Personlighedsforstyrrelser: når faste mønstre giver problemer

01Hvad er det

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

En persons personlighed består af stabile mønstre for, hvordan man opfatter omverdenen og ræsonnerer. Mønstrene er bygget op af træk, som for det meste er ubevidste for personen selv. Afviger mønstrene væsentligt fra, hvordan de fleste i en kultur tænker, føler og forholder sig til andre, kan der være tale om en personlighedsforstyrrelse.

• mønstrene grundlægges i barndommen og kommer ofte til udtryk allerede i ungdommen og fortsætter ind i voksenlivet,
• de viser sig på flere områder af livet, både psykisk og socialt,
• de kan give stærk indre uro, lavt selvværd, konflikter, ensomhed eller vanskeligheder med uddannelse, arbejde og nære relationer,
• en personlighedsforstyrrelse er ikke et resultat af andre psykiske lidelser, men den kan gå forud for dem eller optræde samtidig.

02Typer

Typer af personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelserne inddeles efter de træk, der er mest fremtrædende. Der er et vist overlap, og mange har træk fra flere typer. Patienthåndbogen beskriver:

• Paranoid: mistænksomhed og mistillid; andres handlinger tolkes som fjendtlige.
• Skizoid: tilbagetrækning fra kontakt, få følelser og et oprigtigt ønske om at være alene.
• Narcissistisk: stærk selvoptagethed, forestillinger om egen storhed og manglende indlevelse.
• Dyssocial (antisocial): tidligere kaldt psykopati; mangel på samvittighed, impulsivitet og hensynsløshed.
• Histrionisk: konstant jagt på opmærksomhed, dramatik og overfladiske følelser.
• Emotionelt ustabil: impulsiv eller borderline type med stærke, svingende følelser, en svag selvopfattelse og intens frygt for at blive forladt.
• Tvangspræget: perfektionisme, stivhed og optagethed af orden og detaljer.
• Ængstelig (evasiv): social angst og frygt for afvisning.
• Dependent: stærkt ønske om at blive taget vare på og at lade andre træffe beslutninger.

03Evasiv

Ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse

Den ængstelige eller evasive personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved social angst. Patienthåndbogen beskriver:

• man føler sig ofte utilstrækkelig og undgår sociale situationer, fx ved at søge job med ringe kontakt med andre,
• man frygter afvisning, er nærtagende og bange for at dumme sig,
• man overdriver vanskelighederne ved nye situationer for at slippe for at deltage,
• man skaber ofte fantasiverdener, som erstatter den virkelige verden,
• man er ofte deprimeret og har lav selvfølelse.

Til forskel fra den skizoide type længes mennesker med evasiv personlighedsstruktur efter at blive holdt af og accepteret og efter sociale forhold til andre, men de føler sig ude af stand til at klare det.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles på baggrund af:

• gentagne samtaler med en læge,
• information fra mennesker i personens omgivelser,
• eventuelt spørgeskemaer, som personen selv udfylder.

Det kan tage lang tid, før man får diagnosen. Tidligt i forløbet er misbrug af alkohol eller stoffer, angst og depression i mange tilfælde det mest synlige tegn. I mere udtalte tilfælde kræver behandling i regionspsykiatrien en henvisning fra lægen og en specialiseret udredning.

05Årsager

Hvorfor får man en personlighedsforstyrrelse?

Der er sjældent én enkelt årsag. Personlighedsforstyrrelser opstår som regel i et samspil mellem:

• medfødt sårbarhed og temperament,
• opvækst og relationer,
• belastninger og erfaringer gennem livet.

Nogle har oplevet utryghed, omsorgssvigt, overgreb, mobning, tab eller andre belastninger, mens andre ikke har haft tydelige traumer. Man kan derfor ikke ud fra diagnosen vide, hvad en person har oplevet. Arvelige forhold spiller en betydelig rolle og bidrager med omkring 50 % til udviklingen.

06Behandling

Behandling: psykoterapi

Målet med behandlingen er at få det bedre, forstå egne reaktioner og fungere bedre i hverdagen og i relationer. Den vigtigste behandling er psykoterapi, individuelt eller i gruppe, og den varer ofte længe. Behandlingen kan hjælpe med:

• at regulere stærke følelser,
• at mindske selvskade og kriser,
• at forstå egne mønstre og håndtere konflikter,
• at opbygge mere stabile relationer,
• at styrke selvværdet og funktionen i uddannelse, arbejde og hverdag.

Medicin behandler ikke selve personlighedsforstyrrelsen, men kan bruges ved samtidig depression, angst, søvnproblemer, psykose, ADHD eller andre symptomer. Er du motiveret, kan du få behandling hos en psykolog. I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med samtaleterapi (konsultationerne foregår på spansk).

07Forløb

Forløb og komplikationer

Personlighedstræk er som udgangspunkt stabile i voksenlivet og ændrer sig kun lidt uden behandling, selv om fx impulsivitet kan aftage med alderen, og der i en del tilfælde sker en sen modning. Patienthåndbogen nævner også:

• at mennesker med personlighedsforstyrrelser oftere får depression, angst og spiseforstyrrelser og misbruger rusmidler,
• at kriminalitet og selvmordsforsøg er hyppigere,
• at komplikationerne afhænger af typen, og af om man får behandling,
• at resultaterne varierer, men at prognosen er bedre hos dem, der får behandling.

Har du nogle af problemerne, er det vigtigt at komme i behandling, især hvis du også har et misbrug af alkohol eller stoffer.

08Forskning

Hvad viser forskningen om psykoterapi?

Den bedst undersøgte type er den emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse af borderline type. Et Cochrane-review fra 2020 (Storebø m.fl.) samlede 75 lodtrækningsforsøg med 4.507 deltagere, mest kvinder, og over 16 former for psykoterapi:

• psykoterapi mindskede symptomerne mere end almindelig behandling, og forskellen var klinisk relevant (evidens af moderat kvalitet),
• psykoterapi mindskede muligvis selvskade og selvmordsrelaterede hændelser og forbedrede den psykosociale funktion (evidens af lav kvalitet),
• dialektisk adfærdsterapi og mentaliseringsbaseret behandling var de mest undersøgte former,
• der var for få data til at vurdere bivirkninger.

Forfatterne konkluderer, at psykoterapi er gavnlig for personer med borderline personlighedsforstyrrelse, men at der er brug for flere forsøg af høj kvalitet.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om, at psykoterapi er den vigtigste behandling, men dækker forskellige områder:

• Hvilke typer? Patienthåndbogen omtaler alle personlighedsforstyrrelser. Reviewet handler kun om borderline typen, og resultaterne kan ikke uden videre overføres til de andre typer.
• Varighed: Patienthåndbogen skriver, at behandlingen ofte varer længe. I reviewet varede behandlingerne fra én til 36 måneder.
• Valg af terapi: reviewet fandt ingen klar forskel mellem de forskellige former for psykoterapi. Patienthåndbogen nævner ingen bestemt form.

10Kort fortalt

Det vigtigste om personlighedsforstyrrelser

• En personlighedsforstyrrelse er faste mønstre i tanker, følelser og relationer, der giver problemer.
• Mønstrene grundlægges i barndommen og viser sig ofte allerede i ungdommen.
• Der findes flere typer, fx paranoid, emotionelt ustabil og ængstelig (evasiv), men mange har træk fra flere.
• Årsagen er et samspil mellem arv, temperament, opvækst og belastninger.
• Psykoterapi er den vigtigste behandling; medicin bruges kun mod samtidige symptomer.
• Prognosen er bedre hos dem, der får behandling.