Bihulebetændelse: akut og kronisk

01Hvad er det

Hvad er bihulebetændelse?

Bihulerne er hulrum i ansigtsskelettet med åbning til næsen: kæbehulerne, pandehulerne og nogle mindre bihuler bag næseroden. Bihulebetændelse er en betændelse i disse hulrum.

Patienthåndbogen på sundhed.dk skelner mellem to former:

• akut bihulebetændelse, som som regel opstår efter en forkølelse, der breder sig til slimhinderne i bihulerne,
• kronisk bihulebetændelse, hvor betændelsen i en eller flere bihuler har varet i mindst 3 måneder.

03Kronisk

Symptomer på kronisk bihulebetændelse

Ved kronisk bihulebetændelse er generne langvarige, dvs. 3 måneder eller mere. De vigtigste symptomer er ifølge Patienthåndbogen:

• snot og skorper fra næsen, eventuelt kun i den ene side,
• stoppet næse,
• trykken i ansigtet og murrende smerter i kind eller pande,
• eventuelt nedsat lugtesans, træthed og dårlig søvn.

Snot kan løbe bagud gennem næsesvælget og udløse hoste, som er værst om natten eller om morgenen. Feber er typisk ved akut bihulebetændelse, men usædvanligt ved den kroniske form. Nogle har samtidig næsepolypper. Kronisk bihulebetændelse forekommer hos ca. 10 % af den voksne befolkning.

04Årsager og smitte

Hvorfor får man det, og smitter det?

Bihulerne har snævre åbninger ud til næsen. Ved forkølelse hæver slimhinderne, åbningerne bliver endnu snævrere, og slim kan blive lukket inde. Det øger trykket og risikoen for infektion. Ifølge Patienthåndbogen er du mere udsat, hvis du er allergisk eller er født med snævre åbninger.

Ved kronisk bihulebetændelse spiller flere faktorer ind: snævre afløbsforhold, skæv næseskillevæg, allergi, arv, rygning og næsepolypper.

Smitter bihulebetændelse? Patienthåndbogen svarer, at den akutte form smitter, men ikke mere end en almindelig forkølelse, mens kronisk bihulebetændelse ikke smitter.

05Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Akut bihulebetændelse diagnosticeres først og fremmest ud fra sygehistorien og symptomerne. Lægen kan kigge ind i næsen efter pus og banke eller trykke forsigtigt over bihulerne for at finde ømhed. Blodprøver som CRP kan være aktuelle.

Ved kronisk bihulebetændelse er det ifølge Patienthåndbogen nødvendigt med en kikkertundersøgelse af næsen og eventuelt en CT-skanning af bihulerne. Der kan også blive taget blodprøver og undersøgt for allergi og astma.

06Selvhjælp

Næsespray og næseskylning

Den vigtigste behandling af akut bihulebetændelse er ifølge Patienthåndbogen næsespray, der dæmper hævelsen i næsen, så bihulernes udførselsgange åbner sig. Den kan købes uden recept. Vigtige råd:

• brug ikke den slimhindesammentrækkende næsespray i mere end 10 dage i træk, da den i sig selv kan skade slimhinderne,
• skyl gerne næsen med lunkent saltvand ca. 30 minutter efter sprayen, fx med et næseskyllehorn,
• saltvandet skal have samme saltkoncentration som kroppen, 0,9 %: én strøget teskefuld fint køkkensalt i ½ liter lunkent rent vand,
• i lande, hvor du ikke kender vandkvaliteten, bør du kun bruge kogt eller sterilt vand,
• smertestillende tabletter, fx paracetamol, kan bruges mod smerterne.

Har du næseallergi, kan allergi-næsespray eller antihistamin forebygge, at slimhinderne hæver mere end nødvendigt. Ved kronisk bihulebetændelse anbefales daglig næseskylning og en næsespray med binyrebarkhormon, som skal bruges hver dag, hvis den er ordineret. Undgå rygning.

07Antibiotika

Hvornår hjælper antibiotika?

Ifølge Patienthåndbogen bruges antibiotika i nogle tilfælde, hvis lægen mener, at infektionen skyldes bakterier, fx hvis generne varer længere end 10–14 dage, eller ved forværring og feber efter 5–7 dage. De fleste klarer sig dog fint uden, og forskning tyder på, at antibiotika kun har en meget beskeden effekt.

Et Cochrane-review fra 2018 med 15 studier og 3.057 voksne fandt, at 46 % var raske efter en uge og 64 % efter 14 dage uden antibiotika. Antibiotika kan forkorte tiden til helbredelse, men kun 5–11 flere ud af 100 bliver hurtigere raske, mens 13 flere ud af 100 får bivirkninger. Forfatterne konkluderede, at antibiotika ikke har nogen plads ved ukompliceret akut bihulebetændelse hos voksne; børn, personer med nedsat immunforsvar og svære tilfælde indgik ikke.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Antibiotikas effekt: Patienthåndbogen skriver, at næsespray kombineret med antibiotika har god effekt i de tilfælde, der ikke går over af sig selv, men også at antibiotika kun har en meget beskeden effekt og bruges for ofte. Cochrane-reviewet konkluderede, at antibiotika ikke har nogen plads ved ukompliceret akut bihulebetændelse hos voksne.
• Hvornår antibiotika overvejes: Patienthåndbogen nævner gener i mere end 10–14 dage eller forværring og feber efter 5–7 dage, mens Cochrane-reviewet ikke kunne drage konklusioner om svære tilfælde, fordi de ikke indgik i studierne.
• Antibiotika ved kronisk bihulebetændelse: Patienthåndbogen beskriver effekten som tvivlsom, men nævner, at en tilstødende akut betændelse kan have gavn af antibiotika.

10Kort fortalt

Det vigtigste om bihulebetændelse

• Akut bihulebetændelse kommer typisk efter en forkølelse og giver trykken i panden eller overkæben.
• Smerterne bliver ofte værre, når du bøjer dig forover.
• Ca. halvdelen går over i løbet af 7–10 dage uden behandling.
• Næsespray i højst 10 dage og næseskylning med saltvand er den vigtigste egenbehandling.
• Antibiotika har kun en beskeden effekt ved ukompliceret akut bihulebetændelse.
• Hævelse omkring øjnene eller påvirket syn kræver lægehjælp.