Afasi og dysartri: når ordene ikke vil frem

01Hvad er det

Hvad er afasi?

Afasi er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk problemer med at udtrykke tankerne i ord. Den skyldes en påvirkning af hjernens talecentre, altså sygdom i hjernens sprogområder. Sprogfunktionen er som regel knyttet til venstre halvdel af hjernen (hos højrehåndede).

Et Cochrane-review beskriver afasi som en erhvervet sprogforstyrrelse efter en hjerneskade, der kan påvirke nogle eller alle sprogets former: at udtrykke sig og forstå tale, at læse og at skrive.

02Typer

Typer af afasi

Patienthåndbogen deler afasi op i to typer:

• Ikke-flydende afasi: det kan være vanskeligt at finde de rigtige ord, og de kommer i «telegramstil».
• Flydende afasi: talen er hurtig, men uforståelig («sorttalen»). Der kan samtidig være problemer med at forstå, hvad der bliver sagt, og det kan også være vanskeligt at forstå det læste sprog.

03Dysartri

Hvad er dysartri, og hvordan adskiller den sig fra afasi?

Dysartri er ifølge Patienthåndbogen problemer med at udtale ordene, fordi det er svært at styre de muskler, der er involveret i talen. Det er en forstyrrelse af taleorganerne, så ordene udtales upræcist eller utydeligt. Årsagen kan sidde i selve taleorganerne, i nerverne eller i centralnervesystemet, som styrer dem.

Forskellen er altså, at afasi handler om sproget, altså at finde og forstå ordene, mens dysartri handler om at udtale dem. Cochrane-reviewet om dysartri beskriver den som en erhvervet taleforstyrrelse efter en skade på nervesystemet, hvor talen bliver sværere at forstå, fordi musklerne styres svagt, upræcist, langsomt eller ukoordineret.

04Symptomer

Symptomer på afasi og dysartri

Symptomerne afhænger af, hvilken forstyrrelse der er tale om. Patienthåndbogen beskriver:

• ved ikke-flydende afasi: svært ved at finde de rigtige ord, der kommer i telegramstil,
• ved flydende afasi: hurtig, men uforståelig tale, ofte med problemer med at forstå andres tale og det læste sprog,
• ved demens: ord glemmes ofte, og forstyrrelsen udvikler sig gradvist,
• ved dysartri: ordene udtales upræcist eller utydeligt,
• ved Parkinsons sygdom eller specifikke muskelsygdomme: talen kan blive meget lav, eller udtalen utydelig og svær at forstå.

Taleforstyrrelser kan opstå akut, fx ved en blodprop eller blødning i hjernen, eller langsommere, fx ved en svulst i hjernen, Parkinsons sygdom, muskelsygdomme eller demens.

05Årsager

Hvad kan årsagen være?

Både sprog- og taleforstyrrelser er ifølge Patienthåndbogen relativt almindelige ved blodprop eller blødning i hjernen. Cochrane-reviewet angiver, at omkring en tredjedel af dem, der får et slagtilfælde, får afasi. Patienthåndbogen nævner disse årsager:

• Apopleksi eller TCI er den hyppigste årsag til afasi og kan også give dysartri, særligt i hjernestammen. Ved TCI forsvinder symptomerne inden for 24 timer, som regel allerede inden for et par timer.
• Demens udvikles gradvist og påvirker flere funktioner som overblik og hukommelse.
• Hjernesvulst udvikler sig oftest langsomt; tidlige symptomer kan være epileptiske anfald, langsomt indsættende lammelse og afasi.
• Kronisk subduralt hæmatom forekommer særligt blandt ældre og personer med alkoholoverforbrug efter en skade mod hovedet dage eller uger tidligere.
• Akut forgiftning med alkohol eller medicin giver forbigående «sløret» tale.
• Multipel sklerose giver ofte lette og forbigående dysartrianfald den første tid.
• Kroniske neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom og ALS, hvor dysartrien udvikler sig gradvist og ved ALS ofte ledsages af problemer med at synke.

06Undersøgelse

Hvad gør lægen?

Lægen vil ifølge Patienthåndbogen ofte foretage en undersøgelse af nervesystemet (en neurologisk undersøgelse) og eventuelt en hjerneskanning (CT- eller MR-skanning).

• Ved akut opståede gener vil det ofte være nødvendigt at blive indlagt på sygehus, akut ved mistanke om apopleksi.
• Udvikler generne sig langsommere, bliver man henvist til ambulant vurdering hos en speciallæge i neurologi.

Opstår problemerne med at tale snigende, er det vigtigt at kontakte egen læge tidligt, så man kan finde årsagen og eventuelt sætte behandling eller træning i gang.

07Træning

Træning hos talepædagog

Når årsagen er fundet, bliver man ifølge Patienthåndbogen som hovedregel undersøgt af en talepædagog, både ved afasi og dysartri, så den rigtige træning kan sættes i gang. Talepædagogen instruerer i, hvad der kan hjælpe, og øvelserne afhænger af årsagen:

• ved dysartri drejer det sig ofte om øvelser af ansigtets mimik, tungens funktion og lyde,
• ved dysartri kan elektroniske hjælpemidler, hvor det skrevne ord læses højt, i perioder være en måde at gøre sig forståelig på,
• ved afasi kan træningen være mere kompliceret og involvere, at man staver, læser og lydtræner på et helt basalt niveau; man kan evt. bruge sang og musik,
• det vigtigste er, at øvelserne gentages dagligt: det er gentagelserne og de vedvarende udfordringer, der giver resultater.

Kan problemerne ikke mindskes ved træning, er det vigtigt sammen med de pårørende at finde en god måde at kommunikere på. De fleste kommuner samarbejder med kommunikationscentre, som kan guide. I vores klinik for logopædi i Bilbao vurderer vi tale og sprog hos voksne og vejleder i træning (konsultationerne foregår på spansk).

08Forskning

Hvad viser forskningen?

Et Cochrane-review fra 2016 (Brady m.fl.) samlede 57 randomiserede studier med 3.002 deltagere med afasi efter slagtilfælde:

• tale- og sprogterapi gav bedre funktionel kommunikation, læsning, skrivning og sproglig udtryksevne end ingen terapi,
• ved opfølgning var fordelene ikke tydelige, men det byggede på færre deltagere,
• terapi med høj intensitet, høj dosis eller over længere tid gav bedre funktionel kommunikation, men flere faldt fra i de grupper.

Et Cochrane-review fra 2017 (Mitchell m.fl.) om dysartri efter slagtilfælde eller anden erhvervet hjerneskade fandt kun fem små studier med 234 deltagere. Det fandt ingen sikker vedvarende effekt, kun begrænset evidens for en umiddelbar effekt, og konkluderede, at personer med dysartri fortsat bør få genoptræning efter de kliniske retningslinjer.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne siger ikke helt det samme:

• Effekten af træning ved dysartri: Patienthåndbogen beskriver øvelser af mimik, tunge og lyde, mens Cochrane-reviewet ikke fandt sikker evidens for en vedvarende effekt af behandling og efterlyser større studier.
• Mængden af træning ved afasi: Patienthåndbogen understreger daglige gentagelser, mens Cochrane-reviewet fandt bedre kommunikation ved høj intensitet og dosis, men også at flere faldt fra, og at det ikke passer alle.
• Varig effekt: Cochrane-reviewet om afasi fandt fordele lige efter terapien, men ikke tydeligt ved opfølgning.

10Kort fortalt

Det vigtigste om afasi og dysartri

• Afasi er problemer med at udtrykke tankerne i ord; dysartri er problemer med at udtale ordene.
• Afasi kan være ikke-flydende (telegramstil) eller flydende (hurtig, men uforståelig tale).
• Apopleksi eller TCI er den hyppigste årsag til afasi.
• Pludselige taleproblemer: ring til læge eller 112 med det samme.
• En talepædagog sætter den rigtige træning i gang, og øvelserne skal gentages dagligt.
• Tale- og sprogterapi forbedrer kommunikationen ved afasi efter slagtilfælde.