Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen): symptomer

01Apopleksi

En blodprop og en blødning påvirker hjernen på forskellige måder

NHLBI · What is a stroke? beskriver iskæmisk apopleksi som blokering af blodtilførslen til hjernen. Hjernecellerne får ikke den ilt og næring, de behøver, og kan begynde at dø i løbet af minutter.

Ved en hæmoragisk apopleksi er der blødning i hjernen. Blodet kan påvirke og skabe tryk på hjernevævet. Begge former er akutte tilstande, men behandlingen er forskellig.

02Symptomer

Tegn kan omfatte ansigt, arm, sprog, syn og balance

NHLBI · Stroke symptoms beskriver pludselig følelsesløshed eller svaghed, især i den ene side af kroppen, talebesvær eller problemer med at forstå tale, synsændringer og problemer med gang, balance eller koordination. Pludselig svær hovedpine uden kendt årsag kan også forekomme.

Patienthåndbogen · Apopleksi, blodprop eller blødning bruger huskereglen stræk, snak, smil. En pludselig ændring i kraft, tale eller ansigt kræver straks reaktion; man skal ikke afvente, at alle tre områder er påvirket.

NHLBI fremhæver, at symptomer afhænger af den del af hjernen, der er ramt. Et andet symptommønster end hos en bekendt udelukker derfor ikke apopleksi.

03Akut handling

Ambulancepersonalet kan begynde hjælpen undervejs

NHLBI · Stroke symptoms anbefaler ambulance frem for selv at køre eller blive kørt til sygehuset ved mistanke om stroke. Akutpersonalet kan begynde hjælpen allerede under transporten. I Danmark er nummeret 112, som Patienthåndbogen angiver.

NHLBI · Stroke diagnosis beskriver, at lægen spørger til, hvornår tegnene begyndte, og hvad der er sket. Oplys tidspunkt og de observerede ændringer så præcist som muligt.

NHLBI · What is a stroke? understreger, at hvert minut tæller. Man skal derfor ikke bruge tid på at afgøre hjemme, om der er tale om blodprop, blødning eller noget helt tredje, før der søges akut hjælp.

04Undersøgelser

Skanning hjælper med at skelne blodprop fra blødning

NHLBI · Stroke diagnosis beskriver CT-skanning som en undersøgelse, der ofte udføres straks ved mistanke om apopleksi. MR kan også bruges. Undersøgelserne hjælper med at afgøre type, placering og om der er blødning.

NHLBI beskriver også undersøgelse af tale, syn, kraft, følesans, balance og bevidsthed. Blodprøver og EKG kan bidrage til at finde risikofaktorer og årsager, for eksempel en hjerterytmeforstyrrelse.

Patienthåndbogen · Behandling ved apopleksi understreger, at en tidlig skanning ikke nødvendigvis viser selve blodproppen. Den bruges blandt andet til at udelukke blødning, før bestemte former for behandling kan gives. Et enkelt skanningsfund skal derfor ses sammen med den kliniske vurdering.

05Akut behandling

Behandling vælges efter typen og tiden siden symptomstart

Patienthåndbogen · Behandling ved apopleksi beskriver blodpropopløsende medicin inden for de første fire og en halv time hos relevante patienter. Store blodpropper kan i udvalgte tilfælde fjernes med kateter op til 24 timer efter symptomstart. Jo tidligere behandling, desto bedre mulighed for at begrænse skaden.

NHLBI · Stroke treatment beskriver, at behandling af hjerneblødning kan omfatte kontrol af blodtryk og i nogle tilfælde operation eller andre indgreb. Type, placering og omfang afgør valget.

NHLBI beskriver, at der kan være brug for at aflaste tryk eller behandle et blødende kar. Der gives derfor ikke en fælles medicinplan til alle, som får pludselige neurologiske symptomer.

06Pleje på sygehus

Synkning, vejrtrækning og bevægelighed vurderes også

NHLBI · Stroke treatment beskriver, at der ud over behandlingen af selve blodproppen eller blødningen kan blive brug for hjælp til vejrtrækning, væske og ernæring. Synkefunktionen skal vurderes, og en sonde kan være nødvendig, hvis personen ikke kan synke sikkert.

NHLBI beskriver også forebyggelse af hudskader ved nedsat bevægelighed og vurdering af gang og tale før udskrivelse. Det er en del af planlægningen af det videre forløb.

NHLBI · Stroke symptoms beskriver, at svaghed og balanceproblemer kan øge faldrisikoen. Træning og hjælp til at komme op skal derfor tilpasses; det er ikke en opfordring til at afprøve gangfunktion alene under den akutte sygdom.

07Genoptræning

Rehabilitering tager udgangspunkt i de funktioner, der er påvirket

Patienthåndbogen · Genoptræning efter apopleksi beskriver et team, som kan omfatte fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog, sygeplejerske, læge og psykolog. Teamet vurderer behov og form sammen med personen og de pårørende.

Patienthåndbogen beskriver, at genoptræning om muligt starter tidligt og kan hjælpe med bevægelse, tale, tænkning og daglige opgaver. Hvor hurtigt og hvor meget funktionerne bedres, afhænger blandt andet af skadens omfang.

NHLBI · Stroke recovery beskriver hjælpemidler og målrettet støtte til problemer med muskler, sprog og synkning. Som generel læsning om fagområdet findes også information om fysioterapi. Den konkrete rehabiliteringsplan efter stroke aftales med behandlingsteamet.

08Hverdagen bagefter

Opfølgning omfatter både nye tilfælde og livet med følger

NHLBI · Stroke recovery beskriver, at restitution kan tage uger, måneder eller år, og at nogle får varige følger. Følg ordinationer og kontrolaftaler; medicin mod risikofaktorer eller ny blodprop vælges efter årsagen.

NHLBI fremhæver også psykisk trivsel. Angst, nedtrykthed og ændringer i følelser eller adfærd bør tages op med en sundhedsperson. Pårørende og andre støttemuligheder kan være en del af hjælpen.

Patienthåndbogen · Genoptræning efter apopleksi beskriver, at trætte personer kan have mere glæde af korte besøg end lange samtaler. Spørg personalet, hvordan familien kan støtte kommunikation og øve relevante færdigheder uden at overtage opgaver, som personen selv kan klare.

09Forskelle mellem kilder

Behandlingsvinduer er ikke tidsrum, man må vente

Patienthåndbogen angiver fire og en halv time for blodpropopløsende behandling og op til 24 timer for kateterbehandling af visse store blodpropper. NHLBI gennemgår andre detaljer om tidlig udvælgelse og understreger også hurtig behandling. Tallene kan ikke bruges som en hjemmeregel for, hvor længe man må vente. Ring 112 straks; specialisterne afgør mulighederne.

Patienthåndbogen beskriver genoptræning allerede fra første døgn, hvis det er muligt. NHLBI beskriver samtidig, at hele restitutionen kan vare langt længere og kan være ufuldstændig. Tidlig start betyder derfor ikke en garanti for hurtig eller fuld bedring.