Springerknæ: smerter under knæskallen ved hop og løb

01Hvad er det

Hvad er springerknæ?

Den store knæstrækkemuskel på forsiden af låret er fæstet til knæskallen med en stærk sene, som fortsætter fra knæskallens nederste kant til et knoglefremspring øverst på skinnebenet. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk er springerknæ, eller patellar tendinopati, en irritation eller betændelse i denne sene.

Symptomerne udløses især ved hop og pludselige standsninger. Hos børn og unge kaldes tilstanden Sinding-Larsens sygdom, mens irritation ved senens fæste på skinnebenet kaldes Schlatters sygdom, som har samme udløsende årsager.

02Symptomer

Hvordan føles springerknæ?

Patienthåndbogen beskriver disse symptomer:

• smerter, der første gang opstår efter et hop, et løft, en landing eller en hård træning, eller som kommer snigende,
• smerter fra knæskallens nederste kant og ned langs senen,
• smerter, der begynder i et lille område og efterhånden breder sig til store dele af senen og bliver mere intense,
• forværring ved løb og hop,
• smerter på trapper, når du kører bil, og når du sidder længe med bøjede knæ.

Tilstanden er særlig hyppig i idrætter med mange hop som basketball, fodbold, volleyball, højdespring, badminton og dans. Blandt volleyballspillere er forekomsten fx 40 %.

03Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen er ofte enkel ud fra sygehistorien og undersøgelsen. Lægen finder tydelig ømhed på et lille område øverst i senen ved knæskallens kant og eventuelt langs senen.

Enkelte gange bruges MR- eller ultralydskanning for at være sikker. Ifølge Patienthåndbogen er det dog ikke usædvanligt, at skanningerne er normale, selv om der er springerknæ.

04Årsager

Hvorfor får man springerknæ?

Årsagen er ukendt. Ifølge Patienthåndbogen kan senen blive irriteret, og de centrale fibre kan overrives, når den overbelastes. Når du lander med bøjede knæ efter et hop, lægges så godt som hele belastningen på senen, og den belastes også meget i afsættet.

En teori er, at overbelastning giver små rifter i senen. Kroppen forsøger at reparere skaden, men det ar, der dannes, er ikke lige så elastisk som den oprindelige sene, og risikoen for nye skader og vedvarende gener stiger. Springerknæ er ikke arveligt.

05Træning

Træningsprogrammet: sådan doseres det

Mange har god effekt af et særligt træningsprogram. Patienthåndbogen beskriver det sådan:

• bøj og stræk knæ og ankel i et meget roligt tempo i det midterste bevægeområde, uden at gå til yderstillingerne,
• start med mange gentagelser, gerne 4–5 serier med 25–30, og reducér antallet, når knæet tåler mere vægt,
• øg belastningen gradvist; for høj intensitet eller for hurtig øgning kan forværre skaden,
• i et benpres kan du skubbe ud med det raske ben og holde igen med det dårlige ben på vej tilbage,
• stræk hasemuskler og bagerste lægmuskler,
• fortsæt i mindst 12 uger.

I vores klinik for fysioterapi i Bilbao lægger vi klare kriterier for, hvornår du kan øge belastningen og vende tilbage til træning (konsultationerne foregår på spansk).

06Selvhjælp

Hvad kan du ellers selv gøre?

• undgå aktiviteter, der fremprovokerer smerter,
• tape på knæskallens nederste kant kan bidrage til at lindre smerterne,
• kan du ikke dyrke sport på grund af smerter, bør træningsprogrammet lægges om, og knæet undersøges.

En tidlig diagnose kan ifølge Patienthåndbogen afbøde de sværeste gener. I den tidlige, akutte fase beskriver Patienthåndbogen hvile, udspænding, is og betændelsesdæmpende medicin (NSAID).

07Behandling

Injektioner og operation

• Steroidinjektion: en indsprøjtning rundt om senen kan hjælpe nogle, men der findes ikke gode undersøgelser, der dokumenterer effekten, og behandlingen er omstridt.
• Operation: nogle få reagerer dårligt på traditionel behandling. Der anbefales mindst 6 måneders aflastning og genoptræning, før operation kommer på tale, og operation er ifølge Patienthåndbogen effektiv i 60–70 % af tilfældene.

Prognosen er god ved de mildere grader. Ved alvorligere springerknæ oplever topidrætsudøvere, at de ikke bliver raske nok til at vende tilbage til topidræt. Tilstanden fører ikke til slidgigt eller varige knægener ved moderate belastninger.

08Forskning

Hvad viser forskningen?

En systematisk gennemgang fra 2012 (Larsson m.fl.) af 13 randomiserede studier konkluderede:

• der er stærk evidens for excentrisk træning,
• der er moderat evidens for tung, langsom styrketræning som alternativ,
• lavintensiv ultralyd påvirkede ikke resultatet og kan sandsynligvis udelukkes som behandling,
• evidensen for operation, skleroserende injektioner og stødbølgebehandling er begrænset.

Forfatterne understreger, at der stadig mangler store studier med lang opfølgning, og at type, hyppighed og dosering af træningen også skal undersøges.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Betændelse eller ej: Patienthåndbogen kalder det ofte en senebetændelse, men skriver også, at årsagen er ukendt, og beskriver rifter og arvæv som en teori.
• Operation: Patienthåndbogen kalder operation effektiv i 60–70 % af tilfældene, mens den systematiske gennemgang kun finder begrænset evidens.
• Hvor ofte træne: samme artikel i Patienthåndbogen skriver, at øvelserne bør udføres hver dag og mindst tre dage om ugen.
• Hvilken træning: Patienthåndbogen beskriver rolige bevægelser i det midterste bevægeområde, mens gennemgangen fremhæver excentrisk træning.

10Kort fortalt

Det vigtigste om springerknæ

• Springerknæ giver smerter i senen under knæskallen, især ved hop og løb.
• Det rammer især idrætsudøvere i sportsgrene med mange hop.
• Gradvis, doseret træning i mindst 12 uger er behandlingen.
• Forskningen finder stærkest evidens for excentrisk træning.
• Operation kommer først på tale efter mindst 6 måneders træning og aflastning.
• Søg hjælp ved smerter i mere end en måned.