Nedsat hørelse: årsager, typer og hvornår du skal til lægen

Hvad er nedsat hørelse?

Man taler om hørenedsættelse eller høretab, når man har svært ved at følge med i almindelig daglig tale. Hørelsen måles i decibel (dB HL) ud fra den svageste lyd, du kan høre, din høretærskel:

kan du høre lyde mellem 0 og 20 dB HL, er hørelsen normal,
kan du først høre lyde over 60-70 dB HL, kan du ikke høre normal tale,
kan du først høre lyde over 90-100 dB HL, kan du heller ikke høre høje råb.

Nedsat hørelse kan sidde på det ene øre, men oftest er begge ører ramt. Den kan komme pludseligt eller gradvist, ofte over flere år, og være medfødt eller opstå senere i livet. Læs om pludseligt høretab, hvis hørelsen forsvinder fra den ene dag til den anden.

To typer høretab

Årsagerne inddeles i to hovedgrupper:

Mekanisk høretab skyldes forhold i øregangen eller mellemøret, fx ørevoks, væske i mellemøret, forandringer i trommehinden eller sygdom i øreknoglekæden. Her er det oftest sværest at høre de dybe toner (bas).
Nervemæssigt høretab, også kaldet perceptivt eller sensorineuralt høretab, skyldes problemer i det indre øre eller i hørenerven til hjernen. Her er det oftest sværest at høre de høje toner (diskant).

Omkring 20-30 ud af 1.000 kontakter hvert år lægen på grund af nedsat hørelse. De fleste har kun midlertidige problemer på grund af ørevoks eller væske og betændelse i mellemøret ved forkølelse.

Hvad kan give nedsat hørelse?

Patienthåndbogen nævner disse almindelige årsager:

Ørevoks, men kun hvis øregangen er helt lukket; giver som regel pludselig nedsat hørelse på ét øre. Læs om ørevoks.
Væske i mellemøret og mellemørebetændelse ved forkølelse, hvor øretrompeten lukkes; går typisk over i løbet af dage til uger.
Kronisk mellemørebetændelse med hul i trommehinden og ofte udflåd.
Otosklerose, hvor stigbøjlen gradvist vokser fast.
Støjskade: akut støj giver ofte en midlertidig hyletone, mens langvarig støj ofte giver konstant øresusen på begge ører.
Menières sygdom med anfald af svimmelhed, høretab og øresusen.

Sjældnere årsager er visse typer medicin, fx nogle antibiotika og cellegiftmidler, blodprop eller blødning i hjernen, mangel på vitamin B12, en godartet svulst på hørenerven samt diabetes og lavt stofskifte.

Aldersbetinget høretab

Alle får en grad af nedsat hørelse med alderen. Aldersbetinget høretab, på fagsprog presbyakusis, udvikler sig gradvist og begynder ofte i 50-70-årsalderen. Det skyldes slitage på strukturerne i det indre øre, arvelige forhold og udsættelse for støj.

det giver nedsat hørelse på begge ører, mest udtalt i de høje toner og senere også i mellemtonerne,
de første tegn er problemer med at skelne ord, når der er baggrundsstøj,
du må oftere bede folk gentage sig, og du skruer op for TV og radio,
kvaliteten af hørelsen kan ændre sig, selvom lyden er høj nok; det kaldes skelnetab.

Omkring en tredjedel af alle over 60 år og halvdelen af alle over 85 år har nedsat hørelse i en grad, der giver daglige problemer. Mænd hører generelt dårligere end kvinder, formentlig på grund af forskellig påvirkning fra fx støj. Ofte opdager familien høretabet før en selv.

Hvordan undersøges hørelsen?

Lægen spørger bl.a., om høretabet kom pludseligt eller gradvist, om det sidder på ét eller begge ører, om der er øresusen, svimmelhed eller udflåd, og om du har været udsat for støj. Derefter kigger lægen ind i øret med et otoskop. Patienthåndbogen beskriver disse undersøgelser:

hviske- og talestemmeprøve giver et skøn over hørelsen og kan med en stemmegaffel ofte vise, om høretabet sidder i mellemøret eller det indre øre,
toneaudiometri, den egentlige høreprøve, fastlægger den svageste lyd, du kan høre ved dybe, mellemhøje og høje toner,
taleaudiometri måler, hvor godt du skelner ord, og bruges til at vurdere, om du vil have glæde af høreapparat,
tympanometri måler trykket i mellemøret og viser, om der er luft eller væske.

Mange tilfælde kan klares hos egen læge, men du kan også selv gå til en øre-næse-hals-læge uden henvisning. I vores klinik for øre-næse-hals i Bilbao undersøger vi hørelsen med høreprøver (konsultationerne foregår på spansk).

Mand med høretelefoner i en lydboks får lavet en høreprøve — Toneaudiometri fastlægger, hvor svage lyde du kan høre. Illustration lavet med AI.

Behandling og hjælpemidler

Behandlingen afhænger af årsagen:

skyldes høretabet forhold i øregangen eller mellemøret, kan det ofte afhjælpes med øreskylning, dræn i trommehinden eller en operation, og ved ørebetændelse eventuelt med antibiotika,
skader i det indre øre kan ikke behandles med medicin, men kan afhjælpes med høreapparat,
ved meget dårlig hørelse fra det indre øre kan et cochleaimplantat komme på tale, især til børn, der fødes døve, og voksne, der er blevet døve på begge ører,
andre hjælpemidler er fx teleslynge, lamper, der viser, når dørklokken og telefonen ringer, og SMS.

Ifølge Patienthåndbogen kan du selv til en vis grad bestemme, hvor stor indvirkning høretabet får på dit liv, ved at bruge hjælpemidlerne aktivt og forsøge at acceptere høretabet.

Mand og kvinde taler sammen i en sofa — Hjælpemidler kan gøre samtaler i hverdagen lettere. Illustration lavet med AI.

Sådan beskytter du hørelsen

Høretab i det indre øre kan ikke helbredes, så det er vigtigt at forebygge. Patienthåndbogen råder til:

undgå kraftig støj på arbejdet og i fritiden, og brug høreværn ved støjende maskiner, meget høj musik og skydning; ørebøffer beskytter bedre end skumpropper,
begræns lydstyrken i høretelefoner: på 100 % volumen kan lyden nå over 100 dB og skade hørelsen på få minutter, mens 80 dB kan tåles i flere timer,
brug ikke vatpinde i øregangen, da du risikerer at skubbe ørevoks længere ind; øregangen renser normalt sig selv,
få målt hørelsen regelmæssigt, hvis du arbejder i støjende omgivelser.

Hvad viser forskningen om høreapparater?

Et Cochrane-review fra 2017 (Ferguson m.fl.) samlede fem lodtrækningsforsøg med 825 voksne med let til moderat høretab. Deltagerne var i gennemsnit 69-83 år. Sammenlignet med ingen høreapparat eller snydebehandling fandt forfatterne:

en stor gavnlig effekt på den hørerelaterede livskvalitet og deltagelsen i dagligdagen,
en lille gavnlig effekt på den generelle helbredsrelaterede livskvalitet,
en stor gavnlig effekt på evnen til at lytte,
at bivirkninger kun blev målt i ét lille forsøg, hvor der ikke blev rapporteret nogen.

Forfatterne konkluderer, at høreapparater er effektive ved let til moderat høretab, og at evidensen støtter høreapparat som førstevalg til dem, der søger hjælp for høreproblemer.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om høreapparatets værdi, men ser på forskellige grupper:

Hvornår høreapparat? Patienthåndbogen nævner Sundhedsstyrelsens kriterier, forenklet et høretab på 30 dB i mellemtonerne, plus en samlet vurdering. Reviewet så på voksne med let til moderat høretab, som selv søgte hjælp.
Livskvalitet: Patienthåndbogen beskriver, at høretab kan få folk til at trække sig fra samvær. Reviewet fandt, at høreapparater især forbedrer deltagelsen i dagligdagen.
Usikkerhed: reviewet bygger på få forsøg, og de fleste var ikke blindede.

Det vigtigste om nedsat hørelse

Nedsat hørelse er meget almindeligt og stiger med alderen.
Mekanisk høretab rammer især de dybe toner, nervemæssigt høretab de høje.
Ørevoks og væske i mellemøret er hyppige og ofte forbigående årsager.
Aldersbetinget høretab giver først problemer med at skelne ord i baggrundsstøj.
Høreapparat og andre hjælpemidler hjælper mange; skader i det indre øre kan ikke helbredes.
Beskyt hørelsen mod støj, og søg læge ved pludselig eller tiltagende nedsat hørelse.

Spørgsmål om nedsat hørelse

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvad er de første tegn på nedsat hørelse?

Problemer med at følge en samtale, især med baggrundsstøj, at du ofte må bede folk gentage sig, og at du skruer op for TV og radio.

Hvad er den hyppigste årsag til nedsat hørelse?

Alder er den mest almindelige årsag til varigt nedsat hørelse. Midlertidigt høretab skyldes oftest ørevoks eller væske i mellemøret ved forkølelse.

Kan nedsat hørelse komme igen af sig selv?

Mange tilfælde af pludselig nedsat hørelse er forbigående og normaliseres af sig selv. Skader i det indre øre kan derimod ikke helbredes.

Hvornår skal man have høreapparat?

Forenklet set ved et høretab på 30 dB i mellemtonerne, men vurderingen omfatter også høretabets karakter og din sociale situation, fx behov på arbejdet.

Hjælper et høreapparat?

Ja, mange har stor gavn af det. Et Cochrane-review fandt, at høreapparater forbedrer livskvaliteten og evnen til at lytte ved let til moderat høretab.

Hvordan beskytter jeg min hørelse?

Undgå kraftig støj, brug høreværn, begræns lydstyrken i høretelefoner og undlad at bruge vatpinde i øregangen.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.