Hvad er mellemørebetændelse?
Mellemørebetændelse er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en infektion i slimhinden i mellemøret, som kan skyldes virus og/eller bakterier. Betændelsen giver væske og ofte pus i mellemøret, og trykket stiger. Det giver smerter, en fornemmelse af at have en prop i øret, og de fleste får feber.
Mellemøret er forbundet med næsesvælget via øretrompeten. Ved forkølelse hæver slimhinden i øretrompeten, så mellemøret ikke kan udluftes, og væske og pus ikke kan løbe væk. Små børn er mest udsatte, fordi deres øretrompet er mere snæver og vinklet anderledes end hos større børn og voksne.

Symptomer hos børn og babyer
Det mest almindelige symptom er ørepine, som hos børn ofte er værst om natten. Ifølge Patienthåndbogen kan barnet have:
- ondt i øret, uro og dårlig søvn,
- feber,
- pylrethed og irritabilitet,
- forbigående nedsat hørelse, som kan være svær at opdage hos små børn,
- flåd fra øret, hvis der er gået hul på trommehinden.
Mellemørebetændelse er hyppigst omkring 1-årsalderen, og det er ikke usædvanligt, at et lille barn har haft den 2–4 gange. Næst efter forkølelse er det den mest almindelige infektionssygdom hos børn.
Mellemørebetændelse hos voksne
Voksne kan også få mellemørebetændelse, men hyppigheden aftager med alderen. Symptomerne er de samme: ørepine, eventuelt feber og nedsat hørelse på det betændte øre.
Patienthåndbogen påpeger, at man godt kan få ondt i ørerne ved forkølelse eller halsbetændelse, uden at det er mellemørebetændelse. Det kan blot skyldes irritation i slimhinderne og undertryk i mellemøret. Voksne, der bliver ved med at have symptomer, fx nedsat hørelse, bør ligesom børn til kontrol hos lægen.
Når der går hul på trommehinden
Nogle gange går der hul på trommehinden. Ifølge Patienthåndbogen kan det gøre ekstra ondt i det øjeblik, det sker, men bagefter aftager smerterne, og feberen falder. Der løber pus ud af øret i nogle dage.
Trommehinden gror som regel sammen af sig selv i løbet af et par uger, og man får kun sjældent mén. Hørelsen kan dog være nedsat i flere måneder, fordi der stadig er hævede slimhinder og væske i mellemøret. Flåd fra øret er ikke mere smitsomt end snot fra næsen.
Smitter mellemørebetændelse?
Ifølge Patienthåndbogen kan de virus og bakterier, der giver forkølelse og mellemørebetændelse, smitte via tæt kontakt. Risikoen for mellemørebetændelse er større:
- hvis forældre eller søskende har haft mange mellemørebetændelser,
- for børn i vuggestue og børnehave, som oftere smittes med luftvejsinfektioner,
- ved forstørrede børnepolypper.
Der er ikke videnskabelige beviser for, at sut øger risikoen, og mistanken mod mælkeprodukter er afvist. Børn med mellemørebetændelse kan komme i institution, hvis de ikke er sløje og ikke har feber over 38 grader.
Hvad kan du selv gøre?
Behandlingen består først og fremmest i at lindre smerterne og dæmpe feberen. Patienthåndbogen anbefaler:
- smertestillende medicin, fx paracetamol eller NSAID; til børn fx paracetamol 2–3 gange dagligt,
- at lade barnet ligge med hovedet højt eller sidde oprejst, fx ved at hæve hovedenden af sengen; det mindsker trykket i øret,
- eventuelt næsedråber, hvis barnet samtidig er forkølet,
- for ørebørn at holde sig fra personer, der tydeligt er forkølede.
Ca. 80 % får det bedre inden for cirka 3 dage. Smerterne aftager typisk gradvist, og hørelsen bliver bedre, efterhånden som øret tømmes.

Hvornår er antibiotika nødvendigt?
Ifølge Patienthåndbogen bliver de fleste raske uden antibiotika. Antibiotika kan forkorte perioden med øresmerter, men i de fleste tilfælde bliver barnet ikke hurtigere rask, og det kan give diarré, udslæt og opkast. Man anbefaler derfor at se situationen an i 2–3 dage. Det gælder dog ikke spædbørn eller børn med vedvarende høj feber (over 24 timer) og påvirket almentilstand.
Et Cochrane-review fra 2015 med 13 studier og 3.401 børn fandt, at 60 % var raske efter 24 timer, uanset om de fik antibiotika eller placebo. Antibiotika mindskede smerterne efter 2–3 dage, men 20 børn skulle behandles, for at ét fik gavn, og 14 for at ét fik bivirkninger. Gavnen var størst hos børn under to år med betændelse i begge ører eller med flåd fra øret.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Patienthåndbogen nævner disse situationer:
- smerterne aftager ikke i løbet af 2–3 dage,
- der løber væske fra barnets øre i mere end 24 timer,
- barnet bliver sløvt eller drikker ikke,
- feberen bliver ved med at stige,
- der opstår rødme og hævelse bag øret, og øret stritter ud fra hovedet.
Børn bør kontrolleres hos lægen 4–8 uger efter en mellemørebetændelse, især hvis der fortsat er gener. Står der stadig væske i øret, kræver det opfølgning. Børn, der ofte får mellemørebetændelse, følges hos en øre-næse-halslæge og kan få dræn. I vores klinik for øre-næse-hals i Bilbao undersøger vi ører hos børn og voksne (konsultationerne foregår på spansk).
Hvor kilderne er uenige
Kilderne er ikke enige på alle punkter:
- Antibiotika og nye infektioner: Patienthåndbogen skriver, at undersøgelser tyder på, at børn behandlet med antibiotika kan have større risiko for en ny infektion i øret, mens Cochrane-reviewet ikke fandt, at antibiotika ændrede antallet af senere tilbagefald, hverken op eller ned.
- Hvor hurtigt det går over: Patienthåndbogen angiver, at ca. 80 % får det bedre inden for cirka 3 dage og at smerterne normalt går over efter 2–3 døgn, mens Cochrane-reviewet fandt, at 60 % var raske allerede efter 24 timer.
- Hvem der bør have antibiotika: Patienthåndbogen nævner spædbørn og børn med vedvarende høj feber og påvirket almentilstand; Cochrane-reviewet fandt størst gavn hos børn under to år med betændelse i begge ører eller med flåd.
Det vigtigste om mellemørebetændelse
- Mellemørebetændelse kommer typisk efter en forkølelse og er hyppigst hos små børn.
- Ørepine, ofte værst om natten, feber og nedsat hørelse er de typiske symptomer.
- De fleste bliver raske af sig selv i løbet af 2–4 dage.
- Paracetamol og hovedet højt lindrer smerterne.
- Antibiotika er især aktuelt hos spædbørn og børn med vedvarende høj feber og påvirket almentilstand.
- Rødme og hævelse bag øret kræver hurtig lægehjælp.
Spørgsmål om mellemørebetændelse
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Smitter mellemørebetændelse?
De virus og bakterier, der giver forkølelse og mellemørebetændelse, smitter ved tæt kontakt. Flåd fra øret er ifølge Patienthåndbogen ikke mere smitsomt end snot fra næsen.
Hvordan ser jeg, om min baby har mellemørebetændelse?
Barnet kan være uroligt, pylret og sove dårligt, have feber og eventuelt flåd fra øret. Ørepinen er ofte værst om natten. Spædbørn bør ifølge Patienthåndbogen behandles med antibiotika.
Hvor længe varer mellemørebetændelse?
De fleste tilfælde går over i løbet af 2–4 dage, og ca. 80 % får det bedre inden for cirka 3 dage. Hørelsen kan være nedsat i længere tid, hvis der står væske i mellemøret.
Skal mellemørebetændelse behandles med antibiotika?
Som regel ikke. Man anbefaler at se situationen an i 2–3 dage. Spædbørn og børn med vedvarende høj feber og påvirket almentilstand bør dog have antibiotika.
Kan voksne få mellemørebetændelse?
Ja, men det er sjældnere end hos børn. Voksne, der bliver ved med at have symptomer som nedsat hørelse, bør til kontrol hos lægen.
Må mit barn komme i børnehave med mellemørebetændelse?
Ja, hvis barnet ikke er sløjt og ikke har feber over 38 grader. Barnet kan også komme i institution med flåd fra øret, hvis det er i behandling med øredråber.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Mellemørebetændelse
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Mellemørebetændelse hos børn
- Venekamp RP, et al. Antibiotics for acute otitis media in children. Cochrane Database Syst Rev. 2015
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.

