Diarré: årsager og hvornår du skal søge læge

01Betydning

Hvad er diarré og tynd mave?

NIDDK, NIH · Diarrhea: Definition & facts beskriver løs eller vandig afføring mindst tre gange dagligt eller hyppigere end normalt for dig. Akut diarré er hyppigere end de længerevarende former og går ofte over af sig selv. Både tab af væske og nedsat optagelse af næringsstoffer er mulige komplikationer.

Ved væskemangel har kroppen for lidt vand og elektrolytter. Nedsat næringsoptagelse betyder, at kroppen ikke optager nok af de næringsstoffer, den får gennem maden. Det kan især være relevant ved kroniske forløb. NIDDK fremhæver højere komplikationsrisiko hos blandt andre personer over 65 år, personer på antibiotika og personer med svækket immunforsvar.

02Årsager

Infektion, madforgiftning og medicin

NIDDK, NIH · Diarrhea: Symptoms & causes nævner virusinfektion, madforgiftning og medicinbivirkninger blandt de hyppigste årsager til akut diarré. Antibiotika, visse syreneutraliserende midler og nogle former for kræftbehandling kan spille ind. Forurenet mad eller drikke på rejser kan også være en årsag.

Den danske kilde beskriver ligeledes infektioner med virus, bakterier og parasitter. Virusrelaterede forløb gennemgås særskilt i guiden om omgangssyge. Madforgiftning er en anden mulig forklaring, som Patienthåndbogen omtaler særskilt. De forskellige årsager kan give overlappende gener; her handler guiden om selve symptomet diarré og den lægelige afklaring.

03Længere forløb

Hvorfor kan diarré blive ved?

NIDDK beskriver, at længerevarende diarré blandt andet kan hænge sammen med infektion, fødevareallergi, intolerans, tarmsygdom eller længere tids medicinbrug. Laktoseintolerans, cøliaki, Crohns sygdom og colitis ulcerosa er blandt de nævnte muligheder. Irritabel tarm kan også give kronisk diarré sammen med tilbagevendende mavesmerter. Efter nogle infektioner kan fordøjelsen af bestemte kulhydrater være påvirket, så symptomerne fortsætter. Tidligere operationer i fordøjelseskanalen kan være en anden del af sygehistorien.

04Væske

Hvad kan du gøre ved væsketab?

NIDDK, NIH · Diarrhea: Treatment anbefaler at erstatte tab af vand og elektrolytter. Oral væskeerstatning indeholder glukose og salte. Personer med blandt andet nyresygdom, diabetes, svækket immunforsvar eller høj alder bør drøfte typen og mængden af væskeerstatning med lægen. Der kan være individuelle hensyn.

Spædbørn fortsætter med modermælk eller sædvanlig modermælkserstatning. Tal med lægen før brug af oral væskeerstatning til et spædbarn. Svær væskemangel kan kræve væske direkte i en blodåre og behandling på hospital. Håndkøbsmedicin mod diarré anbefales generelt ikke til små børn eller til personer med blodig afføring eller feber.

05Mad

Hvad bør du spise ved diarré?

NIDDK, NIH · Diarrhea: Eating, diet & nutrition anbefaler normalt sædvanlig mad, når appetitten kommer tilbage. Børn bør fortsætte med alderssvarende kost. Faste og en generelt restriktiv diæt anbefales ikke som standard. Hos nogle kan alkohol, koffein, meget fed mad, store mængder sukker eller sukkeralkoholer forværre generne.

Ved kronisk diarré kan lægen foreslå en kostændring rettet mod en bestemt allergi eller intolerans. En dagbog kan vise, hvad du spiser, hvilke symptomer du får, og hvornår de kommer. Tag oplysningerne med til samtalen. Formålet er at finde relevante sammenhænge og samtidig sikre tilstrækkelig ernæring.

06Samtalen

Hvad undersøger lægen først?

NIDDK, NIH · Diarrhea: Diagnosis beskriver spørgsmål om varighed, afføringens udseende og hyppighed, mad og drikke, medicin, tidligere sygdomme og rejser. Sygdomme i familien, herunder cøliaki og inflammatorisk tarmsygdom, kan også være relevante.

Lægen kan undersøge maven for ømhed, lytte til tarmlyde, se efter feber og væskemangel og sammenligne vægten med tidligere målinger. Nogle gange indgår en undersøgelse af endetarmen. Det er sygehistorien og fundene, der danner grundlag for at vælge eventuelle prøver. Undersøgelsen kan altså omfatte mere end en afføringsprøve.

07Prøver

Hvilke prøver kan være relevante?

NIDDK beskriver afføringsprøver for blandt andet blod, bakterier, parasitter eller sygdomstegn. Blodprøver kan undersøge mulige årsager eller følger som væskemangel. Ved mistanke om problemer med at fordøje bestemte kulhydrater kan en udåndingsprøve bruges. Kikkertundersøgelser vælges i andre situationer for at se indersiden af fordøjelseskanalen. Det er ikke alle undersøgelser, der er nødvendige ved samme forløb; lægen vælger dem, når de kan bidrage til afklaringen.

08Mælkesyrebakterier

Hjælper mælkesyrebakterier mod diarré?

NIDDKs behandlingsartikel beskriver probiotika som levende mikroorganismer, som fortsat undersøges. Mange læger og faglige selskaber vurderer, at dokumentationen ikke støtter brug til behandling eller forebyggelse af diarré. NIDDK anbefaler at tale med lægen før brug. Der er derfor ikke grundlag i denne vejledning for at gøre mælkesyrebakterier til en nødvendig del af behandlingen eller erstatte væskeerstatning og lægevurdering med et tilskud.

09Kilderne

Hvor kilderne er uenige

Patienthåndbogen beskriver, at børn normalt kan fortsætte med mælk ved akut diarré. NIDDKs kostartikel fremhæver, at nogle efter akut diarré har svært ved at fordøje laktose i en periode. Samtidig anbefaler NIDDK fortsat alderssvarende mad til børn og sædvanlig ernæring til spædbørn. Det er derfor forskellige hensyn: almindelig børneernæring på den ene side og mulig individuel laktosefølsomhed på den anden. De to formuleringer giver ikke grundlag for et generelt mælkeforbud. Ved vedvarende gener bør kosten drøftes med lægen.

10Kort fortalt

Det vigtigste om diarré

Patienthåndbogen fremhæver væske som den vigtigste egenomsorg ved akut diarré og håndvask efter toiletbesøg og før madlavning som et vigtigt råd. Et svært eller langvarigt forløb og påvirket almen tilstand skal vurderes af lægen. Ved udtalt dehydrering kan indlæggelse være nødvendig. Årsagen afgør, om der er behov for anden behandling end at erstatte væsketabet.