Søvnapnø: symptomer, undersøgelse og behandling

Hvad er søvnapnø?

Obstruktiv søvnapnø betyder, at den øvre del af luftvejen bliver spærret i 10 sekunder eller længere under søvn, i nogle tilfælde over et minut. Patienthåndbogen på sundhed.dk forklarer begreberne:

apnø: ophold i vejrtrækningen i 10 sekunder eller længere,
hypopnø: en reduktion i vejrtrækningen i 10 sekunder eller længere, som får iltmætningen til at falde med 4 % eller mere,
central apnø: vejrtrækningsmusklerne er ikke aktive, fordi stimuleringen fra hjernen mangler; det er sjældent.

De obstruktive apnøer er langt de hyppigste, så når man blot siger søvnapnø, mener man obstruktiv søvnapnø.

Hvordan måles sværhedsgraden?

Sværhedsgraden vurderes ud fra antallet af apnøer og hypopnøer pr. time, det såkaldte Apnø-Hypopnø-Indeks (AHI). Patienthåndbogen angiver denne inddeling:

under 5: normalt,
AHI 6–14: mild søvnapnø,
AHI 15–29: moderat søvnapnø,
AHI over 30: alvorlig søvnapnø.

Der er desværre ingen sammenhæng mellem graden af søvnapnø og graden af søvnighed. Man kan have mild søvnapnø og være voldsomt træt, mens andre med moderat eller alvorlig søvnapnø ikke klager over træthed. Der findes ikke nogen god forklaring på dette.

Symptomer om natten

Patienthåndbogen nævner disse natlige symptomer:

snorken, ofte uregelmæssig,
urolig søvn,
nattesved,
natlige toiletbesøg,
opvågninger, eventuelt med åndenød og hjertebanken.

Den enkelte har sjældent alle symptomer, og mange forbinder dem ikke med sygdom. I nogle tilfælde er det kun partneren, der bemærker natlige symptomer.

Symptomer om dagen

Om dagen kan søvnapnø ifølge Patienthåndbogen vise sig som:

at du ikke er udhvilet om morgenen og har morgenhovedpine,
træthed, manglende energi og søvnanfald, særligt i monotone situationer,
dårligt humør, øget irritabilitet og kort lunte,
nedsat koncentrationsevne og dårlig hukommelse,
nedtrykthed eller depression,
nedsat lyst til sex og nedsat rejsningsevne hos mænd.

Dagsymptomerne varierer meget og kan være diskrete. Fordi sygdommen udvikler sig langsomt over år, vænner mange sig til generne og opfatter dem som normale. Ofte er det partneren, der lægger mærke til forandringen.

Hvorfor får man søvnapnø?

Hos de fleste med obstruktiv søvnapnø er der mindre plads i de øvre luftveje, ofte så diskret, at det ikke kan ses med det blotte øje. Det kan ifølge Patienthåndbogen skyldes:

mindre dimensioner i skelettet, fx en lille underkæbe eller et svagt udviklet mellemansigt,
mere fyldige bløddele, fx stor tunge, store mandler eller fyldige sidevægge i svælget.

Når pladsen er trang, klapper svælget sammen ved et langt mindre indsugningstryk end hos personer uden søvnapnø. Sygdommen begynder ofte med snorken; ikke alle, der snorker, udvikler søvnapnø, men hos nogle bliver det gradvist værre. Vægtøgning kan forværre forholdene. Søvnapnø forekommer hos 10–20 % af mænd og 5–9 % af kvinder i alderen 30–60 år.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved mistanke om søvnapnø henviser egen læge ifølge Patienthåndbogen til en Cardio-Respiratorisk Monitorering (CRM), som foregår ambulant. Under søvnen registreres typisk:

vejrtrækningsbevægelser,
luftskiftet gennem næse og mund,
soveposition (ryg- eller sideleje),
iltmætningen.

Ud fra data beregnes AHI. Det er normalt at have enkelte apnøer og hypopnøer, særligt når man vender sig, og et AHI under 5 pr. time regnes for normalt.

Udstyr til søvnundersøgelse — Søvnundersøgelsen registrerer blandt andet vejrtrækning og iltmætning. Illustration lavet med AI.

CPAP og andre behandlinger

Patienthåndbogen beskriver CPAP (Continuous Positive Airway Pressure) som den bedste metode: et lille, stille apparat blæser luft med et let overtryk gennem en maske og holder svælget åbent. Andre muligheder er:

tandskinne, der holder underkæben let fremtrukket, til let til moderat søvnapnø, især i rygleje,
positionstræner, der træner dig til at sove på siden, hvis du er apnøfri i sideleje,
vægttab, som er svært ved ubehandlet søvnapnø, men lettere når CPAP har givet mere energi,
kirurgi på næse, mandler eller svælg, som ofte ikke er nok til at helbrede søvnapnø.

Et Cochrane-review med 36 studier og 1.718 deltagere fandt, at CPAP mindsker søvnighed og forbedrer livskvaliteten ved moderat og svær søvnapnø og på kort sigt sænker blodtrykket. CPAP reducerede vejrtrækningsforstyrrelserne mere end tandskinner, men nogle foretrak tandskinnen, når begge virkede. I vores klinik for øre-næse-hals i Bilbao undersøger vi snorken og søvn (konsultationerne foregår på spansk).

CPAP-apparat med maske — CPAP holder luftvejen åben med et let overtryk. Illustration lavet med AI.

Er søvnapnø farligt?

Ja, ifølge Patienthåndbogen. Personer med ubehandlet søvnapnø har øget risiko for at falde i søvn, når de kører bil eller betjener maskiner, hvilket kan føre til ulykker for dem selv og andre. På langt sigt øges risikoen for:

type 2-diabetes,
forhøjet blodtryk,
hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde.

Patienthåndbogen anfører, at ubehandlede patienter lever et par år kortere end velbehandlede. Søvnapnø skyldes anatomiske forhold og kan derfor ikke undgås, men vægtøgning kan forværre den. Ved mistanke om søvnapnø henviser egen læge til en søvnundersøgelse.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

CPAP eller tandskinne: Patienthåndbogen kalder CPAP den bedste metode, mens Cochrane-reviewet viser, at CPAP mindsker vejrtrækningsforstyrrelserne mere, men at de selvrapporterede resultater er mere usikre, og at nogle foretrækker tandskinnen.
Langtidseffekten: Patienthåndbogen beskriver øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og kortere levetid uden behandling, mens Cochrane-reviewet påpeger, at der mangler langtidsdata for at vise, om de kortsigtede gevinster af CPAP holder.
Operation af ganen: Patienthåndbogen fremhæver, at mange efterspørger operation, men at resultaterne af ganeoperationer i 1980’erne ikke stod mål med forventningerne; i dag kan egnetheden vurderes bedre med en søvnendoskopi (DISE).

Det vigtigste om søvnapnø

Ved søvnapnø stopper vejrtrækningen gentagne gange i mindst 10 sekunder under søvn.
Snorken, urolig søvn og træthed om dagen er typiske tegn; ofte opdager partneren det.
Sværhedsgraden måles med AHI, men den hænger ikke sammen med graden af træthed.
Diagnosen stilles med en søvnundersøgelse efter henvisning fra egen læge.
CPAP er den mest effektive behandling; tandskinne kan bruges ved let til moderat søvnapnø.
Ubehandlet søvnapnø øger risikoen for trafikulykker, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

Spørgsmål om søvnapnø

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvad er de første tegn på søvnapnø?

Ifølge Patienthåndbogen begynder det ofte med snorken. Andre tegn er urolig søvn, opvågninger, morgenhovedpine og træthed om dagen. Ofte er det partneren, der lægger mærke til det.

Hvad betyder AHI?

Apnø-Hypopnø-Indeks er antallet af vejrtrækningsstop og -reduktioner pr. time. Under 5 er normalt, 6–14 mild, 15–29 moderat og over 30 alvorlig søvnapnø.

Hvordan bliver søvnapnø undersøgt?

Egen læge henviser til en ambulant søvnundersøgelse, hvor vejrtrækning, luftskifte, soveposition og iltmætning registreres om natten.

Virker CPAP?

Et Cochrane-review fandt, at CPAP mindsker søvnighed og forbedrer livskvaliteten ved moderat og svær søvnapnø og på kort sigt sænker blodtrykket. Patienthåndbogen kalder CPAP den bedste metode.

Kan søvnapnø gå væk ved vægttab?

Patienthåndbogen nævner vægtreduktion som en behandling, men skriver, at det kun sjældent lykkes, mens søvnapnøen er ubehandlet. Med CPAP får mange mere energi og større chance for et vægttab.

Er søvnapnø farligt?

Ja. Ubehandlet søvnapnø øger risikoen for at falde i søvn bag rattet og på langt sigt for type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.