Åreforkalkning: årsager, risiko og forebyggelse

Aflejringer består af mere end kalk

NHLBI · What is atherosclerosis? beskriver plaques som ophobning af blandt andet fedt, kolesterol, blodceller og andre stoffer i arteriernes vægge. Efterhånden kan karret blive smallere, så mindre iltrigt blod når frem til væv og organer. Det danske navn fortæller derfor ikke hele mekanismen.

NHLBI · What is atherosclerosis? skelner aterosklerose fra det bredere begreb arteriosklerose, som beskriver fortykkede og stive pulsårer af forskellige årsager. Aterosklerose er én hyppig form. Begreberne bruges nogle gange i samme samtale, men de er ikke helt identiske.

Et langsomt forløb kan få en pludselig komplikation

Patienthåndbogen · Åreforkalkning beskriver, at åreforkalkning kan være til stede i mange år uden mærkbare symptomer. Hvis blodforsyningen bliver utilstrækkelig, kan gener først komme ved belastning, hvor behovet for ilt stiger. Symptomerne afhænger af, hvilke pulsårer der er berørt.

NHLBI · What is atherosclerosis? beskriver også, at et plaque kan briste, så der dannes en blodprop. Derfor er sygdommen ikke kun et spørgsmål om gradvis forsnævring. At man kunne gå eller arbejde normalt dagen før, er ikke en sikkerhed mod en akut komplikation.

Hjerte, hjerne og ben kan give forskellige tegn

NHLBI · Symptoms beskriver blandt andet brystsmerter, åndenød og andre gener ved påvirkning af hjertets blodforsyning. Ved sygdom i benenes pulsårer kan gang udløse smerte, tyngde eller kramper. Nogle mærker dog få symptomer eller ingen.

NHLBI · Symptoms fremhæver akut hjælp ved tegn på hjerteanfald eller slagtilfælde. Guiden er derfor ikke en test, hvor fravær af ét bestemt symptom udelukker sygdom. Nye eller ændrede gener skal vurderes ud fra hele forløbet og den aktuelle påvirkning.

Rygning, blodtryk, kolesterol og diabetes skal ses samlet

NHLBI · Causes and risk factors beskriver flere påvirkelige risikofaktorer, herunder rygning, højt blodtryk, ugunstige kolesterolværdier, diabetes og lav fysisk aktivitet. Flere risikofaktorer kan være til stede samtidig. Behandlingen skal derfor ofte arbejde med mere end én måling eller vane.

NHLBI · Causes and risk factors beskriver også alder og arvelige forhold som betydningsfulde. Familiehistorie kan være særlig relevant ved tidlig hjerte-kar-sygdom eller arveligt højt kolesterol. De forhold kan man ikke ændre, men de kan være en grund til tidligere vurdering og en mere målrettet plan.

Lægen vurderer risiko og vælger prøver efter situationen

NHLBI · Diagnosis beskriver samtale om sygdomme, levevaner og familiehistorie samt undersøgelse og blodprøver. Kolesterol, blodsukker og blodtryk kan indgå. En risikoberegning kan understøtte samtalen, men ingen beregner passer lige godt til alle personer.

NHLBI · Diagnosis beskriver forskellige billed- og funktionsundersøgelser afhængigt af de berørte kar. Ved mistanke om sygdom i benene kan blodtryk ved ankel og arm sammenlignes. Det betyder ikke, at alle uden symptomer skal have scanning eller arbejdsprøve; valget afhænger af vurderingen.

Levevaner er relevante både før og efter en diagnose

NHLBI · Prevention beskriver forebyggelse gennem hjertevenlige vaner og håndtering af risikofaktorer. Det er en indsats over tid og ikke en kort kur. Hvis vaner alene ikke er nok, kan medicin blive relevant efter en samlet vurdering.

NHLBI · Treatment beskriver rygestop, hjertevenlig mad, fysisk aktivitet, søvn og vægt som dele af behandlingen. Før et nyt træningsprogram bør man afklare et passende aktivitetsniveau med behandleren. Nye brystsmerter eller udtalt åndenød skal undersøges frem for trænes væk på egen hånd.

Medicin vælges efter risiko og eventuelle komplikationer

NHLBI · Prevention beskriver statiner og andre kolesterolsænkende behandlinger som muligheder afhængigt af blandt andet risiko og tidligere hjerte-kar-hændelser. Medicin erstatter ikke de øvrige dele af planen. Spørg, hvilket mål behandlingen har, og hvornår virkningen skal kontrolleres.

NHLBI · Treatment beskriver også behandling af blodtryk og blodsukker samt blodpladehæmmende eller antikoagulerende behandling i udvalgte situationer. Midler, der påvirker størkning, kan give blødning. De skal derfor ikke startes som en generel forebyggende hjemmebehandling ved bekymring for åreforkalkning.

Et indgreb fjerner ikke behovet for fortsat forebyggelse

NHLBI · Treatment beskriver ballonudvidelse, stent og bypass som mulige indgreb ved bestemte forsnævringer eller komplikationer. Valget afhænger af sygdommens placering og alvor. Det er ikke en behandling, alle med forhøjet kolesterol eller et tilfældigt fund behøver.

NHLBI · Living with atherosclerosis beskriver fortsat kontrol af blandt andet lipider, blodsukker og blodtryk. Tag medicinen som aftalt og kontakt behandleren ved bivirkninger eller nye symptomer. En tidligere vellykket behandling er ikke grund til selv at springe kontroller over.

Mulig tilbagegang er ikke et løfte om helbredelse

Patienthåndbogen · Åreforkalkning beskriver, at tidlige aflejringer muligvis kan bremses eller gå tilbage, mens store forkalkede forandringer er vanskeligere at ændre. NHLBI · Treatment beskriver ligeledes, at svær sygdom ikke nødvendigvis kan vendes fuldt. Forebyggelse har fortsat værdi uden en garanti om normale kar.

NHLBI · Diagnosis beskriver amerikanske risikoværktøjer og aldersgrænser. Patienthåndbogen · Åreforkalkning bruger en dansk klinisk sammenhæng. Derfor overføres ingen bestemt amerikansk score eller fast aldersregel til alle læsere; vurderingen skal passe til personen og sundhedssystemet.

Aftal realistiske mål og kend planen ved nye symptomer

NHLBI · Living with atherosclerosis anbefaler aftaler om kontrol og kontakt ved ændrede symptomer eller problemer med behandlingen. Tal også om bekymring og om støtte til at gennemføre ændringer. Vedvarende opfølgning er vigtig, selv når man ikke mærker sygdommen i hverdagen. Få forklaret, hvem du skal kontakte mellem de planlagte besøg.

NHLBI · Causes and risk factors beskriver muligheden for at mindske påvirkelige risikofaktorer. Bestil en almindelig konsultation om din samlede risiko, især ved kendte risikofaktorer eller tidlig sygdom i familien. Akutte symptomer skal derimod vurderes straks.

Spørgsmål om åreforkalkning

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Kan åreforkalkning være symptomfri?

Ja. Patienthåndbogen beskriver et langt forløb uden tydelige symptomer.

Er sygdommen kun i hjertet?

Nej. NHLBI beskriver påvirkning af flere af kroppens pulsårer.

Kan arvelighed have betydning?

Ja. NHLBI beskriver familiehistorie og arveligt højt kolesterol som risikofaktorer.

Skal alle have en scanning?

NHLBI beskriver valg af undersøgelser efter den konkrete situation.

Gør medicin levevaner overflødige?

Nej. NHLBI anbefaler fortsat hjertevenlige vaner under medicinsk behandling.

Kan jeg stoppe medicinen, når jeg har det bedre?

NHLBI anbefaler at følge planen og aftale ændringer med behandleren.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.