Brækket håndled: symptomer, behandling og forløb

01Hvad er det

Hvad er et brækket håndled?

Håndleddet dannes ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk af håndrodens mange små knogler og af underarmens to lange knogler, spolebenet og albuebenet. Et brud i den nederste del af spolebenet kaldes et håndledsbrud.

Samtidig er der ofte et mindre brud i albuebenet ved håndleddet, som normalt ikke har betydning for behandlingen. Det har derimod betydning, om bruddet i spolebenet er forskudt, og om det går ind i ledfladen.

Den hyppigste form er forskudt i retning af håndryggen og er et af de hyppigste brud overhovedet; det er mest ældre kvinder, der får det. Hos børn kan bruddet se lidt anderledes ud, fordi deres knogler er meget elastiske.

02Symptomer

Symptomer på et brækket håndled

Efter en skade, typisk et fald hvor man tager fra med hånden, er der smerter og hævelse ved håndleddet. En fejlstilling ses bedst fra siden, men kan være svær at se, hvis der er hævelse.

Vær ifølge Patienthåndbogen opmærksom på hævelse af håndleddet og smerter, der ikke forsvinder og bliver værre ved den mindste brug af hånd og håndled.

03Årsager

Hvorfor brækker man håndleddet?

Bruddet opstår hyppigst ved fald, hvor du tager fra med hånden:

• hos yngre ofte ved sport eller leg, fx skiløb og snowboard, boldspil eller fald fra trampolin,
• hos ældre ofte ved simple fald, hvor knogleskørhed kan gøre, at knoglen let brækker.

Håndledsbrud er den hyppigste type knoglebrud, især blandt børn og ældre, med cirka 15.000 brud om året i Danmark. Hos ældre kan bruddet være en god anledning til at tænke på forebyggelse af fald og knogleskørhed.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Er der hævelse og smerter i håndleddet efter et fald, er der mistanke om brud. Lægen ser efter hævelse, misfarvning og fejlstilling og undersøger, om der er ømhed ved direkte tryk på knoglerne eller ved tryk i knoglens længderetning. Nogle gange kan man mærke en «skurren» i bruddet.

Er der fortsat mistanke om brud, bestiller lægen en røntgenundersøgelse. Den viser bruddet, om det er forskudt, om det går ind i ledfladen, og om der er andre skader på knoglerne.

05Behandling

Behandling med gips eller operation

Målet er, at bruddet heler i en stilling, så håndleddet kan fungere godt igen. Lægen vurderer stillingen ud fra røntgenbilledet og den enkeltes funktionsniveau:

• Brud i god stilling behandles med bandage, oftest en gipsskinne på håndrygssiden, som fjernes efter 4-5 uger.
• Forskudte brud sættes først på plads, fx under lokalbedøvelse, og behandles derefter med bandage i 4-6 uger med røntgenkontroller undervejs.
• Ustabile brud, der ikke kan holdes på plads med gips, kan kræve operation, hvor bruddet fikseres med metaltråde, skinner eller skruer, eventuelt med en ekstern fiksator.

Hos ældre mennesker kan man få en god funktion, selv om bruddet er skævt, og man er derfor mere tilbageholdende med operation.

06Selv

Hvad kan du selv gøre?

Efter skaden anbefaler Patienthåndbogen, at du holder hånden og armen i ro, eventuelt med et tørklæde som armslynge, og lægger noget koldt over håndleddet mod hævelsen, indtil lægen har undersøgt dig. Under behandlingen:

• følg lægens instrukser,
• søg læge, hvis bandagen bliver for stor, flytter sig eller knækker, da bruddet kan forskubbe sig,
• hold hånden op og bevæg fingrene, hvis de hæver,
• søg læge, hvis fingrene sover.

Ved smerter og hævelse i fingrene efter gipsen er kommet på, skal du hurtigst muligt kontakte en læge, fordi gipsen kan være for stram.

07Forløb

Komplikationer og forløb

Den almindeligste komplikation er, at bruddet forskyder sig og heler i fejlstilling. Ifølge Patienthåndbogen kan der også opstå:

• tryk på nerverne ved håndleddet på grund af væskesamling, specielt i form af karpaltunnelsyndrom,
• en kronisk smertetilstand i arm og hånd (refleksdystrofi), især i kombination med en stram gips,
• sjældnere nerveskader og skader på muskler og sener.

Du kan opleve nedsat kraft og bevægelighed i underarm og hånd i op til et år, men i de fleste tilfælde svinder symptomerne gradvist. Jo mere knust bruddet er, desto større er risikoen for langvarig stivhed, nedsat kraft og smerter. Hos mindre børn kan væksten rette fejlstillinger.

08Forskning

Hvad viser forskningen om genoptræning?

Et Cochrane-review fra 2015 (Handoll m.fl.) samlede 26 forsøg med 1.269 deltagere, mest ældre kvinder, med håndledsbrud. Evidensen var af lav eller meget lav kvalitet:

• rutinemæssig fysioterapi eller ergoterapi oven i instruktion i hjemmeøvelser gav ikke klinisk vigtige forskelle sammenlignet med instruktion i hjemmeøvelser alene,
• efter operation med en plade talte to forsøg for et struktureret program med hjemmeøvelser efter instruktion,
• enkeltbehandlinger efter gipsen, fx passiv bevægelse og is, gav ingen klinisk betydningsfulde forskelle,
• forfatterne konkluderede, at evidensen ikke er tilstrækkelig til at afgøre, hvilken genoptræning der virker bedst.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne ser på forskellige dele af forløbet:

• Kulde: Patienthåndbogen anbefaler noget koldt over håndleddet lige efter skaden; i reviewet gav is efter gipsperioden ingen klinisk betydningsfuld forskel. Rådene gælder altså forskellige tidspunkter.
• Genoptræning: Patienthåndbogen beskriver, at kraft og bevægelighed gradvist kommer igen; reviewet kunne ikke afgøre, hvilken form for genoptræning der virker bedst, og forsøgene udelukkede ofte personer med komplikationer.

10Kort fortalt

Det vigtigste om brækket håndled

• Håndledsbrud er det hyppigste knoglebrud og opstår oftest ved et fald på hånden.
• Typisk er smerter, hævelse og eventuelt fejlstilling.
• Brud i god stilling behandles med bandage i 4-6 uger; ustabile brud kan kræve operation.
• Søg læge straks ved hævede eller sovende fingre i gipsen.
• Funktionen er oftest god efter få måneder, og slutresultatet ses efter cirka et år.
• Forskningen kan ikke afgøre, hvilken genoptræning der er bedst.