Kolesteatom: benæderen i mellemøret

01Hvad er det

Hvad er et kolesteatom?

Et mellemørekolesteatom opstår, når hudceller fra øregangen ender i mellemøret. Her medfører de en ophobning af kolesterolholdigt materiale, kolesteatomvæv, der langsomt vokser sig større som en klump i mellemøret.

På dansk kaldes det oftest benæder, fordi ophobningen ubehandlet vil vokse og langsomt nedbryde de små øreknogler. Kolesteatomer er sjældne: der er omkring 250-550 nye tilfælde om året i Danmark, og cirka 200 børn opereres hvert år for kolesteatom. Det smitter ikke.

02Årsager

Hvorfor opstår et kolesteatom?

Patienthåndbogen nævner flere mulige årsager:

• undertryk i mellemøret, hvor trommehinden bliver tynd og suges ind, så der opstår en retraktionslomme,
• hudceller, der vokser ind gennem et hul i trommehinden,
• sjældnere er kolesteatomet medfødt.

Undertryk i mellemøret er et led i kronisk mellemørebetændelse. Det skyldes nedsat funktion af øretrompeten, det eustakiske rør, der forbinder mellemøret med svælget. Ved almindelig forkølelse kan øretrompeten midlertidigt fungere dårligere, men en kortvarig funktionsnedsættelse fører ikke til et kolesteatom. Man kan også have et lille hul i trommehinden eller undertryk i mange år, uden at der opstår et kolesteatom.

03Symptomer

Symptomer på kolesteatom

I de tidlige stadier er der oftest ingen symptomer. Mange har dog tidligere haft problemer med ørerne eller med at udligne trykket. De mest almindelige symptomer er:

• øreflåd,
• høretab,
• svimmelhed,
• sjældnere øresmerter.

Større kolesteatomer kan ud over de små øreknogler nedbryde knoglen ind til ligevægtsorganet, ansigtsnerven og sjældnere op mod hjernen. Det kan give svimmelhed, lammelse af ansigtsmusklerne, hovedpine og symptomer på hjernehindebetændelse.

04Øreflåd

Hvis der kommer flåd fra øret

Ikke alt øreflåd skyldes et kolesteatom. Patienthåndbogen skelner således:

• flåd fra et kendt hul i trommehinden kan være normalt og helt ufarligt, ofte efter svømning eller bad i urent vand, fx en swimmingpool,
• enkelte episoder med øreflåd kan oftest behandles effektivt med øredråber,
• vedvarende eller gentagne episoder med øreflåd bør føre til en undersøgelse hos en praktiserende øre-næse-hals-læge.

06Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Symptomerne kan være meget sparsomme, og diagnosen kan ikke stilles ud fra sygehistorien alene. Den kræver en grundig undersøgelse af øret og trommehinden hos en øre-næse-hals-læge:

• øret undersøges i et øremikroskop, efter at ørevoks og skorper er fjernet, så trommehinden kan ses tydeligt,
• der laves en høreprøve for at vurdere hørelsen,
• får din egen læge mistanke om kolesteatom, bliver du henvist til en praktiserende øre-næse-hals-læge.

I vores klinik for øre-næse-hals i Bilbao undersøger vi øret med mikroskop og høreprøve (konsultationerne foregår på spansk).

07Behandling

Behandling, kontrol og hvad du selv kan gøre

Er der opstået et kolesteatom, skal det fjernes ved en operation på en øre-næse-hals-afdeling. Kolesteatomvævet fjernes fra mellemøret, og øreknoglerne genopbygges bagefter. Ved akut infektion kan øredråber og antibiotika komme på tale.

• efter operationen følges du på afdelingen og siden hos en praktiserende øre-næse-hals-læge med høreprøver og oprensning af øret, fordi et kolesteatom kan dannes igen,
• de fleste MR-skannes i kontrolforløbet, typisk 1-1½ år efter operationen, medmindre kolesteatomet var meget lille,
• ved kendte problemer med trykket i mellemøret er det vigtigt at trykudligne så vidt muligt; det er ikke farligt, men kan føles lidt ubehageligt,
• hos børn fra 3 år kan en særlig ballon, der fås i håndkøb, hjælpe med trykudligningen.

08Forskning

Hvad viser forskningen om MR-kontrol?

En systematisk oversigt med metaanalyse fra 2017 (Muzaffar m.fl.) undersøgte, hvor godt en særlig MR-teknik, diffusionsvægtet MR, finder kolesteatomer, der er kommet igen eller blev tilbage efter operation. Forfatterne samlede 27 studier med 727 forløb, hvor resultatet blev bekræftet ved en ny operation:

• den nyere MR-teknik fandt cirka 90 % af de kolesteatomer, der var kommet igen,
• den udelukkede kolesteatom korrekt hos cirka 95 % af dem, der ikke havde et,
• den nyere teknik var signifikant bedre end den ældre.

Forfatterne konkluderer, at diffusionsvægtet MR er både følsom og præcis til at finde kolesteatomer efter øreoperationer.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne supplerer hinanden mere, end de er uenige:

• Hvem skal skannes? Patienthåndbogen nævner, at de fleste MR-skannes, men ikke ved meget små kolesteatomer. Oversigten skelner ikke efter størrelse.
• Hvor sikker er MR? Oversigten viser, at MR finder de fleste kolesteatomer, men ikke alle; cirka 1 ud af 10 blev overset.
• Kontrol hos lægen: begge kilder lægger op til fortsat opfølgning, fordi kolesteatomer kan komme igen.

10Kort fortalt

Det vigtigste om kolesteatom

• Et kolesteatom er en ophobning af hudceller i mellemøret, der langsomt nedbryder øreknoglerne.
• Det opstår typisk i forlængelse af kronisk mellemørebetændelse.
• Øreflåd og høretab er de hyppigste symptomer; i starten er der ofte ingen.
• Diagnosen stilles af en øre-næse-hals-læge med øremikroskop og høreprøve.
• Behandlingen er operation, efterfulgt af kontrol og ofte MR-skanning.
• Kontakt lægen ved øreflåd sammen med øresmerter eller svimmelhed.