Karpaltunnelsyndrom: når nerven i håndleddet er i klemme

01Hvad er det

Hvad er karpaltunnelsyndrom?

På håndfladesiden af håndleddet findes et bredt senebånd, der sammen med håndrodsknoglerne danner en tunnel: karpaltunnelen. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk løber 9 bøjesener og medianusnerven gennem tunnelen.

Medianusnerven forsyner flere muskler i underarm og hånd og giver følesans på håndfladesiden af tommel-, pege- og langfinger og halvdelen af ringfingeren. Bliver pladsen i tunnelen for trang, kommer nerven i klemme, og der opstår symptomer i det område, nerven forsyner.

02Symptomer

Hvordan føles karpaltunnelsyndrom?

Patienthåndbogen beskriver disse symptomer:

• smerter, prikken, sovende fornemmelse eller nedsat følelse, hyppigst i lang- og pegefinger,
• symptomer, der ofte bliver værre om natten, eller når armen holdes i ro; det hjælper at ryste eller massere hånden,
• besvær med at håndtere små ting som synåle og mønter,
• fummelfingrethed, så du taber ting,
• nedsat kraft, når tommelfingeren presses mod lillefingeren, og ved bøjning af tommel-, pege- og langfinger,
• svind af musklerne ved tommelfingeren.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen kan stille diagnosen ud fra de typiske symptomer og undersøgelsen af hånd og arm. Overvejes operation, bliver du ofte henvist til en nerveledningsundersøgelse, der måler, hvor hurtigt nerven leder impulser; hastigheden er nedsat ved karpaltunnelsyndrom.

Er diagnosen rimelig sikker, er nerveledningsundersøgelsen ifølge Patienthåndbogen ikke absolut nødvendig, men den kan vise, hvor meget nerven er påvirket.

05Årsager

Hvad skyldes karpaltunnelsyndrom?

Den mest almindelige årsag er ifølge Patienthåndbogen irritation i vævet, der giver væske og hævelse af seneskederne og dermed tryk på nerven. Oftest finder man dog ingen god forklaring. Tilstanden kan også hænge sammen med:

• forandringer efter et håndledsbrud,
• medfødt trange pladsforhold,
• leddegigt eller seneirritation,
• lavt stofskifte, diabetes eller graviditet,
• overbelastning ved ensidige håndbevægelser på arbejdet.

Karpaltunnelsyndrom forekommer hos 3–4 % af voksne, oftere hos kvinder end hos mænd, og hyppigheden stiger med alderen. Der er ikke påvist sikker arvelighed.

06Selvhjælp

Hvad kan du selv gøre?

Sygdommen har ofte gode og dårlige perioder. Patienthåndbogen giver disse råd:

• undgå så vidt muligt de belastninger, der gør symptomerne værre, fx kraftig belastning eller kulde,
• undgå at fryse om fingrene, hvis kulde forværrer generne,
• overvej ændringer på arbejdet: arbejdsstilling, belastning og hjælpemidler,
• tab dig, hvis du vejer for meget; sygdommen kan måske blive bedre eller forsvinde.

I vores klinik for fysioterapi i Bilbao vurderer vi, hvilke aktiviteter der belaster hånden, og hvad der kan justeres (konsultationerne foregår på spansk).

07Behandling

Skinne, blokade og operation

• Håndledsskinne: aflastning med skinne og eventuelt vægttab er ofte første behandling.
• Blokade: en lokal indsprøjtning med binyrebarkhormon hjælper nogle og kan i enkelte tilfælde erstatte operation.
• Anden medicin og ultralyd: anden medicinsk behandling ser ikke ud til at have effekt, og ultralyd har kun tvivlsom virkning.
• Operation: ved sikre neurologiske fund eller bekræftet nerveledningsundersøgelse kan operation med fordel bruges. Indgrebet tager 10–20 minutter i lokalbedøvelse; kirurgen spalter senebåndet, så nerven får plads, enten åbent eller med kikkert.

Kikkertoperation ser ud til at give lidt kortere sygemelding, men på længere sigt er resultaterne de samme. Smerterne kan bedres hurtigt efter operationen, men det kan tage mange måneder, før hånden fungerer normalt igen. De fleste oplever varig bedring, og det er ikke hyppigt at få sygdommen igen.

08Forskning

Hvad viser forskningen om skinner og øvelser?

To Cochrane-reviews fra 2012 (Page m.fl.) har set på ikke-kirurgisk behandling:

• Skinne: der er begrænset evidens for, at en skinne om natten virker bedre end ingen behandling på kort sigt, men utilstrækkelig evidens for, at én type skinne eller én måde at bruge den på er bedre end andre.
• Øvelser og mobilisering: 16 studier med 741 deltagere gav kun begrænset evidens af meget lav kvalitet for gavn af de forskellige øvelser og mobiliseringsteknikker.

Reviewet om øvelser anbefaler, at personer, der foretrækker øvelser, får at vide, at evidensen for effekt og sikkerhed er begrænset, og at valget bygger på behandlerens erfaring og patientens ønsker.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne vægter tingene forskelligt:

• Skinnens plads: Patienthåndbogen nævner skinne som den typiske første behandling, mens Cochrane-reviewet kun finder begrænset evidens på kort sigt og intet om langtidseffekten.
• Hvornår operation: Patienthåndbogen fraråder operation ved lette og kortvarige gener, fordi tilstanden kan forsvinde af sig selv, men advarer samtidig om, at for lang ventetid ved muskelsvind kan give blivende nerveskade.
• Årsagen: Patienthåndbogen kalder irritation i vævet den mest almindelige årsag, men skriver også, at man oftest ikke finder en god forklaring.

10Kort fortalt

Det vigtigste om karpaltunnelsyndrom

• Karpaltunnelsyndrom skyldes tryk på medianusnerven i håndleddet.
• Typisk er prikken og sovende fingre, især om natten.
• Tilstanden forsvinder af sig selv hos cirka hver tredje.
• Skinne og eventuelt vægttab er ofte første behandling; blokade hjælper nogle.
• Ved vedvarende og væsentlige gener giver operation ofte gode resultater.
• Konstant følelsesløshed og muskelsvind bør vurderes af en læge.