Høfeber: allergisk snue, kløe og nys

01Hvad er det

Hvad er høfeber?

Høfeber kaldes også allergisk snue, allergisk næsetæthed eller allergisk rhinitis. Rhinitis betyder betændelse eller irritation i slimhinden i næsen, men der er ikke tale om en infektion.

Har du høfeber, har du ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk dannet allergiantistoffer (IgE) mod allergener, oftest fra pollen, støvmider eller dyr. Når allergenerne rammer slimhinderne i næse eller øjne, bindes de til antistofferne, og det udløser en allergisk reaktion: nerverne reagerer med kløe og nys, blodkarrene med rødme og hævelse og kirtlerne med tårer og sekret.

02Symptomer

Symptomer på høfeber

Ved høfeber kan der være:

• vandigt sekret i næsen,
• tilstoppet næse,
• mange nys,
• mange tårer og røde øjne,
• kløe i næse og øjne,
• «tunghed» i hovedet og eventuelt hovedpine.

Symptomerne ligner forkølelse, men kløen er karakteristisk, og oftest er der flere øjenproblemer end ved forkølelse. Mange med høfeber får også kløe i mund og svælg, når de spiser visse nødder, frugter eller grøntsager, fordi madvarerne indeholder stoffer, der ligner pollen. Det kaldes krydsallergi.

03Sæson

Pollensæsoner og helårssnue

Ved pollenallergi følger symptomerne de forskellige pollensæsoner:

• træer om foråret, birk mest i april,
• græs om sommeren, mest i juni,
• bynke (ukrudt) i sensommeren.

Ved allergi for husstøvmider har man typisk symptomer hele året, og den type allergi giver ofte mere kroniske problemer med tæt næse og mindre nys og kløe. Ved allergi for skimmelsvampe i naturen er der en sæson med problemer i sommer, sensommer og efterår.

Vejret afgør, hvornår der kommer pollen, og hvor mange der kommer, så symptomerne varierer fra år til år. Det varmere vejr har betydet, at sæsonerne de senere år er kommet tidligere og tidligere.

04Årsager

Hvorfor får man høfeber?

Allergi er delvist arvelig. Risikoen for at udvikle allergi er større for børn, hvor en af forældrene er allergisk, og meget større, hvis begge forældre er allergiske. Allergi er også hyppigere hos personer, der er vokset op i byer, end hos dem, der er vokset op på landet. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor.

Høfeber starter og topper normalt i børne- og ungdomsårene, men der er ikke noget fast mønster. Hos mange fortsætter problemerne i voksenalderen, og nogle får først høfeber som voksne. Man regner med, at cirka 10 % af befolkningen har høfeber (pollenallergi), og at 6–7 % har snue hele året.

Der er tæt sammenhæng mellem høfeber og astma: cirka 30 % af alle med høfeber har eller får astmasymptomer.

05Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Kommer de typiske symptomer i pollensæsonen flere år i træk og ikke på andre tidspunkter, er diagnosen ifølge Patienthåndbogen oplagt. Det samme gælder, hvis symptomerne kun kommer efter kontakt med bestemte dyr.

Er der ikke en helt oplagt sammenhæng med udløsende faktorer, fx ved gener hele året, er det nødvendigt med en allergitest: måling af allergiantistoffer i en blodprøve eller en priktest på huden. Testen kan også afgøre, om der er tale om allergi eller om en ikke-allergisk helårssnue.

I vores klinik for øre-næse-hals i Bilbao undersøger vi næsen med kikkert (konsultationerne foregår på spansk).

06Selvhjælp

Gode råd i pollensæsonen

Patienthåndbogen giver disse råd ved pollenallergi:

• start forebyggende næsespray et par uger før, du plejer at få symptomer, fordi den virker langsomt,
• medbring altid ekstra medicin,
• undgå at lufte ud midt på dagen, hvor mængden af pollen er størst,
• undgå at hænge tøj og sengetøj til tørre udenfor i pollensæsonen,
• brug ventilationssystem med pollenfilter i bilen frem for åbne vinduer,
• følg med i pollenvarsler, og tag eventuelt ekstra forebyggende medicin,
• udnyt, at der er mindre pollen ved kyster med pålandsvind og på havet.

Er du allergisk over for husstøvmider eller dyr, har Patienthåndbogen særskilte råd om dem.

07Medicin

Næsespray, tabletter og vaccination

• Næsespray med binyrebarkhormon: anbefales, hvis rådene ikke er nok, og symptomerne overvejende kommer fra næsen og varer mere end enkelte dage. Den hjælper på tæt næse, kløe og snue. De fleste er på recept.
• Næsespray med antihistamin: væsentlig svagere og fås i håndkøb. Næsespray, der kombinerer binyrebarkhormon og antihistamin, er på recept.
• Antihistamintabletter: kan være tilstrækkelige ved mild høfeber, der kun forekommer af og til, og kan hjælpe ved symptomer fra både øjne, næse og hud. Ved slemme øjensymptomer kan øjendråber med antihistamin bruges.
• Binyrebarkhormon som tablet eller indsprøjtning: kan overvejes, når anden behandling ikke hjælper godt nok, men har en del bivirkninger, bl.a. øget risiko for knogleskørhed og diabetes, og bør kun bruges, når anden behandling har spillet fallit.
• Allergivaccination: små doser af det, du ikke tåler, som indsprøjtninger eller tabletter i mindst 3 år. Virkningen holder i mange år, og der er god effekt ved allergi for træpollen, græspollen og husstøvmider.

Er du gravid eller ammer, skal du ikke bruge antihistamintabletter uden først at have talt med din læge.

08Forskning

Hjælper det at skylle næsen med saltvand?

Patienthåndbogen nævner ikke næseskylning. En Cochrane-gennemgang (Head m.fl., 2018) samlede 14 forsøg med 747 børn og voksne med allergisk snue:

• skylning af næsen med saltvand kan mindske de oplevede gener sammenlignet med ingen skylning i op til tre måneder hos både voksne og børn,
• der blev ikke rapporteret bivirkninger,
• det er usikkert, om saltvand giver ekstra effekt, når man samtidig bruger næsespray med binyrebarkhormon eller antihistamintabletter,
• det er også usikkert, om der er forskel på saltvand og næsespray med binyrebarkhormon,
• evidensen var af lav eller meget lav kvalitet, og der var ingen data ud over tre måneder.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er stort set enige, men lægger vægten forskelligt:

• Saltvand: Patienthåndbogen anbefaler næsespray med binyrebarkhormon og antihistaminer, men nævner ikke saltvandsskylning. Cochrane-gennemgangen fandt, at saltvand kan mindske generne, men evidensen er af lav kvalitet.
• Saltvand som alternativ: forfatterne bag gennemgangen kalder saltvand et muligt billigt, sikkert alternativ til næsespray med binyrebarkhormon og antihistaminer, men resultaterne i de få direkte sammenligninger var usikre, og de efterlyser bedre forsøg.

10Kort fortalt

Det vigtigste om høfeber

• Høfeber er en allergisk reaktion, oftest på pollen, støvmider eller dyr.
• Kløe i næse og øjne adskiller høfeber fra forkølelse, og feber hører ikke til.
• Ved pollenallergi følger symptomerne sæsonerne for træer, græs og bynke.
• Start forebyggende næsespray et par uger før sæsonen.
• Næsespray med binyrebarkhormon hjælper på tæt næse, kløe og snue.
• Åndenød, hoste eller pibende vejrtrækning bør drøftes med lægen.