Tinnitus: når det suser, ringer eller piber i ørerne

01Hvad er det

Hvad er tinnitus?

Tinnitus er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en lydoplevelse, som kun du registrerer, uden at der er en ydre lydkilde. Den kan være let susen, hylen, brusen, brummen, motorlyd, ringen eller pibetoner, i det ene eller begge ører, konstant eller i perioder.

10–15 % af befolkningen oplever øresusen, heraf cirka 5 % konstant, og 1 % angiver nedsat livskvalitet på grund af den. Den er almindelig hos ældre og ledsages oftest af hørenedsættelse, men forekommer også hos personer med normal hørelse.

02Årsager

Almindelige årsager

• Ørevoks er en hyppig årsag til forbigående øresusen.
• Stress og eventuelt depression: øresusen kan være en reaktion på, at du er overanstrengt, stresset eller deprimeret.
• Lukket øretrompet ved forkølelse eller efter flyvning og dykning; det går som regel over.
• Støjskade, som er permanent, men hvor høreapparat er til god hjælp.
• Aldershøretab, hvor mange oplever, at øresusen dæmpes, når høretabet behandles med høreapparat.
• Øresygdomme som kronisk mellemørebetændelse, otosklerose og Ménières sygdom.
• Medicin: flere typer medicin kan give øresusen, fx salicylater. Spørg lægen, om din medicin kan være årsagen.

03Nakke og krop

Nakken, blodtryk og andre årsager

Mere sjældne årsager er ifølge Patienthåndbogen:

• slidforandringer og forkalkninger i nakkehvirvlerne,
• meget højt blodtryk, åreforkalkning og forkalkning af halspulsårerne; omkring 10 % af personer med pulserende tinnitus har forkalkninger i halskarrene,
• blodmangel, lavt stofskifte, diabetes og gigtsygdomme,
• en godartet svulst på hørenerven, som først og fremmest giver ensidig hørenedsættelse.

Pulserende tinnitus kan i sjældne tilfælde skyldes forstyrrelser i blodkarrene på halsen eller i hovedet.

04Selv

Hvad kan du selv gøre?

Øresusen bemærkes typisk, når du skal hvile og slappe af. Patienthåndbogen giver disse råd:

• undgå situationer, der øger øresusen, fx stærk støj, stress, søvnmangel og store fysiske anstrengelser,
• undgå helt stille omgivelser; baggrundsmusik og -støj kan maskere øresusen,
• brug en lydkilde med lav, neutral lyd, der slukker af sig selv, når du skal sove; der findes gratis tinnitus-apps,
• brug ørepropper ved stærk støj som koncerter, men ikke i mange timer dagligt, da det kan give lydfølsomhed,
• søg information og hjælp hos patientforeninger, kommunikationscentre og høreforeningen; nogle steder findes selvhjælpsgrupper.

05Lægen

Hvad spørger og undersøger lægen?

Lægen vil ofte spørge, hvor længe du har haft øresusen, hvordan den opstod, om den er ensidig, konstant eller pulserende, om du hører dårligere, har været udsat for støj, tager fast medicin eller har været udsat for meget stress.

Undersøgelsen omfatter typisk ører, næse og hals, stemmegaffeltest og eventuelt høremåling og trykmåling af mellemøret. Blodprøver kan være aktuelle. Ved uklar diagnose eller mistanke om høretab er det relevant at blive vurderet af en øre-næse-halslæge.

I vores klinik for øre-næse-hals i Bilbao undersøger vi ører hos børn og voksne (konsultationerne foregår på spansk).

06Høreapparat

Høreapparat og lydbehandling

Ved støjskade og aldershøretab findes der ifølge Patienthåndbogen ingen effektive tiltag ud over høreapparat, og mange oplever, at øresusen generer mindre med høreapparatet.

En Cochrane-gennemgang (Hoare m.fl., 2014) fandt kun ét studie med 91 deltagere, som sammenlignede høreapparat med en lydgenerator. Begge kunne være til gavn, men der var ingen forskel mellem dem, og forfatterne kalder evidensen for høreapparater mod tinnitus begrænset.

07Terapi

Kognitiv adfærdsterapi mod tinnitus

En Cochrane-gennemgang (Fuller m.fl., 2020) samlede 28 studier med 2.733 personer, der havde haft tinnitus i mindst tre måneder:

• kognitiv adfærdsterapi kan muligvis mindske, hvor meget tinnitus påvirker livskvaliteten, ved behandlingens afslutning (lav sikkerhed),
• effekten svarede til knap 11 point på et spørgeskema fra 0 til 100, hvor 7 point regnes for en mærkbar forskel,
• terapien gav formentlig ingen eller kun få bivirkninger,
• der manglede evidens for effekten efter 6 og 12 måneder.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Høreapparat: Patienthåndbogen skriver, at høreapparat er til god hjælp ved støjskade og dæmper øresusen for mange med aldershøretab, mens Cochrane-gennemgangen kalder evidensen for høreapparater mod tinnitus begrænset.
• Stress og terapi: Patienthåndbogen råder til at undgå stress, mens Cochrane-gennemgangen fandt, at kognitiv adfærdsterapi kan mindske generne, men kun med lav sikkerhed og uden data efter 6 og 12 måneder.

10Kort fortalt

Det vigtigste om tinnitus

• Tinnitus er lyde i ørerne uden ydre lydkilde og rammer 10–15 %.
• Ofte findes ingen forklaring, men ørevoks, støj, alder, stress og nakke kan spille ind.
• Undgå stilhed, stærk støj og søvnmangel; baggrundslyd kan maskere susen.
• Høreapparat kan dæmpe øresusen ved høretab.
• Kognitiv adfærdsterapi kan mindske generne.
• Søg læge med det samme ved pludselig tinnitus og høretab i det ene øre.