Madforgiftning: symptomer, årsager og gode råd

Giftstoffer i maden er ikke det samme som en infektion

Patienthåndbogen · Madforgiftning skelner mellem madforgiftning fra allerede dannede bakterielle giftstoffer og fødevareinfektion fra bakterier, virus eller parasitter. Giftstoffer giver ofte symptomer efter få timer, mens infektion kan begynde efter en eller flere dage.

NIDDK · Definition and facts bruger det engelske food poisoning bredere om infektion eller irritation fra mad og drikke. Denne guide tager udgangspunkt i den danske skelnen og bruger den bredere viden til sikker vurdering og forebyggelse.

Børn, ældre og personer med svækket immunforsvar er mere sårbare

NIDDK · Definition and facts beskriver, at alle kan blive syge, men at små børn, gravide, ældre og personer med svækket immunforsvar har større risiko for alvorlige forløb. Dehydrering opstår, når tab af væske og salte ikke bliver erstattet.

De fleste kommer sig uden varige problemer. Nogle fødevareinfektioner kan dog give sjældne komplikationer, eksempelvis nyrepåvirkning eller problemer med nervesystemet. Det er ikke det forventede ved enhver kortvarig opkastning, men det er en grund til at reagere på usædvanlige eller svære symptomer.

Kvalme, opkastning og diarré kan have flere årsager

NIDDK · Symptoms and causes beskriver diarré, opkastning, mavesmerter, feber og hovedpine som mulige symptomer på fødevarebåren sygdom. Forløbet kan være mildt eller svært. Nervepåvirkning, eksempelvis synsforstyrrelser, lammelse eller udtalt svaghed, kræver hurtig lægehjælp.

NIDDK · Definition and facts beskriver, at sygdommen oftest er kortvarig, men at enkelte får længere forløb eller komplikationer.

Måltider, andre syge og rejser er relevante oplysninger

NIDDK · Diagnosis beskriver, at lægen ofte kan vurdere et mildt, kortvarigt forløb ud fra symptomerne uden prøver. Lægen spørger blandt andet til mad og drikke, andre med lignende gener, rejser, sygdomme og medicin. Fortæl, hvornår symptomerne begyndte, hvor ofte du kaster op eller har diarré, og om du kan drikke.

Ved behov undersøges puls, blodtryk, væskemangel og maven. Afføringsprøver kan lede efter virus, bakterier eller parasitter; blodprøver kan vise infektion eller komplikationer. Undersøgelserne vælges efter forløbet og er ikke nødvendige hos alle.

Små mængder ad gangen kan være lettere ved opkastning

NIDDK · Treatment beskriver erstatning af væske og salte som den vigtigste behandling. Ved opkastning kan små slurke være lettere at holde nede. Nogle, især ved svær diarré eller større risiko for væskemangel, kan have behov for en oral rehydreringsopløsning efter faglig vejledning.

NIDDK beskriver sædvanlig modermælk eller modermælkserstatning til spædbørn og anbefaler lægelig rådgivning om væskebehandling til dem. Ved svær dehydrering kan behandling på hospital være nødvendig. En hjemmeløsning må ikke forsinke hjælp, hvis væskeindtag ikke er muligt.

Normal mad kan genoptages, når appetitten vender tilbage

NIDDK · Eating, diet and nutrition beskriver, at man oftest kan spise sin sædvanlige mad igen, når appetitten vender tilbage, også hvis der stadig er diarré. Faste eller en unødigt begrænset kost har ikke vist nytte mod diarré. Børn kan også få deres sædvanlige mad, når de igen har lyst til at spise.

Hos nogle forværrer koffein, meget fed mad eller store mængder simple sukkerarter symptomerne. Mælk og mælkeprodukter kan genere ved forbigående problemer med at fordøje laktose efter sygdommen. Det er ikke en grund til, at alle skal fjerne bestemte fødevarer permanent. Tilpas indtaget efter, hvad du tåler, og få rådgivning ved vedvarende gener.

Behandlingen afhænger af årsagen og personen

NIDDK · Treatment beskriver, at de fleste bliver raske uden specifik medicin. Ved bestemte bakterie- eller parasitinfektioner kan lægen vælge målrettet behandling. Midler mod diarré er ikke egnede ved blodig diarré eller feber og bør ikke gives til børn uden lægelig vurdering.

Patienthåndbogen · Madforgiftning beskriver ingen specifik behandling af toksinforgiftning; væske og vurdering af sværhedsgrad er centrale.

Hold råvarer og spiseklar mad adskilt

CDC · Preventing food poisoning anbefaler håndvask før, under og efter madlavning og rengøring af redskaber og overflader. Skyl frugt og grønt, og brug separate skærebrætter til råt kød og spiseklar mad. Opbevar råvarer, så saft ikke drypper over på andre fødevarer.

Tilbered mad grundigt og brug et madtermometer frem for alene at vurdere farven. Køl letfordærvelig mad hurtigt ned i små, lave beholdere. Optø i køleskab, koldt vand eller mikroovn frem for på køkkenbordet. Følg anvisningerne for den konkrete fødevare. CDC anbefaler også at vaske hænder efter håndtering af råt kød, æg eller mel. Rå kylling behøver ikke skylles før tilberedning, da stænk kan sprede bakterier til vask og andre fødevarer. Mad, som er tilbagekaldt på grund af sikkerhed, skal ikke spises.

Patienthåndbogen · Madforgiftning understreger, at nogle bakterielle giftstoffer er varmestabile. Genopvarmning kan derfor ikke gøre enhver forkert opbevaret mad sikker.

Et kort toksinforløb og bred fødevarebåren sygdom har forskellige tidsrammer

Patienthåndbogen · Madforgiftning beskriver hurtig debut og ofte bedring på et til to døgn. NIDDK · Definition and facts beskriver i den bredere food poisoning-betydning ofte forløb under en uge, men også længere sygdom. Varighed afhænger derfor af årsagen, og tidsangivelserne kan ikke bruges som en sikker diagnose.

NIDDK · Eating, diet and nutrition fremhæver, at meget sukkerholdige drikke kan forværre diarré hos nogle. Det er en relevant nuance til generelle råd om søde drikke. Ved behov for væske og salte bør opløsning og mængde passe til personen.

Følg væskeindtag og reager på alvorlige eller usædvanlige gener

NIDDK · Symptoms and causes beskriver tørst, tør mund, mindre urin, mørk urin, svimmelhed eller sløvhed som mulige tegn på dehydrering. Ved tegn på væskemangel skal man søge læge.

NIDDK · Diagnosis beskriver, at videre undersøgelser tilpasses symptomer og sygehistorie. Kontakt læge ved udtalt påvirkning, alarmsymptomer eller manglende bedring. Husk at fortælle, hvis andre fra samme måltid også er syge.

Spørgsmål om madforgiftning

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Er madforgiftning altid en infektion?

Patienthåndbogen skelner mellem giftstoffer i maden og en egentlig fødevareinfektion.

Skal jeg faste?

NIDDK beskriver, at man oftest kan genoptage normal mad efter appetitten. Faste hjælper ikke generelt på diarré.

Skal alle have en afføringsprøve?

Nej. NIDDK beskriver, at milde og kortvarige forløb ofte vurderes uden prøver.

Er genopvarmning altid nok til at gøre maden sikker?

Nej. Patienthåndbogen beskriver varmestabile giftstoffer, som ikke nødvendigvis forsvinder ved opvarmning.

Kan jeg give et barn almindelig diarrémedicin?

NIDDK fraråder at give børn håndkøbsmedicin mod diarré uden at tale med lægen.

Hvilke tegn kan tyde på væskemangel?

NIDDK beskriver blandt andet tør mund, mindre urin, svimmelhed og manglende energi. Søg læge ved sådanne tegn.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.