egen højde som grundlag for diagnosen knogleskørhed. NIAMS fremhæver i sin gennemgang skanning og samlet risikovurdering. Det er forskellige vægtninger af diagnosen, ikke en opfordring til at ignorere et tidligere brud, hvis skanningen ser mindre påvirket ud.

Patienthåndbogen giver danske anbefalinger om D-vitamin og calcium for bestemte grupper. NHS giver britiske råd om D-vitamin. Nationale anbefalinger og individuelle behandlingsbehov bør ikke blandes til én fælles dosis. Her angives derfor ingen personlig tilskudsdosis; drøft behovet med lægen.

10Kort fortalt

Det vigtigste om knogleskørhed

NHS beskriver knogleskørhed som en langsomt udviklende tilstand, der ofte først opdages efter et brud. Sygdommen er ikke normalt smertefuld før bruddet, men brud i ryggen kan give længerevarende smerter. Forebyggelse og behandling retter sig mod at bevare knoglestyrken og mindske risikoen for nye brud. Tal med lægen om den plan, der passer til din risiko og dine tidligere skader.