Løberknæ: smerter på ydersiden af knæet

01Hvad er det

Hvad er løberknæ?

På ydersiden af låret løber en stor og stærk bindevævshinde fra hoftekammen ned til den øvre ydre side af underbenet. Den kaldes iliotibialbåndet. Nederst på ydersiden af lårbenet ligger en slimsæk lige under båndet.

Ved langvarigt løb, cykling eller gang kan båndet gnide mod knoglefremspringet på ydersiden af lårbenet, så slimsækken bliver betændt. Tilstanden kaldes iliotibialbånd-friktionssyndrom eller blot løberknæ. Det er en anden tilstand end springerknæ, der giver smerter foran på knæet.

02Symptomer

Symptomer på løberknæ

Patienthåndbogen beskriver disse typiske symptomer:

• smerter på ydersiden af knæet, som i starten er diffuse og svære at lokalisere,
• efter nogen tid bliver smerten skarpere og afgrænset til knoglefremspringet på ydersiden af knæet,
• smerterne kommer efter kort tids løb, og hvile lindrer kun kortvarigt,
• smerterne er mest udtalte ved løb ned ad bakke eller på fladt terræn, mens løb op ad bakke giver færre smerter,
• smerterne sætter tidligere ind, jo mere betændelse der kommer.

Vær særligt opmærksom på smerter på knæets yderside, der først kommer efter 5-10 minutters løb og derefter hurtigt forværres.

03Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen ud fra sygehistorien og en undersøgelse af knæet. I tvivlstilfælde kan en MR- eller ultralydsskanning vise, at den nederste del af iliotibialbåndet er fortykket, og at slimsækken er betændt og fyldt med væske.

04Årsager

Hvorfor får man løberknæ?

Løberknæ skyldes overbelastning af slimsækken på knæets yderside. Patienthåndbogen nævner:

• for meget løb,
• for hurtige ændringer i løbetræningen,
• overgang til løb i bakket terræn,
• løb i bakket terræn og på skråt underlag, som øger trækket i iliotibialbåndet,
• overpronation, hvor man løber på indersiden af fodsålen, som øger gnidningen.

Løberknæ rammer både motionister og eliteløbere, især langdistance- og maratonløbere. Omkring en tredjedel af alle løbere bliver ramt på et tidspunkt, og tilstanden ses også hos cyklister.

05Behandling

Hvordan behandles løberknæ?

Målet er at lindre ubehaget, dæmpe betændelsen og forebygge nye gener. Det er vigtigt, at du selv deltager aktivt. Patienthåndbogen beskriver:

• aflastning, løb på fladt terræn og eventuelt ændring af gang- og løbemønster,
• cyklister kan prøve at sænke saddelhøjden lidt, så de undgår fuld strækning af knæet,
• betændelsesdæmpende medicin af typen NSAID kan have god effekt som tillæg,
• indsprøjtning med binyrebarkhormon kan hjælpe, hvis udspænding og øvelser ikke virker,
• fysioterapi med styrketræning og udspænding kan være nyttig.

Operation er meget sjældent nødvendig; over 70 % af dem, der opereres, får et godt resultat. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper vi med træning ved løberknæ (konsultationerne foregår på spansk).

06Øvelser

Øvelser ved løberknæ

Patienthåndbogen foreslår dette træningsprogram:

• Aflastning: undgå de aktiviteter, der giver smerter, og prøv eventuelt svømning i stedet.
• Udstrækning: når det går bedre, kan du strække ydersiden af benet ved at sætte det syge, strakte ben bag det raske og svaje overkroppen mod den raske side.
• Styrketræning af hoften: når du kan strække uden smerte, kan du styrke balde-musklen gluteus medius. Stå med det dårlige ben på en forhøjning på 5-10 cm med låst knæ, sænk det raske ben ned mod gulvet og løft det igen til samme niveau. Gentag en række gange.
• Løb: genoptag først løb, når du kan lave styrkeøvelserne uden smerter. Start forsigtigt, og øg belastningen gradvist.

07Forebyg

Forløb og forebyggelse

Løberknæ er ikke farligt. Med behandling og aktiv hvile er man typisk tilbage til normal træning efter 3-6 måneder. Man kan dog få løberknæ igen ved fornyet overbelastning.

Du kan undgå, at tilstanden forværres, ved at lægge dit træningsprogram for løb og cykling om og eventuelt justere dine løbesko.

08Forskning

Hvad viser forskningen om behandling?

En systematisk oversigt fra 2024 (Sanchez-Alvarado m.fl.) samlede 13 studier med 201 løbere med løberknæ, heraf fem lodtrækningsforsøg. Forfatterne fandt:

• at styrketræning af hoftens udadførende muskler var den mest gennemgående behandling,
• at smerterne blev reduceret med 27-100 % og funktionen forbedret med 10-57 % over 2-8 uger,
• at studierne var for forskellige til at blive slået sammen i en metaanalyse.

Forfatterne konkluderer, at en behandling uden operation med styrketræning af hoften, eventuelt suppleret med trykbølge- eller manuel behandling, lindrer smerter og forbedrer funktionen, men at fx træning af løbestilen kræver mere forskning.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om, at træning er kernen, men nuancerne er forskellige:

• Varighed: Patienthåndbogen regner med 3-6 måneder til fuld træning. Oversigten målte effekter over 2-8 uger.
• Hoftetræning: begge kilder fremhæver styrketræning af hoftemusklerne.
• Øvrige behandlinger: Patienthåndbogen nævner medicin og indsprøjtning. Oversigten fremhævede trykbølge- og manuel behandling som tillæg, men på et spinkelt grundlag.

10Kort fortalt

Det vigtigste om løberknæ

• Løberknæ er en overbelastning på ydersiden af knæet, hvor iliotibialbåndet gnider mod lårbenet.
• Smerterne kommer typisk efter 5-10 minutters løb og er værst ned ad bakke.
• For meget løb og hurtige ændringer i træningen er typiske årsager.
• Aflastning, udspænding og styrketræning af hoften er hovedbehandlingen.
• Genoptag løb, når styrkeøvelserne kan laves uden smerter.
• De fleste er tilbage til normal træning efter 3-6 måneder.