Gå til indholdet

Epilepsi og anfald MediBilbao Salud

Epileptiske anfald: typer, førstehjælp og behandling

Et epileptisk anfald kan se voldsomt ud, men kan også være en kort episode med fjernhed eller ændrede sanseindtryk. Patienthåndbogen beskriver forstyrrelser i hjernens elektriske aktivitet som baggrund. Anfaldstypen og det, der sker før og efter, har betydning for udredning og behandling.

Emne
Neurofysiologi
Opdateret
Læsetid
5 min.
Gennemgået af
Dr. Itziar Gotxi Erezuma · Speciallæge i øre-næse-halssygdomme · Lægeforeningen i Bizkaia nr. 484809757

Fokale og generaliserede epileptiske anfald

Patienthåndbogen · Epilepsi, oversigt skelner mellem fokale anfald, der begynder i en del af hjernen, og generaliserede anfald, som involverer hele hjernen fra begyndelsen. Et fokalt anfald kan brede sig. Symptomerne afhænger af, hvilke funktioner der bliver påvirket.

Der kan være kramper i en del af kroppen, stivnen, slaphed, ændret opførsel eller særlige lugt- og synsoplevelser. Efter et anfald er mange trætte eller forvirrede. Ikke alle husker, hvad der skete.

Anfald er mere end store kramper

NHS · Epilepsy beskriver blandt andet tonisk-kloniske anfald med bevidstløshed, stivnen og rykninger, toniske anfald med pludselig stivhed og atoniske anfald med pludselig slaphed. Ved absencer mistes opmærksomheden kortvarigt. Myoklone anfald giver korte muskelryk.

Nogle mennesker har flere anfaldstyper. Der kan også være usædvanlige fornemmelser, prikken eller ændret syn. Den konkrete type afklares gennem forløb og undersøgelser. Anfald varer typisk sekunder eller minutter og stopper ofte af sig selv.

Ét anfald er ikke altid epilepsi

WHO · Epilepsy beskriver epilepsi med tilbagevendende uprovokerede anfald. En enkelt episode er ikke i sig selv det samme som epilepsi. Årsagen kan være ukendt eller hænge sammen med strukturelle, genetiske, infektiøse, metaboliske eller immunologiske forhold. Epilepsi smitter ikke.

Patienthåndbogen · Epilepsi, oversigt beskriver udredning med anfaldsbeskrivelse, neurologisk undersøgelse og ofte skanning. Lægen vurderer blandt andet kraft, reflekser og følesans. EEG kan understøtte diagnosen. Undersøgelserne skal både belyse mulig epilepsi og andre forklaringer. Ved gentagne lignende episoder bør egen læge kontaktes, også når der ikke er store kramper.

Hvad viser en EEG-undersøgelse?

NHS · EEG (electroencephalogram) beskriver EEG som en registrering af hjernens elektriske aktivitet. Små elektroder fæstnes til hovedbunden og forbindes til et apparat. Undersøgelsen gør normalt ikke ondt. Under optagelsen kan man blive bedt om at åbne og lukke øjnene, trække vejret dybt eller se på blinkende lys.

Der findes flere typer, blandt andet søvn-EEG, registrering med bærbart apparat og video-EEG. Forberedelsen afhænger af typen; følg derfor den konkrete indkaldelse. Resultaterne skal analyseres og forklares af en fagperson. Nogle har brug for yderligere optagelser eller andre undersøgelser efter den første EEG.

Sådan hjælper du med at forebygge skader

CDC · First Aid for Seizures anbefaler at bevare roen, blive hos personen og fjerne ting, som kan give skader. Læg noget blødt under hovedet, hvis personen ligger på gulvet, og løsn stramt tøj ved halsen. Tag tid, så anfaldets varighed kan oplyses.

Hold ikke personen fast, og prøv ikke at stoppe bevægelserne. Put ikke genstande eller fingre i munden. Giv ikke mad eller drikke, før personen er helt vågen. CDC fremhæver også vejrtrækningsproblemer, manglende opvågning, anfald i vand og skader som grunde til akut hjælp. Ring også efter akut hjælp ved et første anfald.

Bliv hos personen under opvågningen

Patienthåndbogen · Epilepsi, førstehjælp anbefaler stabilt sideleje efter anfaldet. Personen kan være træt og forvirret. Bliv hos vedkommende, indtil personen igen kan klare sig selv, eller hjælpen er kommet.

NHS · What to do if someone has a seizure anbefaler at tale roligt og notere, hvornår anfaldet begyndte og sluttede. Hvis personen har en aftalt plan med lægen, kan den beskrive akutmedicin og andre handlinger. Følg kun den del af planen, som du kender og er oplært i. En pårørendes plan er ikke en generel instruktion til at give andre mennesker medicin.

Status epilepticus kræver hurtig behandling

Patienthåndbogen · Epilepsianfald, akut beskriver status epilepticus som vedvarende anfald eller nye anfald, før personen er kommet til sig selv. Det kan blive alvorligt og kræver hurtig behandling og transport til sygehus. Personer med tilbagevendende langvarige anfald kan have en lægeordineret akutplan.

Akutmedicin kan i nogle tilfælde gives af oplærte pårørende eller sundhedspersonale. Hvis den første behandling ikke stopper anfaldet, kan yderligere behandling på hospital være nødvendig. Det er derfor vigtigt både at kende en eventuel plan og at reagere på de akutte tegn. Gør ikke et langvarigt anfald til en situation, hvor man blot bliver ved med at se tiden an.

Behandling og en plan for hverdagen

NHS · Epilepsy beskriver anfaldsforebyggende medicin som hovedbehandling. Valget afhænger blandt andet af anfaldstype og øvrige helbred. Ændr ikke dosis og stop ikke på egen hånd. Andre indsatser kan være kirurgi, nervestimulation eller en særlig diæt under specialistbehandling.

WHO · Epilepsy vurderer, at op mod 70 procent kan blive anfaldsfrie med relevant diagnose og behandling. Det er et befolkningsestimat, ikke et løfte til den enkelte. WHO fremhæver også, at stigma og manglende adgang til behandling kan påvirke livskvaliteten. Hjælp omfatter derfor mere end selve recepten.

Tidsgrænser og førstehjælpsbeskrivelser

Patienthåndbogens akutte artikel omtaler langvarige anfald med formuleringer omkring tre til fem minutter. Førstehjælpssiden angiver konkret 112 ved anfald over fem minutter. NHS og CDC bruger også fem minutter, men nævner yderligere akutte situationer. En kendt individuel akutplan kan kræve handling tidligere.

NHS og den danske førstehjælpsside beskriver sideleje efter kramperne, mens CDC også omtaler en forsigtig vending under anfaldet. Fælles er at beskytte personen, undgå fastholdelse og aldrig putte noget i munden. Forskellene må ikke føre til, at akut hjælp forsinkes.

Kend anfaldet, kend planen og reagér ved alarmtegn

NHS · What to do if someone has a seizure anbefaler, at vidner noterer forløbet: ændret bevidsthed, bevægelser, varighed og tiden efter. Sådanne observationer kan hjælpe ved udredning og opfølgning. Fortæl også om usædvanlige sanseindtryk eller adfærd før anfaldet.

En lægelig vurdering skal afklare årsag og næste skridt. Beskyt personen, tag tid og bliv hos vedkommende. Brug en kendt akutplan, når du er oplært i den, og ring 112 ved de beskrevne alarmtegn.

Spørgsmål og svar

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Giver alle epileptiske anfald kramper?

Nej. Patienthåndbogen beskriver også fjernhed, ændret adfærd og sanseoplevelser.

Skal man putte noget mellem tænderne?

Nej. Det kan skade tænder eller blokere luftvejene. Put heller ikke fingre i munden.

Skal man holde personen fast?

Nej. CDC fraråder fastholdelse. Fjern farlige genstande og beskyt i stedet mod skader.

Er et første anfald grund til akut hjælp?

Ja. Patienthåndbogens førstehjælpsside angiver 112, hvis personen ikke er kendt med epilepsi.

Kan EEG indgå i udredningen?

Ja. NHS beskriver registrering af hjernens elektriske aktivitet som en del af vurdering og opfølgning ved epilepsi.

Kan man selv stoppe medicinen, når anfaldene er væk?

Nej. NHS anbefaler, at ændringer aftales med specialisten. Eventuel nedtrapning skal planlægges individuelt.

Kilder

  1. Patienthåndbogen · Epilepsi, oversigt
  2. Patienthåndbogen · Epilepsi, førstehjælp
  3. Patienthåndbogen · Epilepsianfald, akut
  4. NHS · Epilepsy
  5. NHS · What to do if someone has a seizure
  6. NHS · EEG (electroencephalogram)
  7. CDC · First Aid for Seizures
  8. WHO · Epilepsy

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.