Hvad er D-vitaminmangel?
D-vitamin bliver dannet i huden, når den udsættes for sollys (UVB-stråling), og bliver desuden optaget gennem kosten eller kosttilskud. I Danmark dannes det i huden i sommerhalvåret.
Hos børn kan mangel på D-vitamin give sygdommen rakitis (engelsk syge), hvor knoglerne bliver bløde, fordi kalk ikke bindes til knoglerne. Hos voksne kan mangel give osteomalaci, hvor man får smerter og svaghed i musklerne, især i bækkenet.
Man skelner mellem let, moderat og svær D-vitaminmangel. Let mangel er hyppig, især blandt ældre, beboere på plejehjem og personer med brud på lårben eller håndled, og giver større risiko for knogleskørhed og knoglebrud. Svær mangel er sjælden i vores del af verden.
D-vitaminmangel symptomer
Symptomerne er ofte vage og uklare og minder om andre, mere almindelige gener. Derfor har mange med D-vitaminmangel ikke fået stillet diagnosen. Mangel gennem længere tid rammer i første omgang muskler, knogler og led:
- træthed og ondt i musklerne, fx at du ikke kan rejse dig fra en stol uden at bruge hænderne, eller at du har store problemer med at gå på trapper,
- i sjældnere tilfælde smerter i knoglerne, som typisk begynder over lænden og senere spreder sig til bækken, hofter, lår, ryg og brystkasse,
- depressive tanker og en følelse af magtesløshed.
Fordi man ofte får depressive tanker, kan lægen let mistolke generne som psykiske. Ifølge Patienthåndbogen forsvinder disse symptomer dog, når man bliver behandlet med D-vitamin.
Årsager: hvem er i risiko for D-vitaminmangel?
Let til moderat D-vitaminmangel ses i Danmark hos hver 5. person, der ikke tager D-vitamintilskud. Disse personer er i særlig risiko:
- personer, der sjældent kommer ud i sollys, fx ældre og svage beboere på plejehjem, men også unge, der tilbringer tiden indendørs ved computer og fjernsyn,
- personer, der går tildækkede, så kun meget lidt hud kan få sol,
- personer, der konsekvent bruger høj solfaktor (over 15),
- personer med mørk hud, fordi hudpigmentering nedsætter dannelsen af D-vitamin,
- personer, der spiser ensidig kost eller har en sygdom, hvor tarmen ikke optager næringsstofferne.
D-vitaminmangel skyldes oftest en kombination af, at man ikke får nok sollys, og at man ikke får nok D-vitamin gennem kosten. I nogle tilfælde optager tarmen ikke nok af kostens D-vitamin. Svær mangel skyldes som regel en sygdom i tarmen eller meget ensidig kost. D-vitaminmangel er ikke arveligt.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved mistanke om D-vitaminmangel kan lægen tage en blodprøve, som kan bekræfte mistanken. Man behandler mangel, hvis blodprøven viser et lavt D-vitaminniveau, og man har nogle af de beskrevne symptomer.
Har du symptomer som beskrevet, bør du kontakte din læge.

D-vitamin fra sol og kost
For de fleste vil ophold udendørs i sollys sikre tilstrækkeligt D-vitamin. Kosten bliver først en vigtig kilde, når der ikke er sollys nok. Patienthåndbogen giver disse råd:
- vær i solen 5-30 minutter to til tre gange om ugen midt på dagen, hvor ansigt, hænder og arme kan få sol; det giver nok D-vitamin i sommerhalvåret,
- spis fed fisk hver uge.
Solen kan om sommeren tilføre kroppen store mængder D-vitamin på kort tid, langt mere end kosten eller multivitaminer. Men mængden af sol i Skandinavien er for lille til at give en tilstrækkelig D-vitaminkoncentration det meste af året. I vores klinik for ernæring i Bilbao hjælper vi med kosten (konsultationerne foregår på spansk).

D-vitamintilskud: hvem skal have det?
Fordi det er svært at få nok D-vitamin gennem kost og sol i Danmark, anbefaler Fødevarestyrelsen tilskud:
- Alle voksne og børn fra 4 år i vinterhalvåret, fra oktober til april.
- Hele året til spæd- og småbørn fra 2 uger til 4 år, gravide og ammende, børn og voksne med mørk hud, børn og voksne, der går tildækket om sommeren, og dem, der ikke kommer udendørs til daglig eller undgår sollys.
- En højere dosis sammen med calcium hele året til personer over 70 år, personer i plejebolig og hjemmepleje og personer i øget risiko for knogleskørhed.
Spædbørn, der dagligt får en vis mængde modermælkserstatning tilsat D-vitamin, skal dog ikke have tilskud, og et barn, der får en børnevitaminpille, skal ikke samtidig have D-vitamintilskud. Spørg din læge om den rette dosis til dig.
Behandling af D-vitaminmangel
Har du fået påvist D-vitaminmangel, kan den behandles med D-vitamin som tablet eller kapsel, og oftest skal du samtidig have tilskud af calcium. Gravide skal også behandles. Lægen fastsætter dosis.
- Det kan af og til være nødvendigt at begynde behandlingen med store mængder D-vitamin.
- I meget sjældne tilfælde gives D-vitamin som indsprøjtning, men det anses ikke for bedre end tabletter, kapsler eller dråber.
- Prognosen er god ved tidlig behandling, men hos nogle går der flere måneder, før de mærker effekten.
- Har man haft mangel i mange år, kan det have udviklet sig til en kronisk smertetilstand, som D-vitamin ikke kan behandle.
- Stopper du med tilskuddet, kan manglen komme igen.
Hvad viser forskningen om D-vitamin og knoglebrud?
Et Cochrane-review fra 2014 (Avenell m.fl.) samlede 53 lodtrækningsforsøg med i alt 91.791 ældre deltagere, kvinder efter overgangsalderen og ældre mænd. Forfatterne fandt:
- at D-vitamin alene, i de doser og former, der er afprøvet, næppe forebygger hoftebrud eller andre nye knoglebrud,
- at D-vitamin sammen med calcium giver en lille reduktion i risikoen for hoftebrud og for knoglebrud i det hele taget,
- at effekten er størst hos personer på plejehjem og institutioner, hvor hoftebrud er hyppigere,
- at tilskuddet ikke øgede dødeligheden, men at et let forhøjet calciumniveau i blodet, mave-tarm-gener og nyresygdom var lidt hyppigere.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne er ikke helt enige om, hvad D-vitamin gør for knoglerne:
- D-vitamin alene: Patienthåndbogen skriver, at let mangel giver større risiko for knogleskørhed og brud. Cochrane-reviewet fandt, at tilskud af D-vitamin alene næppe forebygger brud hos ældre.
- Calcium: Begge kilder peger på calcium. Patienthåndbogen anbefaler D-vitamin med calcium til ældre og personer i plejebolig, og reviewet fandt, at kombinationen gav en lille reduktion i hoftebrud.
- Er det farligt? Patienthåndbogen svarer nej til, om D-vitaminmangel er farligt. Reviewet så på tilskud og fandt lidt flere mave-tarm-gener og nyresygdom, men ikke flere dødsfald.
Det vigtigste om D-vitaminmangel
- D-vitamin dannes i huden i sommerhalvåret og fås gennem kosten.
- Symptomerne er vage: træthed og ømme muskler, sjældnere knoglesmerter og depressive tanker.
- Hver 5. dansker uden tilskud har let til moderat mangel.
- Sol 5-30 minutter nogle gange om ugen om sommeren og fed fisk hver uge forebygger.
- Alle fra 4 år anbefales tilskud fra oktober til april, og nogle grupper hele året.
- En blodprøve kan vise mangel; kontakt lægen ved symptomer.
Spørgsmål om D-vitaminmangel
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvad er de første symptomer på D-vitaminmangel?
Som regel træthed og ømhed i musklerne, fx at det er svært at rejse sig fra en stol eller gå på trapper. Symptomerne er ofte vage.
Kan D-vitaminmangel give træthed?
Ja. Mangel gennem længere tid rammer musklerne, og man bliver træt og får ondt i musklerne.
Hvordan finder man ud af, om man mangler D-vitamin?
Lægen kan tage en blodprøve, der viser dit D-vitaminniveau.
Hvilke fødevarer indeholder D-vitamin?
Patienthåndbogen anbefaler at spise fed fisk hver uge. Det er dog svært at få nok D-vitamin gennem kosten alene i Danmark.
Skal alle tage D-vitamin om vinteren?
Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et D-vitamintilskud fra oktober til april. Nogle grupper skal tage det hele året.
Er D-vitaminmangel farligt?
Nej, ifølge Patienthåndbogen. Men har man haft mangel i mange år, kan det udvikle sig til en kronisk smertetilstand.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · D-vitamin-mangel
- Avenell A, et al. Vitamin D and vitamin D analogues for preventing fractures in post-menopausal women and older men. Cochrane Database Syst Rev. 2014
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.

