Gå til indholdet

Knæ MediBilbao Salud

Korsbåndsskade: når det forreste korsbånd brister

En forvridning af knæet under bold- eller skisport, hurtig hævelse og senere en fornemmelse af, at knæet giver efter: det er typisk for en skade på det forreste korsbånd. Det er en af de hyppigste ledbåndsskader, men langt fra alle skal opereres. Denne guide forklarer ud fra Patienthåndbogen på sundhed.dk, hvad korsbåndet gør, hvilke symptomer en skade giver, hvordan førstehjælp og genoptræning foregår, hvornår en operation er relevant, og hvad forskningen viser om operation sammenlignet med træning.

Emne
Fysioterapi
Opdateret
Læsetid
5 min.
Gennemgået af
Dr. Itziar Gotxi Erezuma · Speciallæge i øre-næse-halssygdomme · Lægeforeningen i Bizkaia nr. 484809757
Fodboldspiller sidder på en bænk ved banen og taler med en fysioterapeut
Korsbåndsskader opstår typisk ved vrid i boldspil. Illustration lavet med AI.

Hvad er korsbåndet?

Korsbånd er ledbånd inde i knæleddet, som støtter og stabiliserer knæet. Der er to:

  • det forreste korsbånd forhindrer, at skinnebenet glider frem i forhold til lårbenet,
  • det bageste korsbånd forhindrer, at skinnebenet glider bagud,
  • begge bidrager desuden til at stabilisere knæet ved drejende bevægelser.

Skader på det forreste korsbånd udgør cirka 95 % af alle korsbåndsskader. En skade kan være komplet, hvor korsbåndet er revet helt over, eller inkomplet med en delvis overrivning (forstrækning).

Symptomer på korsbåndsskade

Patienthåndbogen beskriver forløbet således:

  • ved den akutte skade får du smerter, og knæet hæver i løbet af kort tid,
  • efter få uger, når knæet er faldet til ro, er der løshed i knæet,
  • du fornemmer, at skinnebenet skrider i forhold til lårbenet, eller at knæet knækker sammen (knæsvigt).

Hæver knæet meget hurtigt efter en forvridning, skal du mistænke en skade på korsbåndet.

Hvordan opstår skaden?

Skaden opstår hyppigst i idræt, hvor skoene står godt fast på underlaget, fx håndbold, fodbold, basketball og alpinsport. Særligt yngre kvinder er udsatte.

Skaden kan optræde alene, men det er mere almindeligt, at der samtidig opstår andre skader i knæet, fx på menisken, ledfladen, sideledbåndene og ledkapslen. Læs om meniskskade.

Hvordan stilles diagnosen?

Skaden er oftest så tydelig, at enkle undersøgelser kan afsløre den. Ifølge Patienthåndbogen:

  • kan undersøgelsen være svær eller umulig i den akutte fase på grund af smerter og hævelse, så den gentages efter 1-2 uger,
  • kan man i tvivlstilfælde først være sikker efter en MR-skanning,
  • kan skanningen også vise andre skader i knæet.
Læge undersøger en ung mands knæ på en briks
Undersøgelsen gentages ofte, når hævelsen er faldet. Illustration lavet med AI.

Førstehjælp: RICE

Førstehjælp lindrer smerten og begrænser skadens omfang. Brug RICE-principperne på skadestedet:

  • Rest: stop aktiviteten, og læg dig på ryggen, hvis det er muligt,
  • Ice: læg is på knæet, men pak isen ind i et håndklæde, så du ikke får forfrysninger,
  • Compression: læg en kompressionsbandage på knæet,
  • Elevation: løft benet, hvis det er muligt.

Hos lægen kan du få betændelsesdæmpende medicin mod smerter og hævelse, og en bandage kan støtte knæet og modvirke hævelse.

Genoptræning uden operation

Operation er den eneste metode, der kan give knæet fuld stabilitet tilbage, men ikke alle er generet af skaden, og så er operation ikke nødvendig. Dyrker du ikke krævende idræt og har du ikke hårdt fysisk arbejde, bliver mere end halvdelen tilfredse med knæets funktion efter et halvt års genoptræning.

Genoptræningen foregår normalt under vejledning af en fysioterapeut. Træning af balance, reaktionstid og styrke kan muligvis også nedsætte risikoen for korsbåndsskader i håndbold og fodbold. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper vi med genoptræning af knæet (konsultationerne foregår på spansk).

Kvinde går på en træningsbane, mens en fysioterapeut følger hende
Genoptræningen foregår under vejledning af en fysioterapeut. Illustration lavet med AI.

Hvornår anbefales operation?

Ifølge Patienthåndbogen anbefales operation, hvis du:

  • vil tilbage til idræt med mange vrid, fx boldspil,
  • har krævende fysisk arbejde, hvor stabilitet i knæet er vigtig,
  • fortsat har generende løshed og knæsvigt trods træning.

Især børn og aktive voksne har gavn af operationen. Det gamle korsbånd fjernes og erstattes af et nyt, som regel lavet af en eller to af hasemusklernes sener eller en del af knæskallens sene fra samme knæ. Operationen foregår som sammedagsbehandling, og genoptræningen hos fysioterapeut varer ½-1 år. 85-90 % får et godt resultat, mens 10-15 % fortsat har løshed eller smerter, ofte på grund af andre skader i knæet.

Hvad viser forskningen om operation?

Et Cochrane-review fra 2016 (Monk m.fl.) sammenlignede operation med genoptræning uden operation ved skader på det forreste korsbånd. Det fandt kun ét forsøg med 141 unge, aktive voksne:

  • der var ingen forskel i patienternes egen vurdering af knæet efter to og fem år mellem operation efterfulgt af genoptræning og genoptræning alene,
  • i genoptræningsgruppen kunne deltagerne senere få en operation, hvis de ønskede det,
  • alvorlige hændelser efter operation var mest relateret til indgrebet, mens de i genoptræningsgruppen mest var ustabilitet i knæet,
  • kvaliteten af evidensen var lav.

Forfatterne konkluderer, at evidensen er af lav kvalitet og ikke kan afgøre, om operation eller genoptræning er bedst.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne ser forskelligt på operationens værdi:

  • Stabilitet: Patienthåndbogen kalder operation den eneste metode, der giver fuld stabilitet tilbage. Reviewet fandt ingen forskel i patienternes egen vurdering af knæet efter fem år.
  • Hvem skal opereres? Patienthåndbogen anbefaler operation til aktive, især ved boldspil. Reviewet bygger kun på ét forsøg og kan ikke svare på det.
  • Slidgigt: Patienthåndbogen skriver, at alle med korsbåndsskade har øget risiko for slidgigt, og at et nyt korsbånd ikke forebygger det.

Det vigtigste om korsbåndsskade

  • Det forreste korsbånd stabiliserer knæet og rammes typisk ved vrid i boldspil og skisport.
  • Knæet hæver hurtigt, og senere kan der komme løshed og knæsvigt.
  • Brug RICE som førstehjælp: ro, is, kompression og løft af benet.
  • Mere end halvdelen af de mindre aktive bliver tilfredse efter et halvt års genoptræning.
  • Operation anbefales ved idræt med vrid, krævende arbejde eller fortsat løshed.
  • Alle med korsbåndsskade har øget risiko for slidgigt i knæet.

Spørgsmål om korsbåndsskade

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvordan ved jeg, om jeg har en korsbåndsskade?

Typisk får du smerter, og knæet hæver hurtigt efter en forvridning. Efter nogle uger kan knæet føles løst eller knække sammen. Lægen kan bekræfte det ved undersøgelse og eventuelt MR-skanning.

Skal en korsbåndsskade altid opereres?

Nej. Kun cirka halvdelen af skaderne på det forreste korsbånd ender med operation. Mange bliver tilfredse efter et halvt års genoptræning.

Hvor lang tid tager genoptræning efter korsbåndsoperation?

Genoptræningen varer ½ til 1 år og foregår under vejledning af en fysioterapeut med erfaring i korsbåndsoperationer.

Hvad laves det nye korsbånd af?

Som regel af en eller to af hasemusklernes sener eller en del af knæskallens sene fra samme knæ. Disse sener kan man godt undvære.

Bliver knæet som før efter en operation?

Funktionen bliver sjældent helt som før. 85-90 % får et godt resultat, men de fleste fornemmer, at knæet føles anderledes.

Kan man forebygge korsbåndsskader?

Træning af balance, reaktionstid og styrke kan muligvis nedsætte risikoen i håndbold og fodbold, især hos yngre kvinder.

Kilder

  1. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Korsbåndsskade, forreste
  2. Monk AP, et al. Surgical versus conservative interventions for treating anterior cruciate ligament injuries. Cochrane Database Syst Rev. 2016

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.