Hjerteflimmer (atrieflimren): symptomer og behandling

Forkamre og hjertekamre arbejder mindre samordnet

NHLBI · Atrial fibrillation beskriver atrieflimren som en uregelmæssig og undertiden meget hurtig hjerterytme. Hjertets øvre og nedre kamre arbejder ikke sammen som normalt. Hjertekamrene fyldes derfor ikke optimalt og kan pumpe mindre blod videre.

NHLBI · Causes and risk factors beskriver forstyrrede elektriske signaler i forkamrene, som bryder den normale samordning. NHLBI · Atrial fibrillation beskriver, at blod kan samle sig og danne klumper, som kan føres til hjernen.

Træthed kan være lige så relevant som hjertebanken

NHLBI · Symptoms beskriver træthed som et almindeligt symptom. Andre gener kan være hjertebanken, svimmelhed, besvimelse, åndenød eller brystsmerter. Hjertebanken kan føles som ekstra slag, pauser, uro eller kraftige og hurtige hjerteslag.

Nogle mærker symptomerne af og til; andre har hyppige eller svære gener. Man kan også være helt uden symptomer. Notér, hvornår generne opstår, hvor ofte de kommer, og om de ændrer sig. Oplysningerne kan hjælpe lægen med udredningen, men en symptomdagbog er ikke i sig selv en diagnose. NHLBI beskriver også, at symptomer kan blive mere mærkbare, hvis samtidig hjertesygdom bliver værre. Åndenød kan især vise sig ved aktivitet eller når man ligger ned.

Episoder kan komme og gå eller blive mere vedvarende

NHLBI · Atrial fibrillation beskriver, at rytmen nogle gange normaliseres af sig selv, mens atrieflimren hos andre bliver et længerevarende problem. Episoder kan med tiden komme oftere og vare længere.

Patienthåndbogen · Atrieflimren og -flagren understreger, at blodpropsrisikoen ikke alene afgøres af, hvor ofte man mærker anfald, eller hvor hurtig pulsen er. Alder og andre sygdomme spiller en væsentlig rolle. Få gener begrunder derfor ikke selv at stoppe blodfortyndende behandling.

Andre sygdomme og påvirkninger kan være en del af forklaringen

NHLBI · Causes and risk factors beskriver stigende risiko med alderen og ved blandt andet forhøjet blodtryk, hjertesygdom, søvnapnø, diabetes og højt stofskifte. Familiehistorie og genetiske forhold kan også spille ind. Nogle får atrieflimren uden en tydelig forklaring.

Alkohol, rygning og visse lægemidler kan påvirke risikoen. Moderat aktivitet kan være beskyttende, mens meget krævende udholdenhedsidræt kan øge risikoen hos nogle. Det er derfor relevant at tale med lægen om både helbred, medicin og vaner frem for at antage, at én enkelt årsag forklarer alle tilfælde.

EKG dokumenterer rytmen, og andre undersøgelser kan supplere

NHLBI · Diagnosis beskriver en vurdering af sygehistorie, familiehistorie, fysisk undersøgelse og EKG. Lægen undersøger også mulige underliggende sygdomme og risikoen for blodpropper. En pulsmåling kan give mistanke, men udredningen bygger på mere end pulsens tal alene.

Langtidsregistrering med Holter- eller hændelsesmonitor kan fange episoder uden for konsultationen. Ultralyd af hjertet kan vurdere pumpefunktion, klapper og hjertekamre. Blodprøver eller en søvnundersøgelse kan være relevante i bestemte situationer. Undersøgelserne vælges efter symptomer og fund; alle behøver ikke hele undersøgelsesprogrammet.

Frekvens, rytme og blodpropsrisiko er forskellige behandlingsmål

NHLBI · Treatment beskriver medicin til at sænke pulsen, genoprette rytmen eller forebygge blodpropper. Betablokkere og visse calciumantagonister kan bruges til frekvenskontrol, mens andre antiarytmiske grupper anvendes til rytmekontrol.

Antikoagulantia kan sænke risikoen for blodprop i hjernen, men øger blødningsrisikoen. Valget afhænger af helbred og samlet risiko. Rytmemedicin kan også give bivirkninger og i nogle tilfælde forværre rytmeproblemer. Behandlingen skal derfor tilpasses og følges af lægen frem for at justeres ud fra en enkelt måling derhjemme.

Elektrisk konvertering eller ablation kan være relevant

NHLBI · Treatment beskriver elektrisk konvertering som en behandling, der kan genskabe normal rytme med et kontrolleret elektrisk stød. Ved kateterablation behandles det væv, som udløser rytmeforstyrrelsen. Ablation lykkes ikke altid og kan i sjældne tilfælde give alvorlige komplikationer.

Patienthåndbogen · Atrieflimren og -flagren beskriver, at blodfortyndende behandling kan være nødvendig før og efter planlagt konvertering. Nogle bør fortsætte, selv om rytmen bedres. Forløbet og varigheden er individuelle og skal aftales med behandlingsstedet.

Fortæl om bivirkninger og nye symptomer

NHLBI · Living with anbefaler at møde til aftalte kontroller, medbringe en medicinliste og tage medicinen som ordineret. Kontakt behandleren, hvis symptomerne tiltager, nye gener kommer til, eller medicinen giver bivirkninger.

Tal med lægen før håndkøbsmedicin eller kosttilskud, da nogle kan påvirke rytmen eller anden medicin. Planlagte tandbehandlinger og operationer skal også drøftes, hvis du får blodfortyndende medicin. Lægen afgør eventuelle ændringer. Aftal et passende aktivitetsniveau og hjælp til vægt, alkohol eller andre relevante risikofaktorer.

NHS · Atrial fibrillation beskriver, at man som regel kan fortsætte mange daglige aktiviteter, men bør undgå hård træning under symptomer.

En ofte håndterbar tilstand kan stadig give alvorlige komplikationer

Patienthåndbogen · Atrieflimren og -flagren beskriver atrieflimren som ikke i sig selv farlig, men fremhæver samtidig risiko for hjertesvigt og blodpropper. NHLBI · Atrial fibrillation og NHLBI · Living with lægger større vægt på de potentielt alvorlige følger ved uopdaget eller ubehandlet sygdom. Det er derfor ikke en garanti for et ufarligt forløb.

Patienthåndbogen bruger også en generel formulering om arvelighed. NHLBI beskriver familiehistorie og bestemte gener som risikofaktorer. Familieoplysninger kan være relevante uden at gøre sygdommen til en sikker, enkelt nedarvet tilstand.

En samlet plan tager højde for rytme og forebyggelse

NHLBI · Diagnosis beskriver udredningen som grundlag for en individuel behandlingsplan. NHLBI · Living with understreger behovet for opfølgning, også efter et indgreb eller perioder med færre gener.

NHS · Atrial fibrillation anbefaler lægevurdering ved mistænkte symptomer, gentagen hjertebanken eller utilstrækkelig effekt af behandling. Søg læge for at få afklaret rytmen og det videre forløb.

Spørgsmål om hjerteflimmer

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Kan atrieflimren være uden symptomer?

Ja. NHLBI beskriver, at nogle ikke mærker rytmeforstyrrelsen.

Er enhver uregelmæssig puls atrieflimren?

Nej. NHLBI beskriver, at EKG og den samlede vurdering skal afklare, hvilken rytmeforstyrrelse der er tale om.

Forsvinder blodpropsrisikoen, når pulsen føles normal?

Patienthåndbogen beskriver, at andre risikofaktorer fortsat kan gøre blodfortyndende behandling nødvendig.

Er ablation en sikker garanti mod nye episoder?

Nej. NHLBI beskriver, at atrieflimren kan vende tilbage efter ablation.

Kan jeg selv ændre medicinen før tandbehandling?

NHLBI anbefaler at tale med lægen først, hvis blodfortyndende behandling kan kræve ændring.

Bør jeg nævne familiens rytmeproblemer?

Ja. NHLBI beskriver familiehistorie som en del af vurderingen og som en mulig risikofaktor.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.