Hyperventilation: når vejrtrækningen løber løbsk

01Hvad er det

Hvad er hyperventilation?

Hyperventilation betyder, at man trækker vejret mere, end kroppen har brug for. I de fleste tilfælde trækker man vejret både for hurtigt og for dybt. Det ses oftest ved angst, enten som et enkeltstående anfald eller ved panikangst, men kan også ses ved forskellige fysiske sygdomme.

Hyperventilation kommer ofte som anfald, der kan komme hurtigt eller bygge sig gradvist op. Ved det første anfald er man som regel ikke selv klar over, at man hyperventilerer, selv om det ofte er tydeligt for omgivelserne.

Hyperventilation har mange årsager, så man kan ikke sige præcist, hvor mange der har det. Næsten alle mennesker oplever dog hyperventilation på et tidspunkt i livet.

02I kroppen

Hvad sker der i kroppen ved hyperventilation?

Når vi trækker vejret, optager kroppen ilt og udskiller kuldioxid (CO2). Ved hyperventilation ånder man mere kuldioxid ud end normalt. Når mængden af kuldioxid i blodet falder, ændres blodets surhedsgrad en smule, og det kan give prikken, svimmelhed, føleforstyrrelser og en fornemmelse af åndenød.

Ifølge Patienthåndbogen er det især faldet i kuldioxid, der giver symptomerne, og ikke mangel på ilt. Det er vigtigt at vide, fordi følelsen af at mangle luft kan få én til at trække vejret endnu hurtigere.

03Symptomer

Symptomer på hyperventilation

Et anfald begynder ofte med, at man gradvist trækker vejret hurtigere og dybere og føler, at man mangler luft. Efter nogle minutter kan der komme symptomer som:

• prikken i fingre, læber, kinder eller omkring munden,
• følelsesløshed i mund eller tunge,
• svimmelhed eller ørhed,
• trykken for brystet og hjertebanken,
• rysten,
• krampelignende sammentrækninger i hænder og fingre,
• en følelse af at være ved at besvime.

Symptomerne kan være meget skræmmende. Mange bliver bange for at blive kvalt, få et hjertetilfælde eller miste kontrollen, og angsten kan få vejrtrækningen til at blive endnu hurtigere.

04Årsager

Hvorfor hyperventilerer man?

Hyperventilation ses ved angstanfald, som ofte kommer på baggrund af spændinger i kroppen, eventuelt sammen med stress og belastninger over en periode. Tendensen kan forstærkes af dårlig søvn. Anfaldene kan dog også komme som lyn fra en klar himmel. Mange oplever hyperventilation en gang imellem uden at være syge, men har man mange anfald, kan det skyldes panikangst. Læs mere om panikangst.

Alkohol og rusmidler kan svække det psykiske forsvar, og de første anfald kommer ofte efter brug af rusmidler. Hos nogle kan koffein fra energidrikke, kaffe og cola udløse anfald. Andre tilstande, som bør udelukkes, er blandt andet:

• astma eller KOL, lungebetændelse eller anden infektion,
• blodprop i lungen og hjertesygdom,
• diabetisk ketoacidose ved diabetes,
• stærke smerter, feber, graviditet, bivirkninger af medicin, forgiftning eller abstinenser.

05Akut hjælp

Er hyperventilation farligt?

Hyperventilation er som regel ikke farligt i sig selv, men symptomerne kan ligne symptomer på fysisk sygdom. Første gang det sker, eller hvis symptomerne er anderledes end tidligere, bør du derfor vurderes af en læge. På skadestuen tager man ofte et EKG for at udelukke, at hjertet står bag, og lægen undersøger kroppen.

Ifølge Patienthåndbogen skal du søge akut lægehjælp ved:

• besvimelse, brystsmerter eller blå læber,
• svær åndenød eller blodigt opspyt,
• høj feber, forvirring, eller hvis personen virker alvorligt syg,
• kendt hjertesygdom, astma eller KOL, mistanke om blodprop eller forgiftning.

Har du tendens til svære anfald med svimmelhed eller besvimelse, bør du tale med lægen om bilkørsel og sikkerhed.

06Under anfaldet

Hvad gør du under et anfald?

Ved et anfald er det vigtigste at skabe ro. Patienthåndbogen anbefaler, at du prøver at:

• sætte dig ned eller lægge dig, hvis du er svimmel,
• minde dig selv om, at symptomerne kan skyldes hyperventilation og som regel går over,
• trække vejret langsomt og roligt, gerne gennem næsen,
• lægge en hånd på maven og mærke, at den bevæger sig roligt,
• puste langsomt ud, gerne lidt længere end du trækker vejret ind,
• få en anden person til at tale roligt og hjælpe dig med at sænke tempoet.

Du bør ikke rutinemæssigt trække vejret i en papirpose. Det kan være farligt, hvis symptomerne i virkeligheden skyldes fx astma, hjertesygdom, blodprop i lungen eller anden fysisk sygdom.

07Gentagne anfald

Hvis anfaldene kommer igen

Det kan hjælpe at øve rolig vejrtrækning, når du ikke har anfald, så teknikken er lettere at bruge, når anfaldet kommer. Ved at koncentrere dig kan du selv modvirke trangen til at hyperventilere, men det kræver, at du er opmærksom på det og træner det. Du kan også mindske risikoen ved at:

• få nok søvn og reducere stress, hvis det er muligt,
• begrænse koffein og energidrikke, hvis de udløser symptomer,
• undgå alkohol og rusmidler som en måde at håndtere angst på,
• søge behandling for panikangst eller anden angst, hvis anfaldene gentager sig,
• lave en plan med din læge for, hvad du skal gøre ved nye anfald.

Har du gentagne anfald, bør du kontakte en læge eller psykolog. I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med angst og kognitiv adfærdsterapi (konsultationerne foregår på spansk).

08Forskning

Hvad viser forskningen om vejrtrækningsøvelser?

Et Cochrane-review fra 2013 (Jones m.fl.) undersøgte vejrtrækningsøvelser til voksne med dysfunktionel vejrtrækning og hyperventilationssyndrom. Forfatterne fandt kun ét lille forsøg med 45 deltagere, som sammenlignede afspænding, afspænding plus vejrtrækningsøvelser og ingen behandling:

• forsøget rapporterede færre og mindre svære anfald i gruppen med vejrtrækningsøvelser end i kontrolgruppen,
• det gav ingen tal, så man kunne ikke se, hvor stor effekten var,
• livskvalitet blev ikke målt.

Forfatterne konkluderer, at der ikke er troværdigt bevis for, at vejrtrækningsøvelser virker mod symptomerne, at man ikke ved, om bestemte øvelser er bedre end andre, og at der er stort behov for gode forsøg, fordi øvelserne bruges meget.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne vægter vejrtrækningsøvelser forskelligt:

• Rolig vejrtrækning: Patienthåndbogen anbefaler at øve rolig vejrtrækning mellem anfaldene og at trække vejret langsomt under anfaldet. Cochrane-reviewet fandt ikke troværdigt bevis for, at vejrtrækningsøvelser virker, fordi der kun findes ét lille og dårligt rapporteret forsøg.
• Hvad betyder manglende bevis? Reviewet siger ikke, at øvelserne er skadelige eller virkningsløse, men at man ikke ved det.
• Papirposen: Patienthåndbogen fraråder at trække vejret i en papirpose rutinemæssigt, fordi det kan være farligt ved fysisk sygdom. Reviewet undersøgte ikke papirposen.

10Kort fortalt

Det vigtigste om hyperventilation

• Hyperventilation er, når man trækker vejret for hurtigt og for dybt, oftest ved angst.
• Symptomerne skyldes faldet i kuldioxid i blodet og ikke mangel på ilt.
• Prikken, svimmelhed, trykken for brystet og kramper i hænderne er typiske.
• Under et anfald: sæt dig ned, træk vejret langsomt, og pust længere ud, end du ånder ind.
• Brug ikke rutinemæssigt en papirpose.
• Søg akut hjælp ved brystsmerter, besvimelse, blå læber eller svær åndenød.