Musklerne kan mangle blod under belastning
NHS · Peripheral arterial disease beskriver ophobning af fedtholdige aflejringer, der forsnævrer benenes pulsårer. Nogle får smerter ved gang, som forsvinder efter en kort pause. Det kan ramme ét eller begge ben. Andre med perifer arteriesygdom har ingen tydelige symptomer.
NHLBI · Symptoms beskriver smerte, tyngde, ømhed eller kramper ved gang og trapper. Generne kan sidde i læg, lår, balde eller fod. Det er derfor ikke kun én bestemt placering, der afgør, om blodforsyningen skal undersøges.
Hvilegener og sår er noget andet end den sædvanlige ganggrænse
NHLBI · Symptoms beskriver blandt andet langsomt helende sår, farveændringer, kulde og svaghed som mulige tegn på sygdommen. Ved alvorligt nedsat blodforsyning kan der også være smerter i hvile. Sådanne ændringer skal ikke blot bruges som et nyt mål for træning.
NHLBI · Living with PAD beskriver pludseligt tab af blodforsyning som en akut tilstand. En fod, der pludselig bliver koldere eller blegere med tab af følesans eller bevægelse, kræver straks hjælp. Hurtig behandling kan være afgørende for at bevare benet.
Bensmerter kan også komme fra led, nerver eller vener
NHLBI · Diagnosis beskriver, at andre tilstande kan ligne perifer arteriesygdom. Nervepåvirkning fra ryggen kan eksempelvis give udstrålende smerter. Lægen bruger sygehistorie og undersøgelse til at skelne mellem mulige forklaringer, før der planlægges behandling.
NHS · Peripheral arterial disease anbefaler lægevurdering ved tilbagevendende bensmerter under fysisk aktivitet. Man bør ikke blot kalde det almindelig aldring. Fortæl, hvor langt du kan gå, hvor smerten sidder, og hvor hurtigt den falder efter en pause.
Blodtryk ved ankel eller tå kan sammenlignes med armen
NHLBI · Diagnosis beskriver undersøgelse af pulse, hud og fødder samt en måling, der sammenligner blodtryk ved ankel og arm. I nogle situationer bruges tåtryk i stedet. Resultatet er en del af vurderingen og skal ikke fortolkes som en hjemmetest.
NHLBI · Diagnosis beskriver desuden gangtest, ultralyd og billeddiagnostik efter behov. Valget afhænger af symptomer og af, om der planlægges et indgreb. En scanning er derfor ikke altid første skridt, og én måling fortæller ikke alt om den samlede risiko. Fortæl også om tidligere hjerte-kar-sygdom, nyresygdom og rygning. De oplysninger kan hjælpe med at vælge relevante undersøgelser og vurdere hele forløbet.
Rygestop og kontrol af andre sygdomme er vigtige dele
NHS · Peripheral arterial disease beskriver rygning, diabetes, højt blodtryk og højt kolesterol som centrale risikofaktorer. Sygdom i benenes pulsårer hænger sammen med risiko i blandt andet hjertets og hjernens kar. Behandlingen skal derfor gøre mere end blot at øge gangdistancen.
NHLBI · Treatment beskriver mål som bedre daglig funktion, færre symptomer og mindre risiko for hjerteanfald, slagtilfælde og tab af et ben. Tal med behandleren om rygestop og passende levevaner. Målene skal passe til både sygdommens alvor og dine øvrige helbredsforhold.
Planlagt træning veksler typisk mellem gang og pauser
NHS · Treatment beskriver gang med pauser, hvor man går, indtil smerterne kræver et stop, hviler til de falder og derefter begynder igen. Det gælder planlagt behandling af vurderet claudicatio. Det er ikke et råd om at fortsætte ved nye akutte symptomer.
NHLBI · Treatment beskriver både superviserede forløb og hjemmeprogrammer med vejledning og opfølgning. Behandleren skal hjælpe med et passende niveau. Et hjemmeprogram er derfor mere end beskeden om at gå mest muligt uden kontakt eller en aftale om, hvordan forværring håndteres.
Små skader kan få større betydning ved dårlig blodforsyning
NHLBI · Living with PAD anbefaler regelmæssigt eftersyn af fødderne, passende sko og beskyttelse mod skader. Gå ikke barfodet, og søg hjælp ved sår eller andre fodproblemer. Samtidig diabetes kan øge risikoen og gøre det sværere at mærke en skade.
NHLBI · Living with PAD fremhæver behov for hjælp til negle, hård hud og andre fodproblemer. Et lille sår kan være vanskeligt at hele. Få vejledning frem for selv at skære i huden eller forsøge at behandle et voksende sår med gentagne hjemmemidler.
Forebyggende behandling fortsætter, selv om gangfunktionen bedres
NHLBI · Treatment beskriver kolesterolsænkende medicin, blodpladehæmmende behandling og behandling af blodtryk som mulige dele af planen. Behandlingerne har forskellige formål og risici. De skal vælges ud fra den konkrete situation, ikke startes eller kombineres på egen hånd.
NHS · Treatment beskriver ballonudvidelse og bypass som muligheder ved svære gener eller utilstrækkelig virkning af den øvrige behandling. Specialister vurderer fordele og risici. Et indgreb er ikke en garanti for, at alle øvrige risikofaktorer eller behovet for opfølgning forsvinder.
Et generelt gangråd skal omsættes til en individuel plan
Patienthåndbogen · Claudicatio beskriver daglig gang og pauser ved smerter. NHS · Treatment beskriver også superviseret træning, og NHLBI · Treatment omtaler vejledte hjemmeforløb. Det fælles princip er regelmæssig aktivitet; varighed og intensitet skal tilpasses, især ved anden sygdom eller ændrede symptomer.
NHLBI · Symptoms beskriver hvilesmerter som tegn på alvorligere sygdom. NHLBI · Living with PAD beskriver akutte faresignaler. Derfor kan rådet om at gå med smerter ikke udvides til enhver smerte i benet, og nye hvilegener kræver vurdering før fortsat træning.
Få diagnosen afklaret og følg ændringer mellem kontrollerne
Patienthåndbogen · Claudicatio anbefaler kontakt ved pludseligt kortere gangdistance, hvilesmerter eller sår. Bestil en konsultation om tilbagevendende ganggener, og søg hurtigere hjælp, hvis mønstret ændrer sig. Fortæl tydeligt, om smerten nu også kommer uden belastning.
NHLBI · Symptoms beskriver, at symptomerne varierer mellem personer. Notér derfor ændringer i din egen funktion frem for kun at sammenligne med andre. Aftal, hvem der følger op på gangtræning, medicin og benets tilstand.
Spørgsmål om claudicatio
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Kan begge ben være påvirket?
Ja. NHS beskriver gener i ét eller begge ben.
Har alle med perifer arteriesygdom gangsmerter?
Nej. NHLBI beskriver både typiske, atypiske og manglende symptomer.
Kan rygproblemer ligne sygdommen?
Ja. NHLBI beskriver nervepåvirkning som en mulig anden forklaring.
Må jeg bare træne videre ved nye hvilesmerter?
Nej. Patienthåndbogen anbefaler lægekontakt ved hvilegener eller sår.
Er fodpleje vigtig?
Ja. NHLBI fremhæver forebyggelse af skader og sår.
Skal alle opereres?
Nej. NHS beskriver indgreb efter en individuel vurdering.
Kilder
- Patienthåndbogen · Claudicatio
- NHS · Peripheral arterial disease
- NHS · Treatment
- NHLBI · Diagnosis
- NHLBI · Symptoms
- NHLBI · Treatment
- NHLBI · Living with PAD
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.