Hvad er snorken?
Snorken opstår, når bløddelene i ganen og svælget vibrerer under vejrtrækningen, mens man sover. Under søvnen slapper musklerne i svælget af, så luftvejen bliver smallere, og det giver den karakteristiske lyd, som kan blive meget kraftig.
Let til moderat snorken giver normalt ikke symptomer hos den, der snorker, men munden kan blive tør i løbet af natten, og det kan være generende for partneren og dermed et socialt problem.
Hvorfor snorker man?
- Alkohol og sovemedicin gør musklerne i svælget slappere og forstærker lyden.
- Overvægt forsnævrer pladsen i svælget med fedtdepoter.
- Rygleje: snorken er ofte værre, når man sover på ryggen.
- Næsetæthed, fx ved forkølelse, allergi, næsepolypper eller skæv næseskillevæg.
- Forstørrede mandler eller polypper, som er den hyppigste årsag hos børn.
- Alder: vævet i svælget bliver slappere med alderen.
- Rygning kan forværre snorken ved at irritere slimhinderne.
Snorken kan være arvelig, fordi både en snæver luftvej og overvægt kan gå i arv.
Snorken eller søvnapnø?
Hos nogle bliver luftvejen så snæver, at vejrtrækningen helt eller delvis stopper i korte perioder. Det kaldes obstruktiv søvnapnø. Man vågner mange gange uden at huske det, og det giver ofte træthed om dagen.
- høj snorken med gentagne pauser i vejrtrækningen,
- urolig søvn,
- udtalt træthed og koncentrationsbesvær om dagen,
- tendens til at falde i søvn i dagtimerne.
Ubehandlet søvnapnø kan øge risikoen for fx forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom og sukkersyge.
Hvad kan du selv gøre?
- undgå alkohol i timerne før sengetid,
- undgå sovemedicin, hvis det er muligt,
- tab dig, hvis du er overvægtig (BMI 25 eller derover),
- vænn dig til at sove på siden,
- hav regelmæssige søvnvaner og få nok søvn,
- hold soveværelset køligt og godt udluftet.

Hvordan undersøges snorken?
Diagnosen stilles ud fra din beskrivelse. Lægen vurderer, om andre forhold end slappe muskler forsnævrer luftvejen, fx forstørrede mandler, næsepolypper, polypper i næsesvælget eller tæthed i næsen. Mange, der snorker, har en stor drøbel og forstørrede mandler, og nogle har et vist overbid.
Er der mistanke om søvnapnø, er det vigtigt at få lavet en søvnundersøgelse hos en øre-næse-halslæge eller på et søvnlaboratorium. I vores klinik for øre-næse-hals i Bilbao tjekker vi næse og svælg, hvis noget blokerer luftstrømmen, og rådgiver om søvnundersøgelse, når den er relevant (konsultationerne foregår på spansk).
Snorkeskinne, spray og operation
- Snorkeskinne: en skinne, der tilpasses af en tandlæge og trækker underkæben lidt frem, så luftvejen holdes åben. Færdiglavede skinner fra håndkøb eller internettet har sjældent effekt.
- Næseplastre og snorkespray: har ingen dokumenteret virkning, men er harmløse.
- Operation: kan overvejes ved forstørrede mandler, næsepolypper, skæv næseskillevæg eller polypper i næsesvælget.
Ifølge Patienthåndbogen opererer man i dag sjældent på den bløde gane og drøbelen, fordi der er bivirkninger, og fordi langtidseffekten er tvivlsom.

Hvem snorker, og hvordan udvikler det sig?
Snorken er meget almindeligt hos både mænd og kvinder, men hyppigere hos mænd. Det bliver hyppigere med alderen, formentlig fordi tendensen til overvægt stiger, og fordi vævet i svælget bliver slappere.
De fleste snorker let nu og da. Nogle udvikler kraftig snorken, der kan give sociale og familiære problemer, og i nogle tilfælde udvikles søvnapnø, som kan forringe livskvaliteten og være skadeligt for helbredet.
Kontakt egen læge, hvis du snorker og har lange pauser i vejrtrækningen, er meget træt om dagen trods nok nattesøvn, hvis snorken giver betydelige gener for dig eller dine omgivelser, eller hvis du er i tvivl om årsagen. Har du selv betydelige gener, der går ud over det sociale liv og familielivet, kan en henvisning til en specialist være nødvendig.
Hvad viser forskningen?
En systematisk gennemgang (Main m.fl., 2009) samlede 27 studier med 1.191 patienter, der snorkede uden søvnapnø:
- studierne var generelt af lav kvalitet og små,
- operation på ganen gav færre snorkelyde i timen og en beskeden reduktion af lydstyrken,
- snorkeskinne forbedrede målt lydstyrke og tid med høj snorken,
- implantater i ganen mindskede snorken vurderet af partneren, men ikke målt snorken,
- konklusionerne er derfor foreløbige.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne er ikke enige på alle punkter:
- Operation på ganen: Patienthåndbogen skriver, at man sjældent opererer, fordi langtidseffekten er tvivlsom, mens gennemgangen fandt færre snorkelyde efter operation, dog i studier af lav kvalitet.
- Hvor mange snorker: den ene artikel i Patienthåndbogen skriver, at cirka 30 % af alle voksne snorker jævnligt, den anden, at omtrent halvdelen af alle voksne mænd snorker, og 10–20 % hver nat.
Det vigtigste om snorken
- Snorken skyldes vibrationer i ganen og svælget under søvn.
- Alkohol, sovemedicin, overvægt og rygleje forværrer snorken.
- De fleste klarer sig med enkle råd.
- En tilpasset snorkeskinne kan hjælpe; spray og næseplastre har ingen dokumenteret effekt.
- Snorken i sig selv er ufarligt, men kan give store gener for partner og familie.
- Pauser i vejrtrækningen og dagtræthed kan være søvnapnø.
Spørgsmål om snorken
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvad hjælper mod snorken?
At undgå alkohol om aftenen og sovemedicin, at sove på siden og at tabe sig ved overvægt.
Er snorken farligt?
Snorken i sig selv er ufarligt. Har du også søvnapnø, kan det give dagtræthed og øge risikoen for fx hjerte-kar-sygdom og sukkersyge.
Virker snorkespray?
Næseplastre og snorkespray har ingen dokumenteret virkning, men er harmløse.
Hjælper en snorkeskinne?
En skinne, der tilpasses af en tandlæge, kan mindske snorken. Færdiglavede skinner har sjældent effekt.
Hvorfor snorker børn?
Den hyppigste årsag hos børn er forstørrede mandler eller polypper.
Hvornår skal man til lægen med snorken?
Ved pauser i vejrtrækningen, udtalt træthed om dagen, eller hvis snorken giver store gener for dig eller dine omgivelser.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Snorken
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Snorken (symptom)
- Main C, et al. Surgical procedures and non-surgical devices for the management of non-apnoeic snoring: a systematic review of clinical effects and associated treatment costs. Health Technol Assess. 2009
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.

