Probiotika: virkning og mulige bivirkninger

01Begreber

Hvad er probiotika?

NCCIH, NIH · Probiotics: Usefulness and Safety beskriver probiotika som levende mikroorganismer, der bruges med henblik på sundhedsmæssig gavn. Det kan være bakterier eller gær. De findes blandt andet i visse fødevarer og kosttilskud. En virkning fra én bestemt type mikroorganisme viser ikke, at alle andre typer giver samme resultat.

Præbiotika er noget andet: det er ufordøjelige bestanddele i kosten, der stimulerer bestemte mikroorganismers vækst eller aktivitet. Synbiotika kombinerer præbiotika og probiotika. Ordene beskriver altså forskellige ting, selv om de ofte optræder i den samme samtale om tarmflora.

02Fødevarer

Er fermenteret mad altid probiotisk?

Office of Dietary Supplements, NIH · Probiotics skelner mellem fermenterede fødevarer og dokumenterede probiotika. Nogle fødevarer indeholder levende mikroorganismer, uden at en bestemt sundhedsvirkning er dokumenteret. Andre er behandlet efter fermenteringen, så der ikke længere er levende kulturer, når de spises.

Yoghurt kan indeholde probiotiske mikroorganismer. Fermenteringsprocessen alene er dog ikke tilstrækkelig til at beskrive enhver fødevare som et dokumenteret probiotikum. ODS nævner også, at nogle ikke-fermenterede fødevarer kan være tilsat probiotika. Se derfor på indholdet og den undersøgte virkning frem for kun produktets kategori eller navnet på fremstillingsmetoden.

03Indhold

Hvad siger mængden på etiketten?

ODS forklarer, at levende mikroorganismer angives som kolonidannende enheder, ofte forkortet CFU. Et højere tal betyder ikke nødvendigvis større virkning. Mikroorganismer kan dø under opbevaringen, og ODS anbefaler at se efter antallet ved holdbarhedstidens udløb frem for kun ved fremstillingen. Forskningens resultater er desuden knyttet til bestemte stammer, ikke kun til en overordnet bakteriegruppe.

04Dokumentation

Er der en fordel for raske mennesker?

Patienthåndbogen, sundhed.dk · Probiotika angiver, at der ikke er dokumentation for en sundhedsgevinst hos raske mennesker. Den danske artikel beskriver også, at de tilførte bakterier ikke bliver en permanent del af tarmen hos raske voksne. En mulig virkning kræver ikke nødvendigvis varig kolonisering.

Artiklen peger på problemer med små forsøg og meget forskellige bakterieblandinger. Derfor er det vanskeligt at afgøre, hvilke blandinger der virker bedst. For irritabel tyktarm omtales undersøgelser med en mulig beskeden lindring af gener. Det er en afgrænset observation og giver ikke dokumentation for alle de sygdomspåstande, der bruges i markedsføringen.

05Antibiotika

Kan probiotika forebygge diarré hos børn?

Guo et al. Cochrane 2019 · Probiotics for the prevention of pediatric antibiotic-associated diarrhea undersøgte forebyggelse af diarré hos børn, som fik antibiotika. Oversigten omfattede 33 forsøg med 6.352 deltagere. I den samlede analyse fik omkring otte procent diarré med probiotika mod omkring nitten procent i kontrolgrupperne. Evidensen pegede på en beskyttende virkning, men forskellige produkter og forsøgsmetoder begrænsede sikkerheden.

Deltagerne var for det meste ellers raske børn. Der blev ikke tilskrevet probiotika alvorlige bivirkninger i forsøgene, men forfatterne omtaler rapporter om alvorlige hændelser hos svækkede børn uden for disse forsøg. Resultatet er derfor ikke en opfordring til at give alle børn et vilkårligt kosttilskud. Valg og sikkerhed skal vurderes i forhold til barnet og behandlingen.

06Akut diarré

Behandling af infektiøs diarré er et andet spørgsmål

Collinson et al. Cochrane 2020 · Probiotics for treating acute infectious diarrhoea vurderede behandling af allerede opstået akut infektiøs diarré. Der indgik 82 forsøg med 12.127 deltagere, hovedsagelig børn. I analyser af forsøg med lav risiko for bias var der ingen påvist forskel i, hvor mange der havde diarré i mindst 48 timer. Det var usikkert, om den samlede varighed blev kortere.

Forfatterne fremhævede store forskelle mellem forsøgene og tegn på publikationsbias, hvor små positive studier lettere bliver offentliggjort. Det forklarer, hvorfor konklusionen ikke blot kan udledes af antallet af forsøg. Behandling af en infektion og forebyggelse af antibiotikaassocieret diarré har forskellige mål og må ikke blandes sammen.

07Sikkerhed

Probiotika: bivirkninger og risikogrupper

NCCIH beskriver lang erfaring med tilsyneladende sikker anvendelse hos raske, men få grundige undersøgelser af bivirkningernes hyppighed og alvor. Risikoen er større ved alvorlig sygdom eller svækket immunforsvar. Mulige problemer omfatter infektion og forurening af produkter med andre mikroorganismer end dem på etiketten. Personer med alvorlig bagvedliggende sygdom bør følges tæt ved brug. Det er særlig vigtigt at drøfte et produkt med lægen, når risikoen er forhøjet.

09Kilderne

Hvor kilderne er uenige

Patienthåndbogen beskriver en forholdsvis veldokumenteret virkning ved rotavirusrelateret diarré hos spædbørn. Cochrane-oversigten fra 2020 er mere tilbageholdende: analysen af de mest pålidelige forsøg viser sandsynligvis lille eller ingen forskel for diarré i mindst 48 timer, og varigheden er usikker. Den danske omtale bør derfor ikke læses som en sikker generel anbefaling af probiotika mod akut diarré. Denne forskel er væsentlig ved klinisk vurdering af guiden.

10Kort fortalt

Det vigtigste om probiotika

NHS peger på store forskelle mellem de probiotika, der undersøges i kliniske forsøg, og de produkter, der sælges i butikker. En mulig virkning skal knyttes til et bestemt problem og en bestemt type. NHS beskriver samtidig, at mange markedsførte sundhedspåstande mangler solid dokumentation. Ved sygdom eller svækket immunforsvar bør et muligt tilskud drøftes med lægen før brug.