Stoppet næse: hvorfor er næsen tæt, og hvad hjælper?

01Hvad er det

Hvad er stoppet næse (næsetæthed)?

Stoppet eller tilstoppet næse hedder næsetæthed på fagsprog. Det betyder, at luften har sværere ved at passere gennem næsen, så det er svært at trække vejret ind og ud gennem den. Du kan mærke det i det ene eller i begge næsebor.

Når næsen er stoppet, trækker man vejret gennem munden. Derfor bliver man let tør i halsen, og slimhinderne i mund og svælg kan blive tørre. Stemmen kan også blive forandret og snøvlende.

De fleste har stoppet næse flere gange om året i forbindelse med forkølelser, og ved virusinfektioner i luftvejene er det ofte midlertidigt. Næsepolypper ses hos cirka 3-5 % af befolkningen, og hos børn kan forstørrede børnepolypper give vedvarende stoppet næse.

02Årsager

Hyppige årsager til stoppet næse

Den hyppigste årsag er en forkølelse (øvre luftvejsinfektion), som er en virusinfektion med gener i næse og svælg og som regel ikke kræver behandling. Patienthåndbogen nævner disse hyppige årsager, som kan kræve behandling:

• Allergi: næseallergi rammer 10-20 % af befolkningen, især i skolealderen, og udløses af pollen, dyrehår og husstøvmider. Den giver nysen, vandigt snot, kløe og stoppet næse, ofte med kløe og tåreflåd fra øjnene.
• Næsepolypper: giver vedvarende stoppet næse, ofte i begge næsebor, nasal stemme og snorken. Læs mere i guiden om polypper i næsen.
• Kronisk bihulebetændelse: bihulegener i mere end tre måneder med grønt, sejt slim, tryk og ømhed over bihulerne og stoppet næse. Læs mere om bihulebetændelse.
• Børnepolypper: er størst hos børn i 2-5-årsalderen og giver stoppet næse, snorken og nasal tale; barnet trækker vejret gennem munden, som altid er åben.
• Skæv næseskillevæg: kan være medfødt eller opstå efter en skade og kan opereres, hvis den giver mange gener.
• Overfølsom næseslimhinde, der ikke skyldes allergi: udløses ofte af støv, tobaksrøg, alkohol, stress, lugte, temperaturændringer og kemiske stoffer.
• Fremmedlegemer i næsen: ses oftest hos små børn og giver efter en tid ildelugtende, eventuelt blodigt pus fra det ene næsebor.

03Uden snot

Stoppet næse uden snot

Ved en forkølelse er stoppet næse ofte ledsaget af snot og slim. Er næsen stoppet uden snot, kan det ifølge Patienthåndbogen skyldes, at du har brugt slimhindeskrumpende næsespray eller næsedråber i længere tid. Ved denne medicinske næsetæthed minder symptomerne om forkølelse, men der er som udgangspunkt ikke snot og slim fra næsen.

Til sammenligning giver allergi og en overfølsom næseslimhinde ofte vandigt snot, og kronisk bihulebetændelse giver grønt, sejt slim. Patienthåndbogen nævner også disse sjældnere årsager til stoppet næse:

• bivirkning af medicin: langvarig brug af almindelig næsespray, og nogle typer medicin som antidepressiva og betablokkere,
• hormonel påvirkning: graviditet og p-piller kan øge risikoen for stoppet næse,
• kræftsvulster i næsen, som er sjældne, men hvor risikoen stiger med alderen.

04Om natten

Stoppet næse om natten

Mange oplever, at næsen er mere stoppet om natten. Ifølge Patienthåndbogen skyldes det, at slimhinderne hæver, når man ligger ned, så næsehulen føles mere snæver.

Når næsen er stoppet om natten, trækker man vejret gennem munden, og det kan give tørre slimhinder i mund og svælg. Vedvarende stoppet næse kan også give snorken, fx ved næsepolypper og hos børn med børnepolypper. Læs mere i guiden om snorken.

Har du fået næsetæthed af næsespray, anbefaler Patienthåndbogen at skylle næsen med overmættet saltvand til natten i 2-4 uger, hvis du ikke ønsker eller ikke kan tåle spray med binyrebarkhormon.

05Selv

Stoppet næse tricks: hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen giver disse råd:

• Undgå røg og rygning.
• Brug ikke slimhindeskrumpende næsespray og næsedråber mere end 10 dage i træk.
• Skyl næsen med saltvand. Fysiologisk saltvand renser næsen for sekret og skorper, fx ved forkølelse, og overmættet saltvand mindsker væsken i næseslimhinden som et alternativ til almindelig næsespray.
• Har dit barn fået et fremmedlegeme i næsen, kan du holde for det raske næsebor og puste et kraftigt pust gennem barnets åbne mund. Det kan i nogle tilfælde blæse fremmedlegemet ud, hvis det ikke sidder for fast.

Saltvandet kan købes på apoteket, eller du kan selv lave det:

• Fysiologisk saltvand: 1 strøgen teske fint køkkensalt til ½ liter rent vand.
• Overmættet saltvand: 6 strøgne teskeer fint køkkensalt til ½ liter rent vand.

06Næsespray

Stoppet næse af næsespray

Slimhindeskrumpende næsespray og næsedråber får de små blodårer i næseslimhinden til at trække sig sammen, så hævelsen mindskes og næsen åbner sig. Bruger man dem i mere end 7-10 dage, virker de modsat: slimhinden hæver og bliver irriteret. Øger man så dosis eller hyppighed, bliver næsen blot mere stoppet. De fleste vil udvikle denne medicinske næsetæthed, hvis de bruger midlerne længe nok.

Et tegn er, at sprayen ikke længere giver bedre luft gennem næsen, eller at du skal bruge den oftere end før. Den vigtigste behandling er at stoppe med sprayen eller dråberne. Næsen bliver først tættere, men det går gradvist over af sig selv: normalt bliver næsen mere åben efter 1-2 uger, og symptomerne forsvinder helt efter 4-6 uger. I udtalte tilfælde kan lægen anbefale næsespray med binyrebarkhormon.

Har du haft medicinsk næsetæthed, har du øget risiko for at få det igen, selv 1-2 år efter, og Patienthåndbogen anbefaler derfor, at du ikke bruger disse midler igen. Vedvarende brug kan give kronisk næse-bihulebetændelse, kronisk hævede næseslimhinder, psykisk afhængighed og abstinenssymptomer ved ophør.

08Forskning

Hvad viser forskningen om skylning med saltvand?

Et Cochrane-review fra 2015 (King m.fl.) undersøgte skylning af næsen med saltvand ved akutte øvre luftvejsinfektioner som forkølelse. Det omfattede fem forsøg med 544 børn og 205 voksne, hvor saltvand blev sammenlignet med sædvanlig behandling eller andre næsesprays, ikke med placebo. Forfatterne fandt:

• at de fleste forsøg var små og af lav kvalitet,
• at de fleste resultater ikke viste nogen forskel mellem saltvand og kontrolgruppen,
• at ét større forsøg med børn viste lidt mindre snot og lidt bedre luft gennem næsen med saltvand, men at forskellen muligvis er for lille til at have klinisk betydning,
• at børnene i samme forsøg brugte mindre slimhindeskrumpende medicin,
• at den eneste bivirkning var let ubehag eller irritation i næsen hos et mindretal.

Forfatterne konkluderer, at skylning med saltvand muligvis lindrer symptomerne ved akutte øvre luftvejsinfektioner, men at forsøgene generelt var for små og havde høj risiko for bias.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke helt enige om saltvand og næsespray:

• Værdien af saltvand: Patienthåndbogen anbefaler saltvand til at rense næsen ved forkølelse og som alternativ til slimhindeskrumpende næsespray, mens Cochrane-reviewet kun fandt en mulig og lille gavn ud fra små forsøg af lav kvalitet.
• Hvor mange dage med næsespray? Patienthåndbogen sætter grænsen ved højst 10 dage i træk, men skriver også, at midlerne kan virke modsat efter mere end 7-10 dage, og at risikoen muligvis er mindre, hvis de kun bruges om aftenen.
• Anden medicin: Patienthåndbogen skriver, at man ikke ved, om andre lægemidler end binyrebarkhormonspray har effekt på næsetæthed efter næsespray.

10Kort fortalt

Det vigtigste om stoppet næse

• Stoppet næse skyldes oftest en forkølelse og går som regel over af sig selv.
• Allergi, polypper, kronisk bihulebetændelse og en skæv næseskillevæg er andre hyppige årsager.
• Stoppet næse uden snot kan skyldes for lang tids brug af næsespray.
• Slimhinderne hæver, når man ligger ned, så næsen føles mere stoppet om natten.
• Brug slimhindeskrumpende næsespray højst 10 dage i træk.
• Få vedvarende eller tilbagevendende stoppet næse undersøgt.